Kategorier
brok tech

Helge Sander er et kvaj – og TDC tror det er 2001

Lidt nørd-kommentering her på en ganske almindelig tirsdag, så hvis du overhovedet ikke befinder dig i branchen eller interesserer dig, så får du meget mere ud af at hoppe over og se verdens hurtigste pistolmand.

Først til vores kære videnskabsminister, Helge Sander, der udtaler at det er “for dyrt og belastende” at få offentlige hjemmesider til at være kodet på en måde, så de er tilgængelige og handicapvenlige. Det er noget decideret sludder at lukke ud! Man kan sige – for nu at være lidt kæk – at det er en videnskab at kode hjemmesider på den rigtige måde, og at der er et begrænset antal “videnskabsfolk”, der besidder den rette viden, men det betyder ikke at de (vi!) ikke findes. Spørgsmålet er nok nærmere om det bliver prioriteret af projektledere og produktansvarlige, og der er min personlige erfaring at fokus på tilgængelighed (både overfor handicappede og forskellige platforme/browsere) som regel kommer fra udviklerne, hvilket betyder at det ofte bliver sorteret fra, fordi der enten ikke er tid eller råd.

Så ryger vi videre til min tidligere arbejdsgiver, TDC. Igår lancerede de et nyt design – nogle vil nok nærmere kalde det en justering af det gamle design, men faktum er at de har rykket rundt på en masse ting på websitet for at det passer bedre til deres nye pakke-strategi. Da jeg i sin tid sad hos TDC havde vi en regel om at hjemmesiden ikke måtte fylde mere end ca.130kb, så den var hurtig at loade og ikke indeholdt alt muligt overflødigt. Nu fylder siden ca.360kb og er altså næsten tre gange større, hvilket primært skyldes en flash-fil. Fred være med det, det kan ikke få mit pis i kog.
MEN! Idag smider de så en flash-intro på siden, der fylder 2mb! For det første: flash-introer er en ting fra fortiden, og der bør de blive! Der er ingen der kan komme med en god forklaring der overbeviser mig om at en flash-intro er en god idé. Nogensinde. Ever. Overhovedet. Det er sgu for dumt!
For det andet: TO MEGABYTE?? Hvad fanden tænker de på? Det er sgu imod al sund fornuft, især når det bliver brugt til en intro-film, der ingen – gentager: ingen anden – nytte gør! Jeg forstår godt at de gerne vil have folk til at forbinde deres website med deres print- og tv-markedsføring, men det betyder ikke at man skal forveksle medierne og tro at de samme ting virker på tværs.
For det tredje: Er det ikke en dag for sent at smide den på?

Kategorier
brok medier politik tech

Suk. Suk. Suk. Part 3

I november 2008 stadfæstede Østre Landsret en tidligere dom, der pålagde Sonofon/CyberCity at blokere sine kunders adgang til Pirate Bay. TDC, som indtil den 9. februar er min leverandør af bredbånd, har valgt at følge trop og blokere for deres kunders adgang. Nu har Telia også valgt at rette ind efter kendelsen, og dermed er rigtig mange danskere afskåret fra at tilgå en side, der faktisk ikke indeholder ulovligt materiale, men blot links til såkaldte torrent-filer, der bruges til at hente andre filer med.

Og hvorfor skal man så bekymre sig om det, sidder du måske og tænker? Jo, fordi det er censur, slet og ret. Danmark halter alvorligt bagefter indenfor IT-lovgivning, hvor interesseorganisationer som antipiratgruppen og IFPI har al, al for stor indflydelse. De kommer marcherende med hære af dygtige advokater, og det er ikke svært at overbevise dommere, der selv indrømmer at de ikke forstår teknikken. Indrømmet, det er de færreste “normale” mennesker, der forstår teknikken, men lige præcis i sager som denne, er den alt-afgørende for om noget er lovligt eller ulovligt!

Læs mere om denne sag og piratkopiering generelt hos bl.a. Jan Romme, The Jesper Bay og Clint.

