Feriegodter (eller Thailand 2012)

Da jeg var en lille dreng elskede jeg at komme på ferie til udlandet. Mine forældre tog os bl.a. med til England, Østrig og Italien, og nogle af de minder jeg husker allertydeligst handler ikke om de traditionelle turist-seværdigheder, men derimod om nogle af de lokale godter (slik, is og sodavand). I Østrig smagte jeg for første gang Mezzomix (en blanding af cola og appelsinvand), i Italien var hotellets is-bod helt fantastisk og i England kunne man få nogle chokolader som ikke kunne fåes i Danmark dengang, bl.a. Daim og KitKat. Læs videre “Feriegodter (eller Thailand 2012)”

Into the wild: Jotunheimen

I sidste uge havde jeg den udsøgte fornøjelse at være på vandretur i den norske naturpark Jotunheimen med min gode ven Nikolaj. Det er første gang at jeg har holdt ferie på denne måde, og her er en stribe ting, som jeg har lært – og som jeg naturligvis gerne deler ud af:

  1. Man må aldrig gå ned på udstyret! Derfor var den næsten halvanden time jeg brugte i Friluftsland på at købe støvler godt givet ud – seks dages vandring og ingen vabler!
  2. Pak let. Tag derefter 25% fra! Sådan en rygsæk på 25kg kan altså godt mærkes, når man går stejlt opad…
  3. Norge har en noget mere imponerende natur end Danmark.
  4. Vandreferie er ikke ferie som sådan. Når man som jeg bruger mindst otte timer foran en computer hver dag, så er det hårdt arbejde at gå hele dagen. Men det er også en rar fornemmelse, hvor man opdager at man har en masse ressourcer, som man normalt ikke bruger.
  5. Ting kan blive ekstremt våde i en rygsæk.
  6. Våde ting tørrer igen!
  7. Norske feltrationer smager ret godt, især kan jeg anbefale skipperlabskovs og lam mulligatawny.
  8. Hvis man skal have en kasket med (og det er en god idé), så tag en med, der kan hægtes fast i rygsækken, så man ikke skal have den i hånden, når man tager den af i en periode.

Turen var alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme – der var gode øjeblikke (at bestige Glittertinden) og mindre gode øjeblikke (at være drivvåd og fryse imens alt ens tøj er vådt), men for fanden hvor man lærer noget af sådan en tur!

Jeg kommer sikkert på meget mere, som jeg måske/måske ikke tilføjer i kommentarerne. Indtil da, så er her en stribe billeder:


Vandet er ret klart og smager fortræffeligt!


Teltet ligger i skygge fra en bjergside.


Det er ikke sten der mangler…


Nikolajs hund, Milo – det er en finsk laphund, og den er rigtig, rigtig blød!


På vej op til Glittertinden (2465m over havets overflade).


Udsigten fra Glittertinden – ikke helt dårlig!


Et vandløb vi krydsede i boksershorts med rygsækken på ryggen – vandet var omkring 7 grader varmt/koldt. Sjov oplevelse!


Hvis man kigger godt efter er der en regnbue – på det tidspunkt havde vi ligget i tørvejr i teltet i 16-17 timer.


Vandets farve er fantastisk!

Godt gået, Nykredit!

For lidt over to måneder siden skrev jeg et mavesurt indlæg om Nykredit her på bloggen, men man skal også huske at rose og give skulderklap, når det er fortjent, så her kommer mit “godt gået, Nykredit“-indlæg.

Ser I, Nykredit reagerede lynsnart på indlægget og kommenterede direkte her på bloggen mindre end 36 timer senere, hvor de anbefalede mig at hive fat i deres kundeambassadør, hvilket jeg selvfølgelig gjorde – der var trods alt tale om kr.5.000, og selvom jeg er en utrolig rig it-nørd (as if!), så ville det være direkte dumt, hvis jeg ikke gjorde et forsøg på at få pengene tilbage. Jeg udfyldte en formular på Nykredits hjemmeside og kom først i kontakt med kundeambassadøren herself, Pernille Hirshals, og hun fik ført mig videre til én, der ville håndtere sagen herefter. Bare det, at der kom en kontaktperson på sagen, gjorde at jeg følte mig glad og tilfreds, for når alt kom til alt, så havde jeg også dummet mig i forbindelse med den internationale pengeoverførsel.

