Kategorier
tech

Fremtiden nærmer sig med hastige skridt

Og jeg kan ikke vente! Det er måske lidt fjollet og barnligt, men når jeg ser nogle af de teknologiske muligheder der efterhånden bliver åbnet op for, så kan kan jeg blive helt spændt og glad – fuldstændig som om det er juleaften og jeg er en dreng på 11 år, der ved at der venter en Commodore 1541 II diskettestation (og det nyeste kassettebånd med Gnags, men det er jo knapt så nørdet)! Det der er så fantastisk ved mange af de ting, der bliver mulige indenfor ganske få år, er at de vil være til at købe for helt almindelige mennesker, men endnu bedre: alt bliver nemmere og nemmere at bruge, og alt forekommer mere og mere intuitivt.

Anledningen til dette indlæg er en video, som jeg så tidligere på dagen, der nærmest fik mig til at tabe underkæben ned på bordet:

Det måtte jeg straks prøve, så jeg hoppede over på websitet, printede det papir man skal bruge, og indenfor få minutter sad jeg og legede med “hologrammer”. VILDT! VILDT FEDT!

For et stykke tid siden så jeg en anden video fra TED (Technology, Entertainment, Design), hvor nogle studerende fra MIT havde lavet nogle små intelligente byggeklodser – i starten var det ikke det helt store, men man kan se potentialet når han begynder at lave regnestykker og musik:

Mulighederne er jo ubegrænsede!

I får sgu lige en video mere fra TED, hvor der er nogen der har leget med noget så simpelt som Wii-controlleren, og skabt noget helt igennem fantastisk:

Der er også danskere der leger med Wii-controlleren:

Kategorier
brok tech

Helge Sander er et kvaj – og TDC tror det er 2001

Lidt nørd-kommentering her på en ganske almindelig tirsdag, så hvis du overhovedet ikke befinder dig i branchen eller interesserer dig, så får du meget mere ud af at hoppe over og se verdens hurtigste pistolmand.

Først til vores kære videnskabsminister, Helge Sander, der udtaler at det er “for dyrt og belastende” at få offentlige hjemmesider til at være kodet på en måde, så de er tilgængelige og handicapvenlige. Det er noget decideret sludder at lukke ud! Man kan sige – for nu at være lidt kæk – at det er en videnskab at kode hjemmesider på den rigtige måde, og at der er et begrænset antal “videnskabsfolk”, der besidder den rette viden, men det betyder ikke at de (vi!) ikke findes. Spørgsmålet er nok nærmere om det bliver prioriteret af projektledere og produktansvarlige, og der er min personlige erfaring at fokus på tilgængelighed (både overfor handicappede og forskellige platforme/browsere) som regel kommer fra udviklerne, hvilket betyder at det ofte bliver sorteret fra, fordi der enten ikke er tid eller råd.

Så ryger vi videre til min tidligere arbejdsgiver, TDC. Igår lancerede de et nyt design – nogle vil nok nærmere kalde det en justering af det gamle design, men faktum er at de har rykket rundt på en masse ting på websitet for at det passer bedre til deres nye pakke-strategi. Da jeg i sin tid sad hos TDC havde vi en regel om at hjemmesiden ikke måtte fylde mere end ca.130kb, så den var hurtig at loade og ikke indeholdt alt muligt overflødigt. Nu fylder siden ca.360kb og er altså næsten tre gange større, hvilket primært skyldes en flash-fil. Fred være med det, det kan ikke få mit pis i kog.
MEN! Idag smider de så en flash-intro på siden, der fylder 2mb! For det første: flash-introer er en ting fra fortiden, og der bør de blive! Der er ingen der kan komme med en god forklaring der overbeviser mig om at en flash-intro er en god idé. Nogensinde. Ever. Overhovedet. Det er sgu for dumt!
For det andet: TO MEGABYTE?? Hvad fanden tænker de på? Det er sgu imod al sund fornuft, især når det bliver brugt til en intro-film, der ingen – gentager: ingen anden – nytte gør! Jeg forstår godt at de gerne vil have folk til at forbinde deres website med deres print- og tv-markedsføring, men det betyder ikke at man skal forveksle medierne og tro at de samme ting virker på tværs.
For det tredje: Er det ikke en dag for sent at smide den på?