Piratkopiering ER et problem, men censur er IKKE måden at bekæmpe det på.

Læs iøvrigt mine tidligere indlæg om samme emne:

Kategorier
medier musik nothingness

Det er tilladt at grine

Jeg tror følgende video var den jeg grinte mest af i 2008:

Og nu er der så også kommet en dansk version…:
http://www.youtube.com/watch?v=pP6DCAemgiQ

Kom nu allesammen, på tre: 1 – 2 – 3

Ken Leeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee
Tulibu dibu douchoo

Kategorier
anekdoter fodbold kimblim.dk nothingness rejser tech

2008 > 2009

Tja, det er nok ikke undsluppet nogens opmærksomhed at vi nu er trådt ind i 2009 – godt nytår, iøvrigt – og for undertegnede skete det på en meget afslappet måde, nemlig i gode venners selskab med god mad og drikke.

Hvad skete der så i 2008? Tjo…

Jeg forlod mit arbejde, startede på nyt arbejde, forlod det nye arbejde og startede på nyt arbejde. Jeg regner bestemt ikke med at skifte arbejdsplads så ofte i det nye år.

Jeg har været lidt ude at rejse, bl.a. var jeg en tur i Thailand med nogle gode venner, en tur i Chicago med en kollega hvor vi var til verdens sejeste konference og ovenikøbet har jeg også været i Florida med familien for at fejre min mors fødselsdag. Nå ja, og så har jeg været en tur forbi familien i Manchester. Det er efterhånden gået op for mig at HC Andersen havde fat i noget, da han sagde “At rejse er at leve”.

Efter nøje overvejelser fik jeg også meldt mig til Facebook – det har både været godt og dårligt, og jeg tror at min konklusion er at man får det ud af det, som man gerne vil have.

Rent fodboldmæssigt var det et decideret smukt år: United blev engelske mestre, europæiske mestre og til sidst i 2008 lykkedes det også at vinde verdensmesterskabet for klubhold.

2008 blev også året hvor jeg skiftede fra Windows til Mac. Og nej, jeg er ikke blevet en hellig Mac-bruger. Det var også Mac’ens skyld at jeg midlertidigt mistede min blog (faktisk var det min egen skyld, men det kan forklares med at Mac og Windows har forskellige måder at flytte filer på. Seriøst).

4½ år med hiphop.dk blev det til. Det var en fornøjelse at have det, men det har satme også været en fornøjelse ikke at skulle bekymre sig om at skrive nyheder, anmeldelser og sende cd’er frem og tilbage.

Den mest “dramatiske” begivenhed var nok den dag i november, hvor jeg blev slået ned. Her to måneder efter døjer jeg stadig med lidt følelsesløshed i kinden, men ellers er jeg sluppet uden mén. Det var iøvrigt tæt på at bringe mig 15 minutes of fame, eftersom at en journalist fra Euroman ringede og ville interviewe mig til magasinet, men det blev ikke til noget da vi ikke kunne finde tid til det inden deadlinen. Jeg har ikke rigtig fået tænkt over om det ville være en god idé eller ej at medvirke, men nu blev det under alle omstændigheder ikke til noget.

Jeg håber 2009 bliver et godt og spændende år for alle – Godt nytår!

Kategorier
nothingness

Jeg glæder mig til næste jul!

Som jeg har nævnt tidligere “fejrede” jeg i år jul ved at tilbringe juleaften helt alene hjemme hos mig selv – og det var endda af helt egen fri vilje. Igennem de seneste par år har jeg virkelig været træt af juleræset, og al den hype, som følger med noget, der burde være en dejlig tid, og i år tog jeg så konsekvensen og boykottede julen. På en eller anden sjov måde havde det den stik modsatte effekt i forhold til hvad man kunne have forventet, for lige pludselig kom jeg i julestemning! Det var som om at al antipatien mod julen var kommet ud af systemet, og nu sidder jeg faktisk allerede og glæder mig til næste jul, hvor der for alvor skal spises and, flæskesteg, brunkager, pebernødder osv. – det hjalp selvfølgelig også på juleappetiten at jeg kom til at zappe forbi et Jamie Oliver-program hvor han tilberedte den helt store jule-menu.

