Kategorier
brok politik

Klaus Bondam er et kvaj

Det er ikke så lang tid siden, jeg sidst udråbte nogen til et kvaj her på bloggen, men det er allerede tid igen. Denne gang er valget (fik i den? valget?) faldet på Klaus Bondam, der tilbage i 2005 skrev følgende på sin egen blog:

Min meget kraftige opfordring til det radikale bagland er, at vi ikke indgår i en konstituering med Dansk Folkeparti. Så enkelt er det.

(læs hele blogindlægget)

Vi spoler tiden frem til idag, dagen efter kommunalvalget:

Vi stod til et dårligt resultat, men vi har aldrig i valgkampen lagt skjul på, at vi ville gå efter borgmesterposten, for det er nu engang den måde, man får indflydelse på.

Det vidner om desperation fra en af landets allermest populistiske politikere, og ifølge Politiken.dk har han været så desperat, at han ligefrem har kørt sig selv i stilling til en ikke-eksisterende vice-borgmesterpost. Man kan næsten forestille sig hvordan de andre mødedeltageres tæer har kæmpet en forgæves kamp for at vende sig mod hælen!

bondam

Jeg er i forvejen ikke så vild med Bondam som politiker, men nu er al troværdighed og respekt da væk! Mange radikale vælgere har nok haft svært ved at forestille sig et samarbejde mellem De Radikale og Dansk Folkeparti, men det er altså en realitet nu, og dermed er deres stemme måske gået en vej, som de overhovedet ikke havde forestillet sig.
Manu Sareen, der også stillede op for Det Radikale Venstre i København, er heller ikke helt tilfreds med nattens udvikling:

Det skal lige nævnes at jeg selv er bosiddende på Frederiksberg, så jeg har ikke haft min stemme i klemme (Hey! Det rimer!) her – desuden har jeg aldrig stemt radikalt i mit liv, men derfor kan man jo godt blive forarget over en politisk vendekåbe.

Kategorier
design mac medier Skulderklap tech

DR er på rette vej

Danmarks Radio har et af landets populæreste websites (pt. det 3.mest besøgte), men rent teknisk og innovativt har det i lang tid været lidt bagefter.

Især deres videoafspiller har været udsat for en del kritik, da man som bruger af andet end en Windows/Internet Explorer-kombination ofte har måtte give op – ikke at det ikke kan lade sig gøre at komme til at se videoklippene, men hjælpesiderne er så godt gemt, at jeg efterhånden har lært at en søgning på Google på “dr mac direkte links” er den hurtigste vej til at komme igang med at se lidt tv på sin computer.
Nu har DR imidlertid lagt en beta-version af deres nye live-player online, og jeg må sige at det er en ekstremt positiv overraskelse. For det første så er afspilleren flash-baseret, hvilket gør den platform/browser-uafhængig; for det andet er betjeningen rigtig godt designet og nem at overskue – eneste anke er vel at den indeholder en “pause”-knap, når man i realiteten ikke pauser afspilningen, men stopper det.

drplayer

Nu håber jeg bare at de implementerer en lignende løsning til de arkiverede optagelser, så al video-afspilning bliver ligeså nemt.

Nu hvor jeg er igang med at rose DR for nye løsninger, så ville jeg da også være et skarn, hvis jeg ikke lige nævnte deres (forholdsvis) nye programoversigt, som jeg synes er pæn, overskuelig og nem at bruge. Faktisk er den blevet min favorit indenfor online tv-oversigter – en plads der i laaaaang tid tilhørte TV idag.
(Nå ja, og så er der også et par tekniske ting, der imponerede mig ved programoversigten, men det er ikke noget som en gennemsnitsbruger lægger mærke til, så jeg vil spare jer for de detaljer, der gjorde indtryk på en HTML/CSS-nørd som undertegnede).

Opsummering: Godt gået DR! Og tillykke med jeres kimblim.dk-skulderklap…

Kategorier
anekdoter nothingness

Harder. Stronger. Better. Faster.

For små to måneder siden gjorde jeg noget, som jeg ellers har kæmpet indædt imod: jeg meldte mig ind i et træningscenter!

Jeg har i lang tid vidst, at jeg måske godt kunne trænge til at komme i lidt bedre form eller tabe et par kilo, men som den flinke og venlige mand, jeg nu engang er, så har jeg givet de føromtalte kilo en chance for at forsvinde af sig selv. Det kunne jeg nok godt have fortalt mig selv var forgæves, men jeg synes nu alligevel at de skulle have chancen. Under alle omstændigheder så kunne jeg efterhånden godt se at min krop godt kunne trænge til at blive brugt til andet end at sidde ned og trykke på et keyboard, så en dag da jeg cyklede hjem fra arbejde tog fanden ved mig, og jeg endte i Fitness World. Endte er nu så meget sagt, for jeg havde skam nøje undersøgt hvilket træningscenter, der lå tættest på min arbejdsplads, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg skal tage mig sammen til at træne, så skal det være så belejligt som overhovedet muligt. Dummere er jeg trods alt ikke.