Kategorier
brok medier politik tech

Suk. Suk. Suk. Part 3

I november 2008 stadfæstede Østre Landsret en tidligere dom, der pålagde Sonofon/CyberCity at blokere sine kunders adgang til Pirate Bay. TDC, som indtil den 9. februar er min leverandør af bredbånd, har valgt at følge trop og blokere for deres kunders adgang. Nu har Telia også valgt at rette ind efter kendelsen, og dermed er rigtig mange danskere afskåret fra at tilgå en side, der faktisk ikke indeholder ulovligt materiale, men blot links til såkaldte torrent-filer, der bruges til at hente andre filer med.

Og hvorfor skal man så bekymre sig om det, sidder du måske og tænker? Jo, fordi det er censur, slet og ret. Danmark halter alvorligt bagefter indenfor IT-lovgivning, hvor interesseorganisationer som antipiratgruppen og IFPI har al, al for stor indflydelse. De kommer marcherende med hære af dygtige advokater, og det er ikke svært at overbevise dommere, der selv indrømmer at de ikke forstår teknikken. Indrømmet, det er de færreste “normale” mennesker, der forstår teknikken, men lige præcis i sager som denne, er den alt-afgørende for om noget er lovligt eller ulovligt!

Læs mere om denne sag og piratkopiering generelt hos bl.a. Jan Romme, The Jesper Bay og Clint.

Piratkopiering ER et problem, men censur er IKKE måden at bekæmpe det på.

Læs iøvrigt mine tidligere indlæg om samme emne:

Kategorier
anekdoter fodbold kimblim.dk nothingness rejser tech

2008 > 2009

Tja, det er nok ikke undsluppet nogens opmærksomhed at vi nu er trådt ind i 2009 – godt nytår, iøvrigt – og for undertegnede skete det på en meget afslappet måde, nemlig i gode venners selskab med god mad og drikke.

Hvad skete der så i 2008? Tjo…

Jeg forlod mit arbejde, startede på nyt arbejde, forlod det nye arbejde og startede på nyt arbejde. Jeg regner bestemt ikke med at skifte arbejdsplads så ofte i det nye år.

Jeg har været lidt ude at rejse, bl.a. var jeg en tur i Thailand med nogle gode venner, en tur i Chicago med en kollega hvor vi var til verdens sejeste konference og ovenikøbet har jeg også været i Florida med familien for at fejre min mors fødselsdag. Nå ja, og så har jeg været en tur forbi familien i Manchester. Det er efterhånden gået op for mig at HC Andersen havde fat i noget, da han sagde “At rejse er at leve”.

Efter nøje overvejelser fik jeg også meldt mig til Facebook – det har både været godt og dårligt, og jeg tror at min konklusion er at man får det ud af det, som man gerne vil have.

Rent fodboldmæssigt var det et decideret smukt år: United blev engelske mestre, europæiske mestre og til sidst i 2008 lykkedes det også at vinde verdensmesterskabet for klubhold.

2008 blev også året hvor jeg skiftede fra Windows til Mac. Og nej, jeg er ikke blevet en hellig Mac-bruger. Det var også Mac’ens skyld at jeg midlertidigt mistede min blog (faktisk var det min egen skyld, men det kan forklares med at Mac og Windows har forskellige måder at flytte filer på. Seriøst).

4½ år med hiphop.dk blev det til. Det var en fornøjelse at have det, men det har satme også været en fornøjelse ikke at skulle bekymre sig om at skrive nyheder, anmeldelser og sende cd’er frem og tilbage.

