Kategorier
politik

Lene Espersen har storhedsvanvid

Jeg har tidligere nævnt at jeg ikke er specielt vild med den konservative leder, Lene Espersen, og denne udtalelse gør da heller ikke noget for at jeg skal ændre mening:

Han (Barack Obama) taler om behovet for reformer og forandring, så jeg synes, at det engang imellem er lidt af et ekko af, hvad jeg også selv står og siger herhjemme

Nå ja, og så for lige at kommentere på tirsdagens valg på den anden side af atlanten, så synes jeg resultatet er positivt, men mest fordi det amerikanske folk ikke valgte McCain/Palin. Den kommende præsident Barack Obama er nok en dygtig taler og en dygtig politiker, men han er altså stadig super-konservativ, og at tro at USA lige pludselig ændrer kurs er direkte naivt. Der er håb om forandring, og måske er det alt hvad man kan bede om fra den front.

Et af spørgsmålene i valgkampen har været om USA er klar til en sort præsident, og tillad mig at komme med svaret i form af et citat fra Chris Rocks nye show, “Kill The Messenger“:

We should be. We just had a retarded one

Tilbage til Lene, som også er i nyhederne for tiden pga. statens “get-out-of-jail-free“-plan, hvor alle de velvillige risikotagere, der valgte flex-lån, da de skulle finansiere deres bolig, nu får en hjælpende hånd af staten. Lene siger godt nok at det er for pensionselskabernes (og dermed pensionsopsparernes) skyld, men alle dem der har valgt den sikre, trygge vej, når de har lånt penge, står tilbage med en følelse af at være pisset op og ned ad ryggen. Gæt iøvrigt hvem der står til at spare en pose penge på statens indgreb…

Kategorier
brok nothingness

Voldsoffer

Igår nat blev jeg offer for meningsløs og umotiveret vold.

Jeg var inde i midtbyen til en fest med et par venner, og på vej hjem krydser vi strøget. På et tidspunkt sætter jeg mig ned for at binde mit snørebånd, og imens jeg sidder der, hører jeg lyden af en knytnæve, der rammer et ansigt. Jeg kigger op og ser en af mine venner ligge på jorden, og en fremmed hoppe op i luften for at lande på min vens hovede. Da jeg rejser mig op – rettelse: da jeg forsøger at rejse mig op, når jeg ikke langt, for jeg bliver nemlig mødt af en knytnæve lige på højre kind, og vælter ned på jorden. Voldsmændene, som vi overhovedet ingen kontakt har haft med inden episoden, går deres vej, og efterlader os med blodige næser. Mange ville nok også skrive med såret stolthed, men eftersom at der ikke var tale om en slåskamp, så har min stolthed ikke lidt skade. Det var et regulært overfald, mod to tilfældige mennesker, som tilfældigvis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Jeg får tilset min ven, som umiddelbart er lidt rystet, men det er vist meget normalt hvis man lige er blevet hoppet på, og vi konstaterer at vi begge er forholdsvis ok og i stand til at tage hjem uden de store problemer.

Burde folkene omkring os have skredet ind og hjulpet? Næ, egentlig ikke, for det havde de ikke chancen til! Overfaldet skete så hurtigt, at ingen kunne have gjort noget som helst, men det er da lidt nedtur at voldsmændene bare kan gå videre uden problemer, for jeg er overbevist om at der var andre, der kom under deres behandling senere på natten. Ville jeg selv have ringet til politiet? Jeg ved det faktisk ikke.

Til gengæld var der to utrolig søde mennesker der hjalp os efterfølgende, nemlig en ung pige der gav os den flaske vand, hun lige havde købt i 7-11, så vi kunne få skyllet lidt blod af ansigtet. Derudover var der en ung fyr, der fortalte os at han var sygeplejer i militæret, og han kiggede lige lidt på os, for at se om vi var ok eller om vi evt. havde fået en hjernerystelse. Tak til de to; det er rart at vide at der er sådanne mennesker i samfundet også.

Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen på skadestuen for at tjekke om der kunne være et brud på kæben (det er der ikke) og for at få en skadesrapport, hvis det skulle vise sig at jeg har brug for noget tandlægearbejde, som forsikringen skal dække.

Det er en lidt besynderlig fornemmelse man sidder med dagen efter sådan noget er sket. Det hele gik så hurtigt og forekommer så uvirkeligt, at det egentlig er svært at tro på det skete, hvis ikke det var fordi hele højre side af mit ansigt ligner Elefantmandens. Det var bare så meningsløst, og det er det, som irriterer mig mest. Hvis jeg havde provokeret nogen eller blandet mig i noget, så ville jeg til nøds kunne forstå – men ikke acceptere – at få en på hovedet, men det her giver jo overhovedet ingen mening! Overhovedet ingen mening!