Jeg har ikke noget mål om at blive det vildeste badejern på Frederiksberg (selvom det nok ikke er umuligt, når man tænker på at bydelen er fyldt med 80-årige), og jeg har overhovedet ingen intentioner om at stå og rive i nogle vægte for at få kæmpemuskler. Jeg er helt sikkert mest til kredsløbs-træning, som det så fint hedder, så jeg bruger min tid på at cykle, ro og løbe – har jeg nogensinde nævnt, hvor meget jeg hader at løbe? Nej? Det er ellers ret meget! Derudover får jeg også lavet lidt ryg- og mavebøjninger, og til sidst slutter jeg af i en maskine, der angiveligt styrker min overkrop. Kloge mennesker mener at man skal have et mål med sin træning, og det har jeg da også, men det er træningen i sig selv; jeg skal træne tre gange om ugen, og det er det eneste mål jeg gider sætte mig. Adskillige af mine kolleger prøver at overtale mig til at løbe broløbet sammen med dem næste år, men helt ærligt: hvorfor skulle jeg løbe 21km helt frivilligt? Det er jo direkte dumt, og er vel nærmest fornærmende mod alle de kloge hoveder, der har opfundet bilen, cyklen, motorcyklen, færgen, toget etc. netop for at vi skulle undgå at løbe/gå så langt?

Indtil nu har træningen ikke givet synlige resultater, og badevægten står vist nogenlunde hvor den også stod for et par måneder siden, men jeg synes godt, at jeg kan mærke forskel. F.eks. cykler jeg både længere og hurtigere end da jeg startede, og det samme gør sig også gældende på løbebåndet. En anden ting, som jeg har lagt mærke til, er at jeg er friskere, når jeg møder på arbejde (jeg træner som regel ved 6.30-tiden), men den der energi det angiveligt skulle give at træne, den har jeg ikke bidt specielt mærke i.

PS: Jeg er faktisk MEGET stolt over at jeg overhovedet ikke har misset en eneste træning indtil nu (bortset fra en uges ferie, hvor jeg var i Ægypten og dermed lovligt undskyldt).

Kategorier
brok medier musik

Kim Larsen er et kvaj

Ja, nu må Kim Larsen altså melde sig ind i klubben med David Owe, David Owes kone og Helge Sander.

kimlarsen

I dagens digitale udgave af BT – som iøvrigt mere og mere minder om en daglig version af Se & Hør istedet for en avis – udtaler en fornærmet Kim Larsen sig nemlig om brugen af “Det er i dag et vejr“ i TDC’s nye reklame. Larsen er sur over at det store onde teleselskab har tilladt sig at sætte en til at fløjte melodien, som folk ifølge ham vil genkende som

Det er sgu da den der med Kim

Derudover så siger Kim Larsen også:

Jeg har intet med det at gøre. Jeg synes, at det er tarveligt

Jojo, men hvorfor skulle TDC dog spørge Kim Larsen om lov til at bruge en melodi, som han hverken har skrevet melodi eller tekst til? Han har tjent kassen på at spille og synge en sang, som andre har skrevet for laaaang tid siden, og nu vil han også tjene penge på at andre bruger den i en reklame? Det kan godt være han har gjort sangen kendt, men det er altså ikke nok til at eje rettighederne.

Jeg synes i forvejen at Kim Larsen har dummet sig nok i forbindelse med sine retarderede udtalelser omkring rygeloven (se evt. Janus’ indlæg om sagen her), men nu har han da tabt småkagerne fuldstændig.

Kim Larsen, du er et kvaj!

Kategorier
medier nothingness

Sådan bruger man IKKE LinkedIn

Jeg er en af rigtig mange, der benytter netværkstjenesten LinkedIn, og det har faktisk ført til en del opringninger og jobtilbud efterhånden. Nogen gange falder jeg over det jeg kalder en dobbelt anbefaling derinde – det er når person 1 anbefaler person 2 og person 2 efterfølgende gengælder tjenesten. Det er faktisk ganske normalt, og jeg kan faktisk ikke se noget forkert i det. Normalt. Der er dog gange, hvor der helt tydeligvis er tale om en aftale eller at man gør det “fordi nu har den anden gjort det”. Se bare her:

linkedin

Du skal ikke komme og fortælle mig at de to personer (som jeg med mine 1337 photoshop skills har anonymiseret) indenfor fem minutter uafhængigt af hinanden har tænkt: “Jeg skal da lige skrive en anbefaling af X”. Nu virker begge anbefalinger utroværdige, og hvis jeg sad i en stilling, hvor jeg skulle ansætte folk, ville sådanne dobbeltanbefalinger nok trække lidt ned, da de ikke er givet fordi man rigtig gerne vil omtale en kollega/ansat/chef i rosende vendinger.

Er jeg helt forkert på den, eller er der noget om snakken?

Kategorier
fodbold

Welcome to Manchester

Kategorier
brok medier

Folkedomstolen pt.2

For lidt over et år siden skrev jeg her på siden om mine bekymringer ved nogle af pressens (i dette tilfælde Ekstra Bladet) metoder, og de efterfølgende reaktioner blandt befolkningen, hvor folk reelt blev dømt for en forbrydelse før deres rettergang.