Den mest “dramatiske” begivenhed var nok den dag i november, hvor jeg blev slået ned. Her to måneder efter døjer jeg stadig med lidt følelsesløshed i kinden, men ellers er jeg sluppet uden mén. Det var iøvrigt tæt på at bringe mig 15 minutes of fame, eftersom at en journalist fra Euroman ringede og ville interviewe mig til magasinet, men det blev ikke til noget da vi ikke kunne finde tid til det inden deadlinen. Jeg har ikke rigtig fået tænkt over om det ville være en god idé eller ej at medvirke, men nu blev det under alle omstændigheder ikke til noget.

Jeg håber 2009 bliver et godt og spændende år for alle – Godt nytår!

Kategorier
kimblim.dk tech wordpress

Hvorfor kan Google ikke finde mig?

Efter forrige fredags lidt uheldige episode, hvor jeg kom til at slette en stor del af min blog og efterfølgende installerede et nyt tema, har Google tilsyneladende nogle problemer med at indeksere mine indlæg.
Ihvertfald er det højst besynderligt at når man søger specifikt på mit site efter “An Event Apart”, så finder det kun andre indlæg, hvor der er linket til det relevante indlæg i højre side. Hvis man til gengæld søger efter det sidste indlæg inden jeg dummede mig helt katastrofalt, så har Google ingen problemer med at finde det helt rigtige indlæg.

Mit problem er, at jeg overhovedet ikke kan se eller forstå hvad der helt præcist er gået galt… Er der nogen, der har en idé om hvad der kan være årsagen til mit problem (ingen flabede kommentarer her, jeg vil kun høre om mit Google-problem).

NB: Jeg har Google XML-Sitemaps plugin’et installeret på bloggen (og havde det også tidligere), og det melder ikke om nogen problemer. Desuden fortæller Googles Webmaster Tools mig, at det har læst den seneste xml-fil.

Kategorier
Chicago 2008 tech

An Event Apart, Chicago

På fredag sætter jeg mig ind i et fly med min gode kollega, og sammen sætter vi kursen mod Chicago, hvor vi skal til et seminar, der hedder An Event Apart (AEA). AEA stammer fra sitet A List Apart, der gennem de sidste 10 år har været en slags bannerfører for webstandarder, brugervenlighed, tilgængelighed og alt andet der kan samles under paraplyen “Best Practice“.

An Event Apart, Chicago

Blandt foredragsholderne er to af mine (vores) helte, Jeffrey Zeldman og Eric Meyer – de to er ikke blot hovedansvarlige for en stor del af de metoder og teknikker som jeg (igen: vi) bruger hver dag, men endnu vigtigere: de er ansvarlige for at få en hel profession til at tænke anderledes.

En af de ting, som jeg glæder mig til, er at se hvor meget jeg egentlig kan få ud af sådan et seminar, for lige pludselig er man blandt ligesindede, der går op i de samme små detaljer og petitesser som en selv, og dermed finder man måske ud af, om man er så god til sit job, som man selv render rundt og tror…

Jeg glæder mig helt vildt til både seminaret og til at komme til Chicago igen; jeg har ikke været der siden 1997 (til min søsters bryllup). Tilfældigvis faldt jeg lige over en reklame i et af de seneste numre af Wired, og det viser sig at der også er en udstilling om fremtiden imens vi er der, så der regner vi også med at tage hen og kigge. Udover det skal vi en tur på Ed Debevic’s (verdens bedste milkshakes ifølge mig) og Giordano’s Pizza (verdens bedste pizza ifølge min svoger), og så skal der nok også shoppes en bette smule – hvis vi ikke har en gave med hjem til chefen, bliver hun ihvertfald godt knotten!

Kategorier
anekdoter tech

Fra arkiverne: min ansøgning til DR

For fem års tid siden besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville arbejde for Danmarks største medievirksomhed, DR, men de havde ikke lige umiddelbart nogen jobopslag, der passede til min profil – hvad gør man så? Man sætter sig ned og laver en uopfordret ansøgning, som gerne skulle imponere i en sådan grad, at de ikke ville kunne sige nej. Nu har jeg dog aldrig været typen, der satte mig ned og skrev en klassisk ansøgning i stil med:

Jeg tillader mig hermed at søge en stilling som.. bla bla

Det var nu ellers den stil jeg lærte, da jeg i starten af 90’erne spildte tre år af mit liv på den lokale handelsskole, men set i bakspejlet så stak jeg nok også lidt ud rent menneskeligt ifht. de fleste andre elever på stedet, så at jeg ikke skrev jobansøgninger på samme måde som mine medstuderende burde ikke overraske nogen.

