For et par måneder siden investerede jeg nogle penge i Guitar Hero til min PS2, og for dælan det er en tidsrøver! Det er skidesjovt, omend man nok bør nøjes med at spille det når man er et par stykker, for ellers går det lige pludselig op for en, at man har stået og rocket alt for vildt imens tilfældige forbipasserende har kigget ind af vinduerne og fået sig et billigt grin.
Anyways, jeg kom så til at tænke på hvor fedt det kunne være, hvis de udgav et Guitar Hero i Danish Edition, hvor man så kunne rive spaden rundt til danske numre. Idéen er nok lidt urealistisk, for det danske marked er jo begrænset, og det koster kassen at skaffe rettighederne til numrene samtidig med at det jo skal udvikles. Idag læser jeg så på Ekstra Bladets netavis, at der rent faktisk er stor sandsynlighed for, at D.A.D. har et nummer med på næste udgave af spillet, og det vil naturligvis være nummeret “Sleeping My Day Away“. Sjovt nok var det lige præcis det nummer, der gjorde at jeg fik idéen i første omgang, men derfra og så til et helt dansk spil er der nok et stykke vej. Desværre! For jeg kan da nemt lige komme i tanke om nogle numre, som ville være sjove at “spille”:
- Gasolin – “Rabalderstræde”
- Dizzy Mizz Lizzy – “Waterline”
- Gnags – “Burhøns”
Derudover kunne man nemt finde nogle numre fra Sort Sol, Sandmen, Kashmir, Psyched Up Janis og mange flere.. Hvis du kunne få et dansk nummer med i Guitar Hero, hvad skulle det så være?
Iøvrigt, hvis du sidder og keder dig, så kan du altid hoppe ind på http://kimblim.dk/gh/ og spille lidt rock!
6 kommentarer til “Guitar Hero”
Mew – “Am I Wry? No”!
Jeg fatter hat af det spil?
Jeg spiller på the real deal i stedet – for satan min spanske bliver revet rundt herhjemme. Primært til børnesange – til Selmas store fornøjelse – but still!
D.A.D. “Isn’t that wild”
Boghandle!
Apropos strengeinstrumenter, så var Mark King fra Level 42 jo én af den tids allerbedste – hvis ikke den bedste – bassplayer.
Prøv lige at tjekke det her. For satan han fyrer den bass af.
http://youtube.com/watch?v=eMzXtizKcXY&feature=related
Ok…så faldt jeg også i.
Til Thomas polterabend i weekenden endte vi med at spille Guitar Hero, og jeg blev megagrebet af det. Så nu har jeg købt spillet selv, og det er for fedt at stå og fyre op for “bulls on parade”, “Sabotage”, “Paranoid” og “Welcome to the jungle”.