God jul!

Kategorier
politik

Religion

Lige her op til jul er det naturligvis nærliggende at snakke lidt om religion (selvom julen som vi kender den, INTET har med fødslen af Jesus Kristus at gøre) og eftersom at jeg ikke er troende, så er det ret morsomt at se de forskellige tros-samfund udstille sig selv.

Buddy Christ fra Dogma

Vi starter med den katolske kirke og paven, som ikke overraskende ikke er specielt begejstrede for homoseksuelle:

Julefreden har ikke sænket sig endnu. Kardinal Joseph Ratzinger alias Pave Benedict XVI fremsagde mandag en kritik af homoseksualitet, som muligvis kan give ham fjender blandt interessegrupper for bøsser og lesbiske.

(læs hele artiklen)

Og vi springer let og elegant videre til den danske folkekirke, hvor Københavns Biskop vælger at tale om julen i en moské på lillejuleaften – noget der især irriterer Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der kalder det en direkte fornærmelse af Kristus. Jeg ved faktisk ikke hvad der er mest grinagtigt i den her sag: at biskoppen taler i en moské eller at Jesper Langballe kan blive fornærmet på Jesus’ vegne.

Min personlige holdning er at folk skal have lov til at tro alt det de vil, men religion er noget fanden har skabt…

And on that note: God jul, fejr den som det passer dig og ikke som hverken religion eller tradition befaler dig.

Kategorier
Skulderklap

God service via email

For cirka to års tid siden var jeg en tur på Filippinerne, og i den forbindelse skulle jeg vaccineres mod diverse sygdomme. Normalt kan man blive stukket hos sin egen læge, men jeg valgte (hvorfor husker jeg ikke) at køre en tur ud til Rejseklinikken i Charlottenlund, og jeg husker egentlig ikke meget mere end at det var to utrolig søde mennesker, det gik meget hurtigt og gjorde overhovedet ikke ondt. Idag er jeg så blevet mindet om hvorfor Rejseklinikken var et godt valg, for jeg modtog nemlig en email fra dem med følgende ordlyd:

Det er nu ca. 2 år siden du fik den første vaccine mod Hepatitis A. Hvis du får en revaccination, vil vaccinen holde i minimum 30 år.

Sådan bruger man email til at yde god service (og få et skulderklap på kimblim.dk)!

Kategorier
nothingness

Stilheden er larmende

Der har været meget stille på disse kanter i den seneste måneds tid, og det skyldes ganske simpelthen at jeg har haft svært ved at finde på noget fornuftigt at skrive om – ikke at jeg altid skriver om fornuftige ting, men inspirationen der skal få mig til at sætte mig til tasterne er udeblevet. Så er det jo godt at man kan bruge det negative og vende det til noget positivt ved at skrive om lige netop dét.

Det er dog ikke fordi der har manglet aktuelle emner i dagspressen, og man skal vist være mere end almindelig fantasi-forladt, hvis ikke man kunne få lidt sjov ud af IT-Factory skandalen. Må jeg iøvrigt gerne påpege at det er mig der er indeni Stein Bagger. Og må jeg også påpege at hans right-hand-man, Asger Jensby, helt sikkert heller ikke har rent mel i posen.