Næ, istedet besluttede jeg mig for at lave en reel case, hvor jeg tog DR’s daværende forside og kodede den helt om, for at vise at mine færdigheder rent faktisk kunne bruges til noget nyttigt. Den forside som DR havde på det tidspunkt var opbygget i det der nutildags kaldes håbløs kode, men dengang var tabel-baserede layouts faktisk helt normale, selvom vi var nogle få der forsøgte at overbevise folk om at det ikke var vejen frem, og at man istedet skulle bruge CSS og derved adskille indhold fra design. Nå, under alle omstændigheder, så endte jeg med at sende en hurtig mail til en person ret højt oppe i DR’s digitale afdeling, hvor jeg kort skrev, hvem jeg var, hvad jeg lavede og at jeg synes de skulle ansætte mig 🙂
Vedlagt mailen var følgende link: http://kimblim.dk/stuff/dr/

Hvis man kigger på det link, så er der især en ting jeg kan sidde og smile af nu, nemlig den passage, hvor jeg skriver at koden er fremtidssikret i 5-6 år – der er nu gået 5 år, og da jeg åbnede siden i min Safari-browser på min Macbook Pro virkede det hele som det skulle, hvilket jeg synes er ret imponerende – og lidt overraskende også. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at jeg nok ville skrive al koden på en helt anden måde nu, men for sin tid synes jeg det er helt acceptabelt. Argumenterne er da også ganske fine og giver meget god mening, synes jeg.

Nå, men fik jeg så jobbet? Næ, det gjorde jeg ikke, til gengæld fik jeg et svar som man enten kan tolke som meget positivt eller som corporate bullshit – der stod nemlig noget i stil med:

Det er den bedste ansøgning vi nogensinde har fået, men vi har desværre ansættelsesstop, så vi kan ikke tilbyde dig en stilling

Their loss 😉

Godt fem år senere fik jeg så job i en anden af Danmarks største medievirksomheder, men det gik ikke helt som det skulle

Kategorier
mac tech

Fra Windows til Mac, del 2 af 2

Som lovet for nogle uger siden, så kommer her del 2 af min mini-føljeton omhandlende mine erfaringer vedrørende mit skifte fra en Windows-baseret PC til Mac-platformen. Hvor jeg sidste gang snakkede om software, kommer det denne gang til at handle om operativsystemet og hardwaren.

Operativsystemet – OS X 10.5.4 (Leopard)
Første indtryk var ret positivt, idet det næsten ingen tid tog at lave den første installation, samt at computeren lynhurtigt fandt mit trådløse netværk uden problemer. Når man har bootet første gang, synes jeg faktisk ikke forskellen er så forfærdelig stor mellem Windows og Mac – mit umiddelbare bud er at langt de fleste vil kunne skifte uden nogen som helst former for problemer. Og jeg mener vel faktisk begge veje. Der er naturligvis nogle små forskelle hist og her, primært med genvejstasterne, men også i den måde som drag’n’drop fungerer på, men det vænner man sig hurtigt til. Installation af programmer forvirrede mig lidt i starten, fordi der både findes applikationer, der bare skal trækkes over i en folder, imens andre skal dobbeltklikkes for at påbegynde installationen. Igen, det er en tilvænningssag som ikke betyder noget i det store hele.

Operativsystemet er måske nok lidt pænere end XP, men det har ingen effekt haft på min brug af computeren eller min tilfredshed med den, så det er der ingen større grund til at gå i dybden med. Designet er dog meget simpelt og funktionelt bygget op, så man sidder med en fornemmelse af at det hele er lidt lettere, uden at det egentlig er det – til gengæld sidder man også og har problemer med at finde alle de avancerede instillinger man kender fra Windows, men måske har man slet ikke brug for dem? For det meste ikke, men jeg savner nogle mere avancerede indstillinger til mit skærm-setup, for jeg kan ikke have en ekstern skærm sat til og køre to forskellige opløsninger på den og den indbyggede skærm. Eller, jeg kan ihvertfald ikke finde indstillingerne til det, og så sidder man som x-Windows-bruger og tænker “Come on, det må den da kunne – det kan alle computere da“.