I de godt og vel to-en-halv måned der er gået siden mit blog-indlæg, har jeg mailet og telefoneret med min kontaktperson, Lotte Bonne-Kristiansen, op til flere gange, og for lidt over halvanden måned siden lød det til, at der var sket et gennembrud i sagen, for det viser sig nemlig at banken på Galapagos havde begået en procedure-fejl ved at tage imod pengene, da kontoindehaver og kontonummer ikke stemmede overens på overførslen, og Nykredit ville derfor bede om at få pengene tilbageoverført. Faktisk gik den søde og rare Lotte såvidt, at hun tilbød at indsætte nogle af pengene på min konto inden Nykredit fik dem tilbage, hvis nu jeg stod og manglede dem. Jeg takkede dog nej til det ellers fine tilbud, da jeg synes det ville være rarest først at få pengene, når sagen var afsluttet helt.

Idag snakkede jeg så med Lotte for sidste gang, og hun gav mig den dejlige nyhed om at pengene nu var sat ind på min konto, og at sagen var afsluttet. Hun beklagede at det havde taget så lang tid, men det er jo ikke rigtig hendes skyld, og man må vel beregne lidt ventetid, når der er fire banker involveret i sagen og der skal beskeder frem og tilbage henover Atlanten og igennem bureaukratiets jungle.

Det har naturligvis været en kedelig og langsommelig affære, og det var ærgerligt at det krævede et surt blogindlæg, men vi kom i mål og det var trods alt det vigtigste – efter mit blogindlæg synes jeg at Nykredit har handlet præcist som de skulle, og herfra får de et officielt kimblim.dk-skulderklap for at reagere på kritikken.

Hvor er mine penge, Nykredit?

Inden vores fantastiske tur til Galapagos, skulle vi overføre nogle penge til et dykkerfirma dernede, hvilket jo er dejligt nemt i disse internet-netbank-tider. Desværre var der gået lidt kiks i kommunikationen mellem Sune og os andre, så imens vi troede at vi skulle overføre pengene til et dykkerfirma, så var det i virkeligheden Sunes far, vi skulle overføre pengene til, hvorefter han ville betale dykkerfirmaet. Det betød at navnet på den internationale pengeoverførsel ikke kom til at passe, men både bankens internationale registreringskode (IBAN) og kontonummeret var rigtigt nok, så vi var egentlig ikke så nervøse – man må jo gå udfra at sådan noget kører på kontonummeret, right?

Undervejs i ferien tjekkede Sunes far sin konto et par gange, og vores penge var ingen steder at se. Jeg var ikke den eneste der havde overført penge, nogle af de andre vi rejste med var i samme båd, og vi havde alle skrevet det forkerte navn på overførslen. Da pengene stadig ikke var ankommet på sidste dag, havde vi ikke andet valg end at hæve tilsvarende beløb (ca. kr.5000) i den nærmeste automat, så dykkerfirmaet kunne få deres moneter. Eneste problem var selvfølgelig at vi nu havde betalt dobbelt, og at vi ikke anede hvor vores første overførsel var blevet af.

Det rigtig uheldige i denne sag er at bank-overførsler der ryger ind på den forkerte konto, kan banken ikke gøre noget ved! Det eneste de kan gøre, er at spørge den heldige (og nu lidt rigere) kontoindehaver om denne er villig til at lade pengene gå tilbage, og hvis det bliver til et “nej”, så kan man anlægge et civilt sagsanlæg. Ikke just nemt, når kontoindehaveren bor i Ecuador… Men jeg ved faktisk ikke engang om mine penge er røget ind på en forkert konto, for kontonummeret var jo rigtigt nok?

