Lene Espersen har storhedsvanvid

Jeg har tidligere nævnt at jeg ikke er specielt vild med den konservative leder, Lene Espersen, og denne udtalelse gør da heller ikke noget for at jeg skal ændre mening:

Han (Barack Obama) taler om behovet for reformer og forandring, så jeg synes, at det engang imellem er lidt af et ekko af, hvad jeg også selv står og siger herhjemme

Nå ja, og så for lige at kommentere på tirsdagens valg på den anden side af atlanten, så synes jeg resultatet er positivt, men mest fordi det amerikanske folk ikke valgte McCain/Palin. Den kommende præsident Barack Obama er nok en dygtig taler og en dygtig politiker, men han er altså stadig super-konservativ, og at tro at USA lige pludselig ændrer kurs er direkte naivt. Der er håb om forandring, og måske er det alt hvad man kan bede om fra den front.

Et af spørgsmålene i valgkampen har været om USA er klar til en sort præsident, og tillad mig at komme med svaret i form af et citat fra Chris Rocks nye show, “Kill The Messenger“:

We should be. We just had a retarded one

Tilbage til Lene, som også er i nyhederne for tiden pga. statens “get-out-of-jail-free“-plan, hvor alle de velvillige risikotagere, der valgte flex-lån, da de skulle finansiere deres bolig, nu får en hjælpende hånd af staten. Lene siger godt nok at det er for pensionselskabernes (og dermed pensionsopsparernes) skyld, men alle dem der har valgt den sikre, trygge vej, når de har lånt penge, står tilbage med en følelse af at være pisset op og ned ad ryggen. Gæt iøvrigt hvem der står til at spare en pose penge på statens indgreb…