En af de ting som jeg synes er virkelig gennemtænkt, er at man kan skifte/oprette tastatur-genveje selv via systemindstillingerne, istedet for via programmerne. Det har bl.a. gjort at jeg kan slå shuffle til/fra i iTunes uden at skulle have fat i musen. Det er små ting, men når man sidder foran computeren 8-10 timer om dagen, så er tastatur-genveje absolut u-undværlige i alle henseender, og derfor er det fedt at det bare virker. At tastatur-genvejen så også figurerer i iTunes-menuen bagefter, er bare en super-detalje der kan frembringe et smil på de små nørde-læber.
En anden lækker detalje er netværks-håndteringen, som forløber så let som ingenting – hvor jeg før skulle søge efter min netværks-harddisk, så finder OS X den med det samme og forbinder til den, så den opstår som et drev i min Finder. Smukt og nemt. I det hele taget er jeg meget imponeret over netværks-håndteringen, både den trådløse og den almindelige.

Går OS X nogensinde ned? Ja, bestemt. Men ligesom på Windows, så tror jeg at det for det meste skyldes hardware-mæssige udfordringer, hvilket bringer os til…

Hardware – MacBook Pro og iMac
Jeg startede med at få den bærbare MacBook Pro, og et par uger efter det blev den suppleret af en iMac til hjemmekontoret (soveværelset), og af de to kan jeg uden et øjebliks tvivl sige at iMac’en er et langt, langt bedre produkt.

I Skull MBP

Designet af hardwaren er naturligvis sublimt – det er trods alt et af Apples kendetegn, men jeg synes at form har vundet over funktionalitet, ihvertfald på MacBook Pro’en. Den har simpelthen ikke udluftning nok (især ikke når den er lukket og sluttet til ekstern skærm), hvilket gør at den bliver brandvarm. Faktisk bliver den til tider så varm, at jeg ikke kan sidde med den i skødet! Jeg har måtte installere et lille stykke software, der kan kontrollere blæserne i computeren, så den kan få lidt ekstra køling, men selvom jeg har skruet godt op for ventilationen, så rammer CPU’en nemt 75-80 grader, og det er altså faretruende højt. Konsekvensen? Min MacBook Pro går ned (hårdt) 3-4 gange om ugen. Det er 3-4 gange mere end min IBM ThinkPad gjorde, så myten om at Windows-baserede maskiner går mere ned end Mac’er, har altså vist sig som netop det: en myte. Hvis du vil overbevise mig om noget andet, så foreslår jeg at du ringer til Mythbusters, så må de afgøre det.

Derudover undrer det mig en hel del, at man laver en bærbar computer som med sine kraftige specs er henvendt mod professionelle (deraf navnet, I presume), og så ikke laver en docking-station/port-replicator. Hvorfor fanden skal jeg sætte fem ledninger til den hver morgen og tage dem ud igen hver aften? Og man skal så åbne computeren, trykke på power-knappen og herefter skynde sig at lukke den igen, ellers fungerer skærm set-up’et ikke ordentligt. Jeg vil have en docking-station NU!

Findes der iøvrigt noget mere irriterende end hyletoner? Det må ihvertfald ligge på top 10, og min MacBook Pro er mester i at levere hyletone. Det sjove er at det kun kommer, når jeg har ørebøfferne i OG jeg allerede har afspillet et stykke musik. F.eks. når jeg har hørt en sang i iTunes og sætter den på pause, så kommer der en fin hyletone, der først forsvinder, når jeg sætter noget musik igang igen… Ekstremt irriterende, men samtidig er det så lille en ting at man ikke gider sende sin computer til reparation i 3-4 uger for at få det fixet.

