Ekstra Bladet kører i disse dage en kampagne mod børnelokkere/pædofile, hvor de bl.a. har fået en højtstående politimand og en marinesoldat i fælden. Journalisten har udgivet sig for at være en mindreårig pige, og har på den måde skabt kontakt med disse voksne mænd, for senere at mødes med dem, hvor de så har lavet den store afsløring.
Konceptet, som formiddagsavisen har brugt, minder utrolig meget om det som den amerikanske tv-station, NBC, bruger i deres program, “To Catch A Predator” (som iøvrigt får lidt sendetid på en af de danske kanaler også). Første gang jeg læste om tv-programmet var i bladet Esquire, som på forsiden bønfaldt NBC om at stoppe programmet, da det havde kostet en mand livet; manden begik selvmord da politiet ville anholde, selvom der ikke forelå nogen konkrete beviser på, at han havde forbrudt sig mod nogen mennesker, og der var ikke engang beviser på at han havde intentioner om det, selvom han dog havde udgivet sig for at være en 13-årig dreng på et chat-forum.
For et par år siden var det chat-konsulenten Rudy Frederiksen, der fik en tur igennem pressens maskine, efter at TV2-programmet “Operation X” havde afsløret ham som en pervers, gammel mand, der udnyttede unge piger, der gerne ville være modeller. Det viste sig, at hans forbrydelse ikke var så slem som først antaget (dommen blev på sølle 30 dage), men der var det for sent: folket havde dømt ham og hans liv lå efterfølgende i ruiner.
Moralsk set har disse mænd alle været nederdrægtige og skumle, men vi er ikke dommere eller eksperter, og vi er derfor ikke i stand til at vurdere sagerne på en faglig forsvarlig måde, og kan derfor heller ikke tillade os at domfælde mændene, selvom det føles naturligt at udstøde dem fra samfundet. Vi skal lige huske på, at vi trods alt lever i et rets-samfund, og uanset hvor ubehageligt disse personer har opført sig, fortjener de den retssikkerhed, som vi alle gerne vil nyde godt af.
Er de nogle klamme, perverse svin? Måske, men journalistikken er heller ikke noget at råbe hurra for – hverken fra Ekstra Bladet eller NBC’s side.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ingen sympati har for pædofile/børnelokkere overhovedet, og de skal straffes, når de begår en forbrydelse – det skal bare være en rigtig domstol, der vurderer hvor hård straffen skal være, ikke et tilfældigt medie, der skaber en hadsk stemning hos befolkningen.
23 kommentarer til “Folkedomstolen slår til igen”
Er meget enig med hvad du skriver, men savner en reference på at Rudy Frderiksen’s dom ikke var så slemt som antaget?
Jeg skriver ikke at dommen ikke var så slem som antaget, men forbrydelsen. Han blev nemlig “kun” dømt for at have videresendt materialet til journalisten, ikke for at have lavet materialet eller udnyttet pigerne.
Jeg tror at vi lever i “det tilfældige offers tidsalder”.
Som Adam Smith, så vidt jeg ved, sagde allerede da han fandt på liberalismen: det kan ikke lade sig gøre, uden at nogle mennesker bliver taberne.
Og i vores jagt på evig underholdning er det altså forargelseshistorier, der lige nu giver flest seere/læsere.
Og prisen er de ofre, den slags historier kræver. Skyldige eller ej.
Jeg bryder mig heller ikke om den lynchstemning, sådanne artikler/programmer fremmer. Uden at tage ugerningen i betragtning i øvrigt. Men jeg tror at mange er helt vilde med den slags – hells, halvdelen af alle underskriftindsamlinger, kommer vel til verden netop som følge af samme?
Jeg tror nu ikke at “ofrene” er et udtryk for liberalismens tabere. I så fald burde stemningen rettet mod de sager, hvorfra man udpeger syndebukke til alles skue, være noget der er forbeholdt liberalistiske samfund – og det er jo ikke helt tilfældet. Heller ikke i underholdningsøjemed. Så udover at fungere i en eller anden aversion mod liberalisme, synes jeg ikke at kunne få holdningen til at give mening (det var i øvrigt næppe den slags tabere og vindere, der oprindeligt blev hentydet til). Jeg tror derimod at det er rigtigt, at “forargelseshistorier” kan trække godt med læsere/seere i underholdningsindustrien (dog stadig overgået af talentshows, sport, realityshows af forskellig karakter osv.). Som sagt tror jeg ikke det har noget med liberalismen at gøre – udover at man kan argumentere for, at journalister vil gå langt for at sælge en nyhed. Altså at man tilsidesætter andres liv for at skabe egen succes – men det findes jo også i andre samfundstyper. Man kan i hvert fald snildt påstå, at der ikke er så langt fra netop den version, til dem der findes i totalitære samfund, hvor man render rundt og stikker hinanden, for selv at blive fremmet. Hvis man endelig skulle konkludere noget, er det, at mennesket åbenbart har brug for den slags ofringer – både for at definere det onde og det gode og for at definere gruppen og dem der ikke er en del af den. At det så i vores samfund er blevet en del af underholdningsindustrien, er vel bare at anse som en grotesk afart?
