Categories
nothingness

Sidste dag på fabrikken

Som den opmærksomme læser har bemærket er det den sidste dag på måneden, og det betyder også at det er min sidste arbejdsdag hos TDC. Fra imorgen vil jeg sprede semantisk html, optimeret css og karma (der findes kun “karma” – ikke “god karma” og “dårlig karma”) hos Berlingske Digital Udvikling.

Det bliver naturligvis rigtig spændende at starte et nyt sted; ikke kun pga. arbejdsopgaverne, som jeg har på fornemmelsen, at der er masser af, men også fordi man skal møde en masse nye mennesker og tilpasse sig et nyt miljø. Heldigvis starter det godt, idet at der imorgen også afholdes en forsinket julefrokost, og det er vist en kærkommen lejlighed til at få mødt mine nye kolleger på en uformel facon (invitationen nævnte bl.a. at der skulle spilles Guitar Hero, hvilket jeg aldrig har prøvet).

Men! Det er også trist at forlade gode kolleger og gode arbejdsopgaver. TDC‘s to primære sites, tdc.dk og tdconline.dk er jo nærmest mine små børn, idet jeg har skrevet noget nær 90% af al klientkoden til dem, og det bliver helt underligt at skulle overdrage dem i en andens varetægt… især fordi der endnu ikke er ansat en afløser*, så jeg har ikke kunne overdrage “børnene” på en forsvarlig måde.

Nye tider venter forude, og mon ikke de vil blive beskrevet her på bloggen?

* Hvis du er interface udvikler og ved hvad der rører sig indenfor browsere, semantik, tilgængelighed og klientkode, så er jeg sikker på at min nuværende forhenværende chef gerne vil høre fra dig… Så hvis du følger med steder som 456 Berea Street og A List Apart og tilmed læser lidt med hos Eric Meyer, Zeldman og Snook, så kunne din profil nok passe meget godt, og så synes jeg du skal smide en kommentar nedenfor, så skal jeg nok videregive kontaktinfo.

5 replies on “Sidste dag på fabrikken”

Dude! You’ll be missed. Det er onderligt at du fra i morgen af allerede ikke er der… det er lidt forkert. Men jeg øsnker dig alt held og lykke hos BDU og nyd ferien! Lyder jo til at blive en hyggelig start med festen…

Hejsa,

Held og lykke med det nye job.
Joel elsker at vaere arbejdsloes:)
Ha’ en god ferie, ungerne ville elske et postkort:)
Savner dig.

i følge alternativ behandler på møn findes der skam flere grader af karma. og denne seriøste behandler kan også trække din karma i negativ retning hvis du f.eks. ikke synes at behandlingen virker mere end at bliver strøget op af armen med en træske. så jo det er ganske vist karma kan gradbøjes (!?!)

Hej Kimblim – ja jeg er jo selv stoppet i TDC Online / tdc.dk – officielt 31/12-07 men i praktisk laaaang tid før – måske flere år før? hehe!

Men derfor er det sgu underligt at tænke tilbage på hvordan afdelingen var for ikke så længe siden…

Uden sammenhæng i øvrigt synes jeg godt nok at pioner-stemningen var væk da jeg kom hjem fra Afghanistan – ja faktisk før jeg tog afsted… men det var jo nærmest hver uge at man fik mails om at nu var der nogen som stoppede i afdelingen *suk* – men det har sgu været et godt sted med gode folk…

vi bøvles
vh Nikolaj Grøn

Jamen tillykke og held og lykke med det nye job. Kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg så billedet af dig og Camilla på vores medarbejder blog (der var altså lidt rumvæsener over jer der selvom I da ser pæne ud :-).
Og samtidig er det supersørgmodigt synes jeg. Men jeg kan også godt forstå at du har lyst til at prøve kræfter et nyt sted. Selv er jeg ved lide så voldsomt af amme hjerne at jeg ikke er helt sikker på, jeg klarer at komme igennem din antispam dims…suk. Hygge.

Comments are closed.