I Heart iMac

Jeg har endnu ikke oplevet at iMac’en er gået ned, og det virker som et lækkert, lækkert stykke hardware, men jeg må også være ærlig at sige, at den slet ikke bliver presset ligeså hårdt som den bærbare, da den mest bliver brugt til lidt internet/mail-brug og meget lidt photoshopping/programmering.

Hvis jeg skal tage et skridt eller to tilbage og prøve at vurdere situationen objektivt, så ville jeg til enhver tid anbefale en stationær Mac, men hvis jeg kunne få en IBM Thinkpad som kunne køre OS X, så jeg kunne teste i begge miljøer, ville jeg vælge den fremfor en MacBook Pro til enhver tid. Det skal dog siges, at der snart kommer nye MacBook modeller, og mon ikke nogle af varme-problemerne er løst der?

Kategorier
mac tech

Fra Windows til Mac, del 1 af 2

Ja, undskyld at jeg så hurtigt bryder den ellers dejlige stilhed, men jeg har i et stykke tid vidst, at jeg ville skrive to indlæg om mit skifte fra Windows XP til Mac-platformen, og eftersom at en af mine kolleger lige har fået sin første Mac idag, så var der jo en kærkommen lejlighed til at give nogle tips med på vejen. Desuden er det nu lidt over tre måneder siden, at jeg fik min MacBook Pro og den er blevet suppleret med en iMac til hjemmekontoret, så jeg har efterhånden vænnet mig til de nye omgivelser og føler derfor godt, at jeg kan bidrage med lidt råd og erfaringer.

Som skrevet, så vil der komme to indlæg om det såkaldte switch, og her i første indlæg vil det primært handle om det software, som jeg har fundet til Mac, som jeg ikke kan undvære. Andet indlæg vil være en overordnet beretning om mine glæder og sorger (jo, de findes skam!) ved at være Apple-bruger.

Steve Jobs & Bill Gates

Nå, vi må til det, og her kommer en – ufuldstændig -liste over software, som jeg har prøvet:

Browser: Safari og Firefox
På Windows var Firefox min absolut foretrukne browser, men på Mac bruger jeg den stort set kun til at teste og debugge i, hvilket den fortsat er den absolut bedste til, primært på grund af Firebug. Safari er dog en lidt bedre browser til almindeligt internet-brug, da den føles hurtigere og har et meget bedre bruger-interface efter min ydmyge mening. Når alt kommer til alt, så tror jeg ikke at jeg kan undvære nogen af dem og de udgør et formidabelt team.

Mail-klient: Thunderbird og Mail
Thunderbird er min foretrukne mail-klient, og er også den jeg kender bedst, da jeg har brugt den i mange år efterhånden, men man kan godt mærke at den ikke er skrevet med Mac i tankerne. Til gengæld føles Mail som en kvalitetsapplikation, men jeg forstår ganske simpelthen ikke nogle af de beslutninger, der er taget med hensyn til folder-håndteringen, som mildest talt er dybt forvirrende. Mail bruger jeg kun til min firma-mail, og al min private mail-korrespondance går via Thunderbird.

Udviklingsværktøj: Coda
Coda kalder sig selv for et one-window web-udviklingsværktøj, og det må man også sige at det er. Coda indeholder nemlig både en glimrende teksteditor, en speciel CSS-editor (som jeg overhovedet ikke har brugt endnu), Terminal og en lille stribe elektroniske bøger, så man altid har hjælpen ved hånden. Nu har jeg ikke prøvet andre udviklingsværktøjer på Mac, men jeg kan roligt sige, at Coda er fuldt på højde med de udviklingsværktøjer, jeg har brugt på Windows (UltraEdit, Aptana, HomeSite).

FTP-klient: Transmit
Transmit bliver udviklet af det samme firma, som har lavet Coda, og dermed er den rigtig god integration mellem de to stykker software. Hvis man f.eks. har en FTP-server gemt som favorit i Transmit, kan man nemt importere den til Coda, og dermed udvikle direkte på FTP-serveren. Før jeg prøvede Transmit havde jeg installeret en anden FTP-klient, nemlig Cyberduck, og det fungerede egentlig ok, men Transmit er langt overlegen, både i brugeroplevelse og funktionaliteter, så jeg anbefaler at man bruger de $30 det koster.