Jeg skyndte mig at logge på min netbank, da jeg kom hjem for at kontakte Nykredit og høre dem, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg skrev en forholdsvis lang besked via deres kontakt-formular, og så ventede jeg. I 4 dage ventede jeg på et svar. Bare et svar der sagde noget i stil med “Vi har modtaget din besked”. Der kom ikke noget svar. Til sidst var der ikke andet at gøre end at ringe til kundeservice, som så kunne informere mig om at de ikke havde modtaget nogen besked fra mig. Grrrrrrrrr. Til gengæld så satte den venlige mand en lille melodi i øret på mig, imens han undersøgte sagen hos “den internationale afdeling”, og efter 6-7 minutters ventetid, fik jeg besked om at de kunne iværksætte en sag, hvor de ville undersøge om pengene lå et eller andet sted og ventede på at deres ejer gjorde krav på dem – det er åbenbart ikke så simpelt med de internationale overførsler, for Nykredit har ikke overført pengene direkte til banken på Galapagos, men igennem to banker i New York, så der er lige pludselig 3-4 led, hvor mine penge kan have “drejet den forkerte vej”. Iøvrigt koster det kr.100,- i gebyr at undersøge sagen, og det er kun for Nykredits arbejde! De kunne ikke sige hvor meget de amerikanske banker ville kræve i gebyr, så det kan ende med at blive ret dyrt. Og der er ingen garanti for at pengene finder hjem til mig igen…

10 dage efter at jeg havde sat undersøgelsen igang fik jeg svar. Ha! Gu’ gjorde jeg ej, men det ville have været fedt! Næ, jeg måtte gribe knoglen og høre om der overhovedet skete noget, eller om de havde glemt alt om det, og her var der for første gang gode nyheder: de havde ikke glemt mig, og undersøgelsen var igang, men de kunne ikke sige noget om hvor lang tid, det ville tage og om jeg ville få mine penge. Da jeg meget naivt bad om et direkte nummer til “den internationale afdeling”, så vi kunne skære mellemledet væk fremover, fik jeg at vide, at “de snakker ikke med kunder”, hvortil jeg kun kunne svare “Sådan et job vil jeg også have”. Jeg tror ikke kundeservice-fyren fangede sarkasmen. Da jeg så prøvede at forhøre mig om hvordan jeg skulle forholde mig fremover, fik jeg et svar noget i stil med “Don’t call us, we’ll call you”.

Får jeg mon mine penge igen? Jeg håber på det bedste men frygter det værste… Og jeg må nok indrømme at Nykredit i lige præcis denne sag ikke lever op til mine forventninger, for en af de andre, som også overførte pengene, fik sine tilbage automatisk uden at skulle igennem noget besvær. Og han fik dem tilbage mindre end en uge efter vi kom hjem. Og han har ikke Nykredit som bank…

Som en lille sidste ting, der skal ud mellem sidebenene mod en bank, som jeg ellers tidligere har rost her på bloggen, så vil jeg da gerne nævne, at det er fuldstændig åndssvagt at netbanken holder lukket mellem kl.01:00 og 06:00 om natten! Jeg er ikke den eneste der har det sådan, og til Nykredits ros, så er det da altid noget, at de svarer på spørgsmålet.

Galapagos, uge 2

..fortsat fra sidste uge..

Her følger lidt flere billeder og videoklip fra vores anden og sidste uge på Galapagos.


Lørdag aften holdt vi en lille fest hos Sunes onkel, Franklin. Her er Gregers igang med at tæske bøfferne inden de ryger på grillen.


Dette køleskab indeholdt de koldeste øl, jeg nogensinde har drukket. Needless to say, så smagte de godt.


Søndag var en stille og rolig dag, hvor vi tog hen til Charles Darwin Research Station, hvor der var nogle utroligt tamme skildpadder. Læg mærke til gabet på den i baggrunden!


Mandag sejlede vi ud til Bartolome, som er en ø udelukkende bestående af lava. Det lignede seriøst et månelandskab nogle steder…


.. men udsigten var ikke helt dårlig!


Fra båden så vi en Galapagos Haj, men den nåede vi ikke at tage et billede af, så I må nøjes med denne pelikan.


Onsdag sejlede vi til San Cristobal, hvor vi bla. var ude at snorkle, da vi fik øje på denne fætter. Det er jo ren Godzilla!