Det var nu heller ikke et angreb på liberalismen som sådan.
Mere som en reference til et system, hvor vi gerne vil have fordelene, men ikke er så glade for prisen.
I den forstand, at jeg ikke tror vi undgår disse lynchstemninger før folk helt holder op med at lade sig underholde de omtalte historier.
Jeg vil endda gå så langt som til at påstå, at det er UMULIGT at undgå underholndningsvinklen i den type sager, med mindre hangen til lynchstemning forsvinder. Det tror jeg dog ikke umiddelbart vil ske. Det gøres i øvrigt ikke mindre uhyggeligt af, at erkendelsen af lynchstemningen kan ligge på et meget lille sted – jeg mener, jeg synes ofte man har hørt forklaringer på stemningen i form af forklædning. At det f.eks. skulle være en udløber af folks retfærdighedssans og retsfølelse (hvor paradoksalt det i princippet ellers er), ønsket om at gøre “en forskel” i en bestemt sag osv. Altså forsøg på at legalisere dårligdomme ved at pådutte dem værdier, alle kan tilslutte sig.
Jeg tror faktisk, at sager som Rudy “hjælper” på folks retsfølelse.
Der er så mange sager hvor forbrydere, af forskellig karakter, undgår straf selvom man tydeligt fornemmer, at de faktisk er skyldige ud fra en almindelig moralsk og/eller etisk betragtning.
Så på én eller anden måde, tror jeg det er godt for samfundet, at nogen af disse forbrydere bliver afsløret alligevel.
Men jeg kan så ikke stå inde for, at det sker som underholdning.
Fordi underholdning er lig med penge, og pengene vil aldrig sætte en grænse for hvornår man er gået for langt.
Det her er mest til det første, det med liberalisme må I sgu selv rode med.
Men et retssamfund betyder jo ikke, at man skal blande sig udenom alt hvad politiet bør tage sig af. Et netværk som Arto, hvor granvoksne mænd kan kontakte unger, der ikke er (bukse)myndige ser jeg som dybt problematisk, og hverken Arto eller politiet overvåger det tilsyneladende i særlig grad. Det synes jeg er rigtigt vigtigt at der kommer fokus på.
Der ryger 100% nogle familier og jobs på det tema, men det mener jeg højest kan være et moralsk dilemma for EB, ikke et retsligt. At Ekstrabladet så vælger enkeltsagsoptikken er ærgeligt, men som dommerkendelsen tydede på, er det ikke forbudt. At der så i samme udskrift af dommen stod politimandens stilling osv., som de ellers lovede ikke ikke at offentliggøre, og ikke har gjort i artiklerne, er i bedste fald ufint men sikkert strafbart.
Peter, jeg er helt enig i at der skal fokus på problemet, og at man godt må blande sig i hvad politiet skal tage sig af – jeg synes dog ikke at hverken befolkningen eller medierne skal udføre politiets arbejde for dem. Ekstra Bladet kommer jo ikke med løsningsforslag, og det er ikke fordi de udstiller et hidtil ukendt problem, og derfor er det som sådan ikke journalistik, snarere et tryk på repeat-knappen.
Et løsningsforslag kunne jo være at sådanne forums krævede brugen af digital signatur, som er unik og tilknyttet et personnummer … Det er dog omstændigt og ville helt klart møde en del modstand, da det ikke længere vil være muligt at oprette en profil og chatte på 30 sekunder.
@Peter: Jeg prøvede at udtrykke i samme stil, og jeg er enig i, at pressen et eller andet sted har en vigtig rolle. F.eks overfor Arto og pædofile.
Problemet er bare, at EB aldrig vil undlade at overskride en etisk/moralsk grænse, hvis denne overskridelse vil føre til et mersalg. Se bare Se & Hør.
Jeg glemte lige dét jeg egentlig ville sige, og det er at problemet med historier som disse i EB og Operation X er også den medfølgende selvjustits, som f.eks den SMS-kæde der løber rundt nu med politimandens navn og adresse.
Jeg har det – ganske som i andre – meget ambivalent med EBs rolle i denne sag. Jeg kan godt se, at deres måde at fremstille sagerne på, skaber lynchstemning hos folk, og at man risikerer at individer bliver dømt i befolkningen, før de reelt har fået en “rigtig” dom.
Omvendt har jeg det helt fint med, at nogle af disse krænkere bliver eksponeret – i håb om, at det skræmmer andre til at blive væk fra eks. Arto.