Den sag der provokerede mig til at skrive indlægget, fik endnu et kapitel igår, da en af de anklagede blev frikendt i retten. Han er dermed – af den rette instans – blevet erklæret uskyldig i anklagerne, men hvilke konsekvenser har det haft for ham siden anklagerne kom frem? Er hans liv blevet ødelagt? Har hans familie, venner og bekendte vendt ham ryggen? Er han blevet fyret? Jeg ved det ikke, for det er den side af historien som Ekstra Bladet aldrig vælger at bringe! De har i det mindste valgt at bringe historien om frikendelsen, men alt andet havde da også været skandaløst.

Jeg synes på ingen måde at den omtalte person har opført sig passende for en mand i hans alder, men vi lever i et retssamfund, hvor enhver borger har ret til en rettergang, inden man erklærer vedkommende for skyldig.

Note: en af de andre anklagede i sagen blev dømt skyldig, hvilket måske retfærdiggør metoden i nogle folks øjne. Ikke mine.

Kategorier
anekdoter

Flashback: en ung kimblim

Min søster var for nylig så venlig at sende mig et par billeder, som hun havde scannet ind:

oel
Ca.1991 – det er rent gætværk fra min side

boellehat
ca.1991. Jeg kan se at jeg er hjemme hos min mormor, som døde i 1992, og såvidt jeg husker var den bøllehat en ret stor del af mit liv i 1990/91.

haircut
December 1995. Jeg er lige flyttet til New York på dette billede, og min søster (som også boede i New York) er igang med at klippe mig, og vi synes det kunne være sjovt at give mig en redneck frisure. Sygehus-undertrøjen hjælper også på indtrykket 🙂

carhartt
December 1995. Så er jeg blevet klippet og er klar til at indtage NYC i min superfede Carhartt-jakke.

poolpass
Juni 1996. Mit adgangskort til den lokale pool/basketballbane.

Kategorier
nothingness

Finanskrisen eksemplificeret

Forestil dig at du gik og manglede en trøje. Og når jeg skriver “manglede”, så mener jeg ikke “kunne godt tænke dig”, men at du rent faktisk manglede den, og derfor ikke havde noget at tage på overkroppen. Du er lettere desperat efter at købe en trøje, men samtidig vil du også gerne have en pæn trøje, for du ved at det varer nogle år inden du kan skifte den ud. Der kommer en pæn trøje på markedet og du har lige præcis råd til den. Faktisk får butikken omkring 15 af trøjerne (i forskellige størrelser) hjem, men du skynder dig at købe en, for du har jo brug for den. Lad os bare sige at du giver kr.1000,- for den. Der går et par år, og du bruger ikke rigtig trøjen mere, så efter have lånt den ud til en bekendt i et stykke tid, beslutter du dig for at sælge den. Lige netop som du skal til at sætte den i den blå avis, kommer der en tilbudsannonce i avisen, hvor der står at butikken, hvor du købte trøjen, er brændt inde med 13 ud af 15 trøjer, og at de derfor er nødt til at sætte dem på udsalg, så de sænker priserne på trøjerne med mellem 15% og 31% (alt efter størrelse). Nu er du nødt til at sætte din salgspris ned. Det er sgu da surt, ikke sandt?

Så forestil dig at jeg gik og manglede et sted at bo, fandt en fed lejlighed som jeg lige præcis havde råd til, købte den for kr.2.550.000, flyttede hjem til kæresten og lejede den ud i nogle måneder, besluttede mig for at sælge den, fandt en artikel i avisen hvor der stod at 13 ud af 15 lejligheder i min opgang er blevet sat kraftigt ned i pris og at min lejlighed derfor øjeblikkeligt er minimum kr.500.000 mindre værd. Indrøm det: det er sgu da surt, ikke sandt?

graph

Nå, den må udlejes i nogle år istedet, og det sætter da en pause for eventuelle boligplaner lige foreløbig, men jeg er nok en af de heldige under denne finanskrise: Jeg har et godt job og vi bor i en fed lejlighed et fedt sted, så der er ingen panik. Men: det er sgu da surt, ikke sandt?

OBS: Grafen er lavet med det glimrende børneværktøj Create-A-Graph, og er med fuldt overlæg sat i Comic Sans for at illustrere at hele situationen i virkeligheden er lidt tragi-komisk.

Kategorier
medier Skulderklap

Anbefaling: The Hangover

Jeg er lige kommet ind af døren efter at have været en tur i biografen, og lad mig blot sige lige med det samme: Du skal gå ind og se The Hangover (eller Tømmermænd i Las Vegas som den hedder på Dansk).

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grint så meget under en film; tårerne trillede og mine mavemuskler (det viser sig, at jeg åbenbart har sådan nogle, omend de ikke er synlige) var tæt på at gå i krampe flere gange undervejs. Der er ikke meget mere at sige end at – og her ifører jeg mig Ole Michelsens hat – film skal ses i biografen, og at The Hangover er pissesjov!

Toodooloo mother fuckers!