Sejlturen til Cristobal var ikke sjov: 3 timer, 2m bølger og en utæt båd, der gjorde at vandet stod ind fra alle sider… Konsekvens: vi legede big-shots og lejede et privatfly tilbage til Santa Cruz 🙂


Fredag var vi tilbage, og vi fik en sidste tur til Turtle Bay, hvor denne havleguan lå og slappede af i havkanten.


..altså lige indtil den fik nok af turisten med kameraet, og stak af.


Vejen hjem gik over Quito, som er en ret flot – og meget bakket – by.


Der var også en meget flot katedral i Quito.

Ikke flere billeder herfra, men Louise har også smidt nogle stykker op her og her.

Galapagos, uge 1

I mandags kom Louise og jeg hjem fra en fantastisk ferie på Galapagos øerne, hvor vi tilbragte 14 dage i, hvad jeg vil kalde, noget af det mest fantastiske natur, den her planet har at byde på. For dem, der ikke ved det, så er Galapagos en lille øgruppe, der ligger ca. 1000km vest for Ecuador – midt ude i Stillehavet (lige her).

Ord kan ikke beskrive alle de ting vi så og oplevede, så her følger nogle billeder og videoklip fra den første uge – uge 2 følger en af de nærmeste dage, så stay tuned

Udsigten fra Angermeyer Waterfront Inn
Udsigten fra Angermeyer Waterfront Inn, som var vores base i alle 14 dage.

Søløve chiller på bænk
En af de lokale søløver tager en slapper på bænken – et helt normalt syn i Puerto Ayora!

Firben - af typen Lava Lizard
Det vrimler med firben af forskellige typer – dette er et Lava Lizard.

Gordons Rocks
Gordon’s Rocks, hvor vi havde en stribe dyk.

Louise, Nik og Janus gør klar til at hoppe i baljen
Louise, Nik og Janus gør klar til at hoppe i vandet. I modsætning til visse andre huskede de Buddy Checket

Fisk
Der er ikke mange koraller i havet omkring Galapagos, men derfor kan der godt være lidt farve – her er det gulhalet kirurgfisk.

Whitetip sharks
Et par Whitetip Hajer svømmer forbi. Der var 6-7 stykker i denne gruppe, men de nægtede at stille op til gruppefoto.


Et lille videoklip af en ensom Whitetip haj.

Kæmpe skildpadde
Fredag var vi en tur i highlands, hvor der er fyldt med kæmpe skildpadder.

Kæmpe skildpadde
Den her var ikke meget for at stikke hovedet ud.

Gangsti til Turtle Bay
Her er vi på en 2.5km lang sti ud mod Turtle Bay, som er en fantastisk strand.

Gregers nusser en havleguan
Stranden er fyldt med havleguaner (der iøvrigt kun findes på Galapagos), og de er ikke specielt generte. Der gik dog kun et par sekunder efter dette billede var taget, før Gregers havde fået en saltvands-snotter…

Havleguan
Denne drønnert var den absolut største vi så – den var omkring 150cm lang!

Kaktusser
Der er fyldt med kaktusser, og det er altså et imponerende syn, når der står en hel skov af dem.

Krabbe
Krabberne er ikke ligefrem kedelige og grå på Galapagos!


Denne havleguan kom svømmende lige forbi hotellet.

..to be continued..

Godt nytår derude

Om et kort øjeblik (ok, nok nærmere 10 timers tid i skrivende stund) hopper vi ind i det nye år og endda det nye årti, og normal ville jeg sætte mig ned og skrive hvad det det nuværende år har budt på, men jeg synes ikke rigtig at jeg orker det lige nu, så her kommer mit 2009 i stikord: Berlin, Mexico, Louise, Mestre, Tabere, Depeche Mode, Oxford, Metallica, Træning, Ægypten, Manchester…

Det nye år kommer til at starte med et brag. Et brag af en flyvetur faktisk, efterfulgt af hvad der gerne skulle være et brag af en ferie! Den 2.januar hopper Louise, Janus, Morten, Nikolaj og jeg på flyveren til Atlanta, hvorefter vi hopper på flyveren til Quito i Ecuador, hvorefter vi hopper på flyveren ud til Galapagos-øerne, hvor Sune og Gregers venter på os. Der skal dykkes, dykkes og måske skal vi også dykke lidt. Se bare her hvad vi kan være heldige at støde ind i:

http://www.youtube.com/watch?v=jLbOf_tf8g8

Vi er så heldige at vi skal bo på det super-fancy og mega-lækre Angermeyer Waterfront Inn, som jeg glæder mig rigtig meget til at se.