Jeg synes, det er et kæmpeproblem. Jeg har for nylig – qua mit job – lavet en undersøgelse på 3 af kommunens skoler, der viste, at 7 ud af 1o er blevet seksuelt krænkede på Arto. Nogle af dem er ganske givet krænket af nogle på deres egen alder, men mange af dem har selv oplevet at få henvendelser fra ældre mænd (ældre som i over 18) – men det er fandme mange krænkelser.
I øvrigt må jeg så også lige sige, at Rudi jo slet ikke blev dømt efter fortjeneste -og kun fordi man ikke kunne bruge tv2s billeder. For han var vel i og for sig skyldig i straffelovens paragraf 229, 230 og 235, som giver fra 2 – 6 års fængsel.
Disse seneste sager er meget lig, synes jeg, i den forstand at der foreligger en masse dokumentation, hvor disse mænd opfordrer til sex med 13 årig pige, som ikke kan bruges, og derfor dømmes ingen af dem naturligvis særligt hårdt, selvom paragraf 232 siger, at “den som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel til 4 år” – og så er der ikke engang taget mindreårs-forhold med i den paragraf.
Problemet er i mine øjne, at man ikke kan holde disse folk med mærkelige seksuelle tilbøjeligheder væk fra nettet (som alle kriminelle finder de en løsning), og dermed vil vores børn fortsat kunne møde dem rundt omkring.
Jeg har her i kommunen sat kæmpefokus på forældrene istedet. De skal blive meget mere opmærksomme på, hvad deres børn foretager sig på nettet og på mobilen – og det er svært, fordi mange forældre er af den holdning, at de dermed krænker deres børns privatliv.
Red Barnet har i øvrigt lavet en rigtig god hjemmeside – set fra mit professionelle synspunkt og uden at have forstand på scripts osv – om emnet.
http://www.sikkerchat.dk
Janus. Vedr. retsfølelsen, så er jeg ikke blind overfor muligheden, at nogle rent faktisk bilder sig ind, at den bliver styrket af det. Jeg kan bare ikke få det til at passe ind i mit syn på samme, at det skulle blive styrket af en offentlig udhængning. Og det er netop den del, jeg ikke kan forstå, bliver brugt til at legalisere det at smæske sig i andres udstødelse.
Pta. Men som i tilfældene OpX og EB ville det bare give bedre mening, om journalisterne gik direkte til politiet med beviserne – ikke bragte dem i pressen først. De ville stadig kunne lave artikler/udsendelser fra materialet, når sagen var kommet for. Det er ikke for at beskytte forbryderne, men jeg har bare ikke behov for at få indført offentlig gabestok, så alle de væmmelige mennesker kan blive udstillet. Og jeg synes ærligt talt, at behovet for det, er en accept af at gå tilbage i udvikling. Det er sådan lidt at hugge-hånden-af-tyven-agtigt, og det burde man være kommet videre fra. I øvrigt er det værst tænkelige i et retssamfund som vores, hvis mennesker bliver uskyldigt dømt. Og her taler jeg end ikke om de personer, der måske direkte rodes ud i det, men som senere bliver frikendt (dem må det også være forfærdeligt for), men om de personer, der er knyttet til de “skyldige”. De har ingen chance overhovedet – og hvis man accepterer præmissen at udstille forbrydere til offentlig skue, da accepterer man også, at den skyldiges familie og venner gøres medskyldige. For det ER hvad der sker. Hver evig eneste gang. Det kan mærke folk for livet.
Når nu rigspolitiet – på baggrund af artikelserien i EB – vælger at fremskynde processen med at få agenter på disse fora, har jeg endnu færre problemer med at nogle enkelte er brugt som offentlige eksempler. Det har jo åbenbart haft en effekt.
Lad os få gang i de agenter, så vi kan få afsløret disse ekstremer – så kan de, som Mimi Stilling sagde det, selv føle, hvad det vil sige at chatte med én, som i virkeligheden viser sig at være en anden.
Mit problem er heller ikke at der er udpeget syndebukke – mit problem er at de er dømt på forhånd af befolkningen, og det synes jeg er problematisk. Det kan jo senere vise sig at at de ikke har begået noget ulovligt.
De fleste af dem har jo formentlig ikke begået noget de kan dømmes for eftersom de jo rent faktisk ikke snakkede med en mindreårig. Bl.a. derfor tror jeg ikke serien ‘ville have virket’, hvis EB havde ventet til politiet blev involveret og dommen var fældet i sagerne. Journalister får jo trods alt deres løn for at lave seertal og forsider, ikke for at gøre verden bedre.