Instant Messaging-klient: Adium
Adium er en multi-protokols IM-klient, så man kan chatte via MSN, Jabber, ICQ og flere andre, og det er ganske simpelt et fremragende stykke software. Det har ganske sikkert nogle mangler ifht. f.eks. MSN, men programmet er simpelthen så lækkert og nemt at bruge, at de mangler det eventuelt har, lægger man slet ikke mærke til.

Mobil-software: BluePhoneElite
På Windows har jeg prøvet at bruge både Floats Mobile Agent og MyPhoneExplorer, og nu bruger jeg så BluePhoneElite, som giver mig mulighed for at skrive sms’er via computeren, tage backup af min telefon, synce med kontaktbogen og endda foretage opkald. Programmet er begrænset i forhold til de to ovennævnte, men til gengæld virker det rigtig gennemført og der er aldrig problemer med at skabe forbindelse til telefonen, som jeg ellers har oplevet med de to.

“Biblioteks”-software: Delicious Library 2
Jeg har aldrig haft et program som dette til Windows, og det er egentlig også mest et stykke sjov software, som ikke kan bruges til en hel masse fornuftigt. Delicious Library er nemlig udviklet til at lave lister over dine bøger, dvd’er, cd’er og gadgets, så man har noget at give forsikringsselskabet den dag man er uheldig og kommer hjem til en tom lejlighed. Det smarte – og sjove – ved programmet, er at det bruger computerens indbyggede webcam til at scanne stregkoderne på produkterne, og derefter slår den op i Amazons database og tilføjer produktet til ens “bibliotek”. Megasmart! Hvis man altså udelukkende har engelske/amerikanske produkter, for danske bøger, cd’er, dvd’er osv. kan den ikke finde, og dem må man altså tilføje manuelt, hvilket er ret kedeligt. Programmet kan generere listerne som alverdens formater og eksportere direkte til en FTP-server, så man også har den til rådighed, selvom computeren bliver stjålet.

Officepakke: Neo-Office
Neo-Office er OpenOffice til Mac, og indeholder dermed de gængse programmer: tekstbehandling, regneark osv. Indtil videre fungerer det ligeså godt som OpenOffice gjorde for mig på Windows, men nu er jeg ikke nogen power-user af Office-applikationer, så min anbefaling af produktet er ikke meget værd, hvis man sidder med Office åben otte timer om dagen.

Billedebrowser: Xee
MacOS kommer med Preview, men jeg blev hurtig træt af at man ikke kunne åbne et billede fra en mappe, og derefter bladre videre til det næste, uden at have valgt at åbne dem allesammen. Xee blev min løsning, og svarer vel i grunden til ACDSee eller FastStone ImageViewer – nemt, gratis og fungerer upåklageligt, så det er hurtigt blevet u-undværligt for mig.

Videoafspiller: VLC
Jeg brugte VLC til Windows, og det er jeg fortsat med på Mac under parolen: If it ain’t broken, don’t fix it! VLC fungerer altid og jeg har ikke oplevet nogen som helst problemer med det overhovedet.

Virtualiserings-software: Parallels
Muligheden for at køre Windows på en Mac, var en af de helt store årsager til at jeg besluttede mig for at gå den vej, for i mit job skal jeg teste på begge platforme, og vi kan vist allesammen være enige om at én computer på skrivebordet fylder mindre end to. Parallels gør, at jeg har Windows XP åbent i et vindue, som jeg så kalder frem, når der skal testes. Softwaren er så gennemført og nem at bruge, at det er en ren fornøjelse.

Diverse værktøjer: MP4 Converter, XJNB
MP4 Converter er så det program jeg bruger til at tage mine beskyttede musikfiler, som jeg har købt og betalt på iTunes, og konverterer dem til MP3, så jeg kan afspille dem på andet end min computer. Må jeg lige have lov til at sige, at DRM sutter den ondeste dinosaur-lanse nogensinde.