Men, jeg har sagt det før: Det er et afstumpet samfund vi lever i, og måske burde jeg bare være taknemmelig for at vi er sluppet så billigt, og ikke løb ind i et par knægte med knive.

Kategorier
medier Skulderklap

Anbefaling: Generation Kill

Generation Kill

I sommers kørte serien Generation Kill henover skærmene på HBO i USA, og som så mange andre af HBO‘s serier, har Canal+ også købt denne, og den vil blive vist fra den 13. november.

Der er tale om en miniserie (syv afsnit af ca.70 minutters varighed), som viser de amerikanske styrkers indtog i Irak, men hvor amerikanske serier ofte har en tendens til at glorificere krigen og være en tand for patriotiske, så er Generation Kill et lidt mere brutalt syn på forholdene, og man får som seer lov til at tænke lidt over tingene og drage sine egne konklusioner. Men hvad skulle man ellers også forvente, når man ved at manuskriptet er skrevet af samme forfatter, som stod bag den absolut geniale The Wire (endnu en HBO-serie, som også anbefales herfra – køb den på Amazon). Serien er iøvrigt baseret på en bog skrevet af Rolling Stone-journalisten Evan Wright, som (naturligvis) er en af de karakterer man følger i serien.

Jeg anbefaler den hermed på det varmeste og giver den et officielt kimblim.dk-skulderklap – serien er blandt de fem bedste jeg nogensinde har set. Hvis du ikke har tænkt dig at bestille Canal+ bare for at se serien, så forudbestil den på DVD hos Amazon – det har jeg gjort.

Kategorier
Chicago 2008 nothingness rejser

Chicago

Så er jeg hjemme fra en fantastisk tur til Chicago – konferencen var supergod, og der kommer et indlæg om den i den kommende uge, men her er først et kort indlæg om turen generelt.

Vejret
Det var varmt, rigtig varmt. Faktisk var det de varmeste dage i oktober i over 50 år, og temperaturen rundede da også de 85 grader fahrenheit, hvilket svarer til ca.30 grader! Det kan man vist ikke klage over i oktober måned – eneste minus var at jeg ikke havde pakket shorts, men jeg overlevede 😉 The Windy City? Ikke i de dage vi var der.

The Bean
The Bean
For fire år siden fik Chicago en ny attraktion, Cloud Gate også kaldet The Bean. Det er en bønne-formet skulptur i en slags spejlmateriale, og umiddelbart lyder det ikke vildt imponerende, men når man står overfor den er den helt fantastisk! Man kan ikke se et eneste sted på den, hvor samlinger eller lignende mødes, og man ser verden i et helt nyt perspektiv i dens spejlinger.

Arkitektur
Chicago Skyline
Chicago er fyldt med imponerende bygningsværker og selvom byen måske nok er mest kendt for Sears Tower (som vi da også besøgte), så er det blot én ud af rigtig mange flotte bygninger. Jeg er også ret vild med at højbanen står på rå smedejernssveller midt i det hele.
The L

Mad
Giordano's Pizza
Jeg havde på forhånd proklameret at jeg skulle på både Ed Debevic’s og Giordano’s Pizza og jeg nåede da også begge dele. Maden på Ed Debevic’s er ganske glimrende, men ikke fantastisk. Til gengæld er deres milkshake utroligt god, ihvertfald blandt de tre bedste jeg nogensinde har fået. På Giordano’s Pizza bestilte vi en pizza med Thin crust, jalapenos og pepperoni, og holy smokes hvor var den god! For det første så var pepperonien stærk og havde utrolig meget smag, og for det andet så var jalapenos’ne mega-stærke; faktisk fik vi begge sved på panden! Om det er verdens bedste pizza ved jeg, men jeg tager ikke til Chicago uden at besøge stedet igen.
Udover de to steder, så vil jeg også lige anbefale en sportsbar, der hedder Rebel og ligger i bydelen Wrigleyville. Jeg havde ikke fået Buffalo Wings siden jeg selv boede i USA, og dem vi fik på Rebel var mega-gode – deres burger og ‘fritter var heller ikke dårlige 🙂
Vi rundede også lige Hooters, hvor hverken maden eller servitricerne var til fem stjerner, men når nu man er på en slags forretningsrejse i USA, så skal man da lige forbi..