Jeg har absolut et problem med lynchstemningen, da den er et levn fra en tid, vi ellers bryster os af at være kommet videre fra. Lynchstemning har ingen effekt. Ingen. Der er intet der tyder på, at man kommer en specifik kriminel handling til livs, ved at fremstille de skyldige man finder, i offentlig gabestok. Der menes f.eks. at være et stort homo-miljø i Teheran, hvor man ellers hænger folk bare de er anklaget for samme. Og i USA hvor det journalistiske arbejdsområde omfatter et langt mere opsøgende virke end i Danmark (indtil videre), har det heller ikke løst op for f.eks. rufferi eller salg af stoffer og våben til mindreårige. Det kan ikke lade sig gøre. Og derfor tjener udstillingen altså et helt andet formål, hvilket såre simpelt at tilfredsstille folks trang til at pege finre ad andre, og i samme moment få det bedre med sig selv. Hvis man virkelig gerne ville problemerne til livs, er det selvsagt i helt andre retninger, man burde gå. Det siger sig selv.
Og nej, Pta, journalister er ikke ensidet og uforbeholdent sat i verden for at øge seer- og læsetal. De bliver så vidt jeg ved ansat for at skaffe så høje seer- eller læsertal, indenfor den givne arbejdsgivers valgte udtryk. Det er derfor at journalister anses vidt forskelligt – fordi visse ikke evner andet end sensationshistorier, mens andre fremstiller emner i en noget mere interessant vinkel. Desuden: Sensationspressen bliver vidt og bredt angrebet bl.a. for tvivlsomme arbejdsmetoder og formål generelt, men nu skulle det pludselig være ok?
Som Smølf påpeger, så tyder sagen jo på, at man faktisk har tænkt sig at sætte gang i mere IT overvågning på chatfora. Jeg tror bestemt ikke det kommer til at udrydde pædofili, men i den konkrete sag peger EB på noget som mange mere seriøse, også fagmedier, har sagt: arto er ude af kontrol, og modsat de medier fik det faktisk folks opmærksomhed.
Jeg synes din udlægning “sensation” kontra “interessant” er meget snæver. Jeg kan være mod EB’s elendige copypaste webstof, samt artikelserier som “politikerlede” og “de fremmede”. Men der står masser af Cavlingpriser hos Ekstrabladet, også for “sensationelt” stof, som deres “hetz” mod statsministeren i forbindelse med Irakkrigen o. lign. så om angrebet på bladets eksistensberettigelse er så vid og bred og som skriver er da en diskussion værd. Enhver journalist vægter sit stof efter nyhedskriterierne, og jeg ser sjældent at “sensation” er udeladt i den forbindelse.
I øvrigt skriver Ekstrabladet at morgendagens pædomand er blevet politianmeldt i dag – er sagen så bedre/mindre sensationel?
Jeg vil lige understrege, at jeg ikke tror EB vinder nogen cavlingpris for denne artikelserie, da den dels som Kim nævner i hovedindlægget er lavet ud fra et plagieret forlæg og desuden i sidste ende kan blive en drejebog for skabspædofile til at undgå lokkeduer. Derfor mener jeg stadig den har en berettigelse i kraft af den sætter fokus på en overset problemstilling.
Pta. Det er jo lige præcis den dobbeltmoral jeg sigter til. Der skelnes i mellem hvilke emner, der må drives sensationsjournalistik på. Jeg synes det ret godt illustrerer de klichéer, der – helt generelt – argumenteres ud fra. Jeg tror dog aldrig jeg helt har forstået, hvorfor andre end netop EBs kernelæsere har ladet sig styre af den slags. Nevermind.
I øvrigt, for lige at forklare den del, mentes der sensation for sensationens skyld. Ikke at det nødvendigvis er tilfældet i denne sag, men den er da blæst gevaldigt op under alle omstændigheder. Og så bryder jeg mig helt generelt ikke om at få hængt mennesker ud på den måde. Uanset forbrydelsens karakter og omfang (der findes selvfølgelig undtagelser der bekræfter reglen). Jeg savner i den forbindelse et svar fra tilhængere af samme, på konsekvenserne for den udhængtes nære. Er det rimeligt at ødelægge deres liv, i iveren på at kunne pege fingre?
Alle de fire mænd, der har været fremme ifm. artikelserien so far er blevet sigtede. Ergo må anklagemyndigheden have fundet det overvejende sandsynligt, at de kan dømmes. Ergo har EBs fokus på sagen – IKKE måden de gør det på – i mine øjne været meget positivt.
Jeg omtalte tidligere at en løsning på chat-problematikken kunne være kravet om digital signatur på de omtalte sider, og nu har den idé åbenbart spredt sig til større – og mere indflydelsesrige – kredse: http://politiken.dk/tjek/digitalt/article515402.ece
Jep. Det kunne være et rigtig godt tiltag. Og igen en positiv effekt af EBs fokus på området.
NB: Det er ikke deres metoder, jeg bifalder.