2018 er året, hvor jeg ikke længere ønsker mig noget specifikt.
Hvis du får en rigtig god idé til en gave til mig, så vil jeg blive glad for lige præcis den, men hvis du ikke kan finde på noget, når det bliver tid til at give gaver (jul og fødselsdag), så brug hellere pengene på et godt formål, for ærlig talt: jeg har, hvad jeg skal bruge.
Et godt formål kunne f.eks. være Projekt Julegaveregn, der sørger for at anbragte børn får nogle ordentlige julegaver, og dermed ikke bliver yderligere marginaliseret ift. deres daglige omgangskreds.