Nå ja, og så fik jeg heller aldrig nævnt at jeg har været en tur i Orlando. Min mor fejrede en af de store runde fødselsdage ved at invitere familien på en lille ferie istedet for at holde et suppe-steg-is arrangement, og det blev altså til en uges tid i Orlando. Vejret var ret godt og der var også nogle ganske spændende oplevelser med, hvor jeg vil sige at turen til Kennedy Space Center med tilhørende foredrag af en astronaut var meget, meget mere spændende end jeg havde turde håbe på. Sea World var også ret godt, men samtidig så er det et fint billede på min mening om Florida: alt for turistet. Jeg tror dog at højdepunktet på hele turen var selve fødselsdagsmiddagen som fandt sted på en japansk restaurant, hvor vi sad 12 mennesker rundt om en koge-ø (måske nærmere en stege-ø) hvor vores helt egen kok tilberedte maden til os. Han var intet mindre end genial til at lave mad, og så var han tilmed underholdende.

I mellemtiden er det jo også blevet december og dermed tid til det store juleræs. Suk. Hvis julen ikke var så hypet og overvældende, så tror jeg faktisk at jeg ville nyde det som folk kalder den søde juletid, men som det er nu, får jeg nærmere stress af det. Angående selve juleaften, så skal jeg i år prøve noget helt nyt, nemlig at lave absolut ingenting. Jeg skal sidde i min lejlighed som om det var en helt almindelig hverdagsaften, men det kan da være at jeg knapper en ekstra KB Juleøl op og skåler med mig selv, men så bliver det heller ikke til mere end det. Jeg orker ganske simpelthen ikke at fejre julen i år.

Se nu der, så kom der alligevel lidt indhold på siden igen, og imens jeg har skrevet det fik jeg lige idéen til endnu et indlæg, som måske kommer i løbet af den næste uges tid!

Kategorier
medier musik

Thriller

Det her er pænt svedigt lavet:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=pFAVxaEc9JQ[/youtube]

(via Kottke)

Kategorier
musik

Bedste rapnummer nogensinde

Vi har sikkert allesammen haft samtaler og diskussioner med venner og bekendte om hvad der er den bedste film, det bedste album, det bedste spil, den bedste sang osv. osv. nogensinde, men til de af jer, der hører rapmusik, så kan diskussionerne ligeså godt slutte med det samme, for nu erklærer jeg en sikker vinder!

Men! Inden jeg løfter sløret for hvem vinderen er, så vil jeg da gerne sige at jeg naturligvis har tænkt længe og hårdt over sagen, og i laaaang tid (tæt på 10 år vil jeg tro) har jeg haft Eric B & RakimsJuice (know the ledge)” som vinder, men nu har jeg altså måtte revurdere sagen, og det har resulteret i en anden sejrsherre. I skal dog ikke snydes for juryens (det er mig) begrundelse for at Eric B & Rakim har siddet på tronen i så lang tid:

Rakim er den bedste rapper nogensinde, hvilket nummeret bekræfter i allerhøjeste grad, og når man tager det transformer-scratch med, som ligger lige inden første omkvæd, så ved man at man har med en sand klassiker at gøre.

Nuvel, jeg må jo hellere afsløre vinderen inden I har klikket jer videre på det store interweb, og det er ingen ringere end Big Daddy Kane med nummeret “Young, Gifted and Black“, der stammer fra hans 1989-album, “It’s a Big Daddy Thing“. Igen vil jeg referere til den højtærede jury (you know who!), der udtaler om nummeret:

Bedste rapnummer nogensinde. Punktum.

Ja, der var jo ingen der sagde at det skulle være sagligt eller velbegrundet vel?

Anyways, nu hvor man har chancen for at benytte sig af det dersens multimedia, så får I da lige begge numre her:

Eric B & RakimJuice (know the ledge) (køb: Amazon)
[dailymotion]http://www.dailymotion.com/video/x1i4ka_eric-b-rakim-know-the-ledge[/dailymotion]

Big Daddy KaneYoung, Gifted and Black (køb: Amazon/iTunes)
[youtube]http://uk.youtube.com/watch?v=Cf1sWjCGogw[/youtube]

Hvis I er uenige, så hører jeg gerne fra jer i kommentarerne, men juryens dom kan IKKE omstødes. Nogensinde. Ever. Overhovedet. (Medmindre jeg skifter mening).