..og til sidst: Beef Jerky, Election 08, Chicago Marathon
Beef Jerky
Jeg har vel været i USA omkring 20-25 gange efterhånden , men jeg har aldrig smagt Beef Jerky før. Denne gang gjorde jeg det, og lad mig blot afsløre at det også bliver sidste gang! Fy for fanden! Man kunne næsten have sagt sig selv at tørret kød, der er behandlet til at holde sig længe uden at ligge på køl, skal smage dårligt, men på den anden side set, så er der jo mange der godt kan lide det, så det skulle prøves. Never again.
TV’et på hotelværelset stod i stor omfang på CNN, og der er for alvor gået valg i den. Obama er jo fra Chicago, men det var nu ikke fordi at vi så specielt meget tegn på, at en af byens sønner er på randen til at skrive historie.
Chicago Marathon
I weekenden blev der løbet Chicago Marathon, og hvis jeg ikke husker helt forkert, så var der ca.38.000 deltagende i løbet. Vi kom tilfældigvis forbi 20km-mærket, og løberne så vidt forskellige ud: nogle helt friske, andre helt færdige.

Jeg tror ikke det er sidste gang, jeg besøger Chicago.

Kategorier
kimblim.dk tech wordpress

Hvorfor kan Google ikke finde mig?

Efter forrige fredags lidt uheldige episode, hvor jeg kom til at slette en stor del af min blog og efterfølgende installerede et nyt tema, har Google tilsyneladende nogle problemer med at indeksere mine indlæg.
Ihvertfald er det højst besynderligt at når man søger specifikt på mit site efter “An Event Apart”, så finder det kun andre indlæg, hvor der er linket til det relevante indlæg i højre side. Hvis man til gengæld søger efter det sidste indlæg inden jeg dummede mig helt katastrofalt, så har Google ingen problemer med at finde det helt rigtige indlæg.

Mit problem er, at jeg overhovedet ikke kan se eller forstå hvad der helt præcist er gået galt… Er der nogen, der har en idé om hvad der kan være årsagen til mit problem (ingen flabede kommentarer her, jeg vil kun høre om mit Google-problem).

NB: Jeg har Google XML-Sitemaps plugin’et installeret på bloggen (og havde det også tidligere), og det melder ikke om nogen problemer. Desuden fortæller Googles Webmaster Tools mig, at det har læst den seneste xml-fil.

Kategorier
Chicago 2008 tech

An Event Apart, Chicago

På fredag sætter jeg mig ind i et fly med min gode kollega, og sammen sætter vi kursen mod Chicago, hvor vi skal til et seminar, der hedder An Event Apart (AEA). AEA stammer fra sitet A List Apart, der gennem de sidste 10 år har været en slags bannerfører for webstandarder, brugervenlighed, tilgængelighed og alt andet der kan samles under paraplyen “Best Practice“.

An Event Apart, Chicago

Blandt foredragsholderne er to af mine (vores) helte, Jeffrey Zeldman og Eric Meyer – de to er ikke blot hovedansvarlige for en stor del af de metoder og teknikker som jeg (igen: vi) bruger hver dag, men endnu vigtigere: de er ansvarlige for at få en hel profession til at tænke anderledes.

En af de ting, som jeg glæder mig til, er at se hvor meget jeg egentlig kan få ud af sådan et seminar, for lige pludselig er man blandt ligesindede, der går op i de samme små detaljer og petitesser som en selv, og dermed finder man måske ud af, om man er så god til sit job, som man selv render rundt og tror…

Jeg glæder mig helt vildt til både seminaret og til at komme til Chicago igen; jeg har ikke været der siden 1997 (til min søsters bryllup). Tilfældigvis faldt jeg lige over en reklame i et af de seneste numre af Wired, og det viser sig at der også er en udstilling om fremtiden imens vi er der, så der regner vi også med at tage hen og kigge. Udover det skal vi en tur på Ed Debevic’s (verdens bedste milkshakes ifølge mig) og Giordano’s Pizza (verdens bedste pizza ifølge min svoger), og så skal der nok også shoppes en bette smule – hvis vi ikke har en gave med hjem til chefen, bliver hun ihvertfald godt knotten!

Kategorier
brok medier

Peanut Power?

Jeg faldt lige over denne reklame på nettet idag:

Peanut Power

Jeg synes faktisk, at det er ret pinligt, at reklamebureauet (eller hvem der end har lavet reklamen) har lavet grammatikfejl – det hedder jo “This guy needs” og ikke “This guy need”… Jeg vil ikke vove den påstand at jeg er perfekt udi hverken det danske eller engelske sprog, men jeg ved med sikkerhed, at hvis jeg lavede noget der skulle ses af flere hundredetusinde mennesker, så ville jeg nok dobbelttjekke hver en detalje, og få nogen til at læse korrektur.