XJNB er en slags diskværktøj som er lavet, så man kan bruge Creatives Zen-medieafspillere sammen med Mac, og da jeg har en Zen Vision W, er det jo en nødvendighed – ellers kan man ikke overføre filer, og det gør medieafspilleren til en dyr papirvægt.

Systemværktøjer: Perian, Witch, BlueHarvest, Flip4Mac, Sizzling Keys
Udover de ovennævnte applikationer, så er der en masse små systemværktøjer som gør hverdagen lettere, og de kommer i kort punktform her:

  • Perian – gør det muligt at afspille stort set alle formater i Quicktime-afspilleren og dermed også i MacOS’ indbyggede mediecenter, FrontRow
  • Witch – gør at man kan alt+tab’e mellem alle åbne vinduer istedet for æble+tab som kun skifter mellem applikationer
  • BlueHarvest – MacOS efterlader små fodspor i form af DS_Store og ._-filer på alle de drev den tilgår, og når man (som jeg) f.eks. er på mange netværks-drev, så bliver det hurtigt rodet. BlueHarvest rydder automatisk op i de filer, så man selv slipper for det.
  • Flip4Mac – gør at man kan afspille Windows Media formater på Mac.
  • Sizzling Keys – fint lille program, der giver nogle tastaturgenveje til iTunes, men jeg bruger det udelukkende til at låse min maskine eller aktivere screensaveren.

Jeg håber at min liste kan være behjælpelig for folk derude, der lige har skiftet platform eller som leder efter nogle nye programmer til Mac. Til gengæld sætter jeg også pris på alle tips om god software, så smid gerne nogle kommentarer!

Kategorier
anekdoter mac tech

Farvel iMac. Farvel Thinkpad.

Trofaste læsere kan muligvis huske at jeg bestilte en iMac igennem mit arbejde tilbage i slutningen af september, og den blev da også leveret i starten af december. På det tidspunkt havde jeg bare ikke lige et skrivebord at sætte den på, men det fik jeg i løbet af måneden; til gengæld sagde jeg også mit job op, og det betød at jeg fik følgende valgmuligheder: aflevere iMac’en tilbage eller købe den fri for omkring 15.000,-… Jeg valgte det første og derfor blev iMac’en afleveret tilbage igår uden at den på noget tidspunkt har været sat til! Meget unørdet, men sådan er det.

Igår var også dagen, hvor jeg var en tur forbi TDC og aflevere min elskede laptop, en IBM Thinkpad T60, og det var sgu helt sørgeligt. Er du sindssyg, hvor er der blevet arbejdet/surfet/mailet/youtubet meget på den maskine (og ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge). Jeg kan uden at tøve sige, at hvis jeg nogensinde står i en situation, hvor jeg skal købe en Windows-baseret laptop igen, så bliver det 100% sikkert en Thinkpad, for magen til stabil og effektiv maskine skal man lede længe efter.

MacBook Pro

Nu står jeg så i en situation, hvor jeg har en arbejdslaptop fra Berlingske, som jeg gerne vil holde som ren arbejdsmaskine, så jeg skal ud og købe en computer. Min første tanke var egentlig at udleve iMac-eksperimentet og købe en 20″-model, men efter grundigere overvejelse tror jeg snarere, det bliver til en MacBook Pro. Skulle jeg vælge udfra designet og størrelsen på laptoppen ville jeg vælge den sorte MacBook, men den går bare ikke højt nok op i opløsning, så det må blive Pro-modellen. (Hvornår kommer der en MacBook Pro med 13″ skærm?)
Og hvorfor så ikke købe den Thinkpad, som jeg lige har rost til skyerne? Tja, jeg vil gerne kunne teste mit arbejde på en Mac, og den kan jo også køre Windows i et vindue for sig selv, så mit bud er at det vil være den bedste løsning for mig. Desuden er jeg jo nysgerrig og vil gerne prøve Apple-platformen – man kan jo altid vende tilbage.