Bloggen kommer nok til at ligge død i de to uger, men jeg skal nok se om jeg kan få taget en masse billeder/videoklip undervejs, som jeg kan få smidt op her, når jeg kommer hjem igen…

Where are your amigos, amigo?

Så er jeg hjemme fra 14 dage i Mexico, og det har været en super tur, men det er jo altid rart at komme hjem, især når det er til et par fridage og godt vejr. Jeg vil ikke kede jer med en decideret rejsedagbog her, men et hurtigt og kort overblik samt en stribe billeder kan det godt blive til.

solnedgang

Vi ankom til Cancun, men tog hurtigt videre til Playa Del Carmen, hvor blev tre dages tid. Derefter tog vi færgen til den lille ø Cozumel, som er et sted hvor cruise ships lægger til, så det var ret turistet, men stadig ret fedt – især havde vi en rigtig fed dag, hvor vi lejede en gammel VW beetle cabriolet og cruisede øen. Fra Cozumel tog vi til Tulum, som er en lille bitte flække, men stedet er sublimt til dyk i Cenotes (underjordiske grotter), og det var en vild oplevelse. Derudover stod Tulum også for et af turens bedste og mest autentiske måltider (super tacos). Næstsidste stop på turen var en minimal ø, der hedder Isla de Mujeres, hvor man kommer rundt i golfvogne, så vi lejede naturligvis sådan en og kørte lidt rundt og chillede. De sidste to dage var vi tilbage i Cancun, som jeg vil kalde helvedes forgård – et ganske forfærdeligt sted, hvor jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at jeg ikke behøver at komme tilbage til.

corona

hav

Vi fik skrabet nogle dyk til os, bl.a. et helt utroligt dyk ved en “væg”, hvor strømmen førte os langs revet og sigtbarheden var 20-25 meter. Desuden var dykkene i grotterne helt sublime, men det skyldes mere at det var en helt anden oplevelse end man er vant til som dykker, bl.a. fordi det er ferskvand, men også fordi der ikke er så meget liv. Igen blev det ikke til nogen hajer…

Skildpadde

stime

stime2

Maden i Mexico svinger meget, men jeg vil da gerne her erklære mig som kæmpe fan af deres standard forret, som er taco chips med guacamole. Derudover må jeg også sige at deres brug af chili er superlækkert, og jeg fik da også købt lidt Habanero chili sovs med hjem.. Det skal iøvrigt bruges meget sparsomt, hvis man ikke har lyst til at gå i brand!
Jeg kan så også bruge lejligheden til at fortælle, at man rent faktisk kan få tequila, som slet ikke smager af tequila – og det er vi nogen der synes er en stor fordel.

ruins

leguan

UPDATE: Jeg har omsider fået opdateret mit lille been there, done that kort – tjek det ud!

Fiesta

Om en lille times tid begiver jeg mig ud mod lufthavnen for at sætte mig ind i et fly til New York og derfra videre mod Cancun, Mexico.

Ligesom sidste år da jeg var i Thailand, er mine rejsekammerater Nik, Janus og Funky Vilhelm, og også denne gang har vi ikke de store planer klar – det eneste der vides med sikkerhed er: dykning, tequila og burritos. Vi vil dog gerne runde Tulum, Playa del Carmen, Cozumel, Isla Mujeres og hvis vi får tid tager vi også hele vejen ned til Belize og snupper en svømmetur i The Blue Hole.

Hvis du har været i Mexico før og har nogle gode tips, så skriv lige en kommentar; det kan jo være jeg får tjekket mailen undervejs – Måske får jeg endda tid til at rapportere fra rejsen her på bloggen.