Kategorier
kimblim.dk

Ups…

Jeg skulle vist have koncentreret mig lidt mere da jeg opgraderede min WordPress installation. Oh well, så må jeg jo bare finde et nyt tema og finde nogle billeder frem igen…

UPDATE: Hvem har selvfølgelig ingen backup af sit website? Kimblim, that’s who. Dermed er der røget en del billeder (gider jeg mon lave dem igen?), og vi må nok også gå ud fra at designet er væk for evigt… Oh well, så sker der da lidt her på siden…

UPDATE 2: Som det ses fandt jeg et andet tema, og det ligner egentlig et som jeg selv designede for et halvt års tid siden, men aldrig fik implementeret, så intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Til gengæld kunne jeg godt have brugt de 5-6 timer, som jeg brugte på at genskabe alle billederne til mine blogindlæg, på noget andet. Iøvrigt kan jeg oplyse at jeg lige har taget en backup af mit website… Måske skulle jeg gøre det til en vane?

Kategorier
anekdoter tech

Fra arkiverne: min ansøgning til DR

For fem års tid siden besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville arbejde for Danmarks største medievirksomhed, DR, men de havde ikke lige umiddelbart nogen jobopslag, der passede til min profil – hvad gør man så? Man sætter sig ned og laver en uopfordret ansøgning, som gerne skulle imponere i en sådan grad, at de ikke ville kunne sige nej. Nu har jeg dog aldrig været typen, der satte mig ned og skrev en klassisk ansøgning i stil med:

Jeg tillader mig hermed at søge en stilling som.. bla bla

Det var nu ellers den stil jeg lærte, da jeg i starten af 90’erne spildte tre år af mit liv på den lokale handelsskole, men set i bakspejlet så stak jeg nok også lidt ud rent menneskeligt ifht. de fleste andre elever på stedet, så at jeg ikke skrev jobansøgninger på samme måde som mine medstuderende burde ikke overraske nogen.

Næ, istedet besluttede jeg mig for at lave en reel case, hvor jeg tog DR’s daværende forside og kodede den helt om, for at vise at mine færdigheder rent faktisk kunne bruges til noget nyttigt. Den forside som DR havde på det tidspunkt var opbygget i det der nutildags kaldes håbløs kode, men dengang var tabel-baserede layouts faktisk helt normale, selvom vi var nogle få der forsøgte at overbevise folk om at det ikke var vejen frem, og at man istedet skulle bruge CSS og derved adskille indhold fra design. Nå, under alle omstændigheder, så endte jeg med at sende en hurtig mail til en person ret højt oppe i DR’s digitale afdeling, hvor jeg kort skrev, hvem jeg var, hvad jeg lavede og at jeg synes de skulle ansætte mig 🙂
Vedlagt mailen var følgende link: http://kimblim.dk/stuff/dr/

Hvis man kigger på det link, så er der især en ting jeg kan sidde og smile af nu, nemlig den passage, hvor jeg skriver at koden er fremtidssikret i 5-6 år – der er nu gået 5 år, og da jeg åbnede siden i min Safari-browser på min Macbook Pro virkede det hele som det skulle, hvilket jeg synes er ret imponerende – og lidt overraskende også. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at jeg nok ville skrive al koden på en helt anden måde nu, men for sin tid synes jeg det er helt acceptabelt. Argumenterne er da også ganske fine og giver meget god mening, synes jeg.

Nå, men fik jeg så jobbet? Næ, det gjorde jeg ikke, til gengæld fik jeg et svar som man enten kan tolke som meget positivt eller som corporate bullshit – der stod nemlig noget i stil med:

Det er den bedste ansøgning vi nogensinde har fået, men vi har desværre ansættelsesstop, så vi kan ikke tilbyde dig en stilling

Their loss 😉

Godt fem år senere fik jeg så job i en anden af Danmarks største medievirksomheder, men det gik ikke helt som det skulle…

Kategorier
brok

En af den slags dage

Ja, jeg tillader mig lige at låne titlen fra MC Einars første single, når jeg nu vil spørge jer om I også har den slags dage, hvor alt og alle går jer på nerverne? Jeg snakker om den slags dage, hvor…

…arbejdet bare hænger én langt ud af halsen og man mest af alt har lyst til at vælte alle skrivebordene og råbe “Ses røvhuller!” imens man overvejer hvordan man hurtigst muligt kommer langt væk!
…folk der tygger tyggegummi med åben mund bare skal have en knytter lige i face! SMÅKAGE! Et styk knækket næse til dig min ven!
…hver eneste email eller anden form for kontakt fra andre mennesker bliver mødt med øjne, der siger “HOLD DIG VÆK” eller “DØ!”
…andre cyklister tilsyneladende gør alt hvad de kan for at sløve morgentrafikken til et komplet stop, alt imens bilisterne glemmer alt om at rydde krydset.

Vær advaret: Jeg har en af den slags dage idag.