Kategorier
brok medier politik tech

Danmark: en digital banan-republik

I fredags skete der noget afgørende for hvordan man skal opfatte vores kære lille land på det digitale landkort. Og det juridiske ikke at forglemme! Europaudvalget gav nemlig Fascist-Lene udenrigsminister Lene Espersen mandat til at indgå en ret omdiskuteret aftale ved navn ACTA.

ACTA (Anti-Counterfeit Trade Agreement) er en anti-pirat aftale, der har til formål at bekæmpe piratkopiering og kopivarer på globalt plan, og parterne der forhandler om den er bl.a. EU, USA, Japan og Canada. Det er alt sammen meget godt, for naturligvis skal der sættes ind over for ulovligheder, men der er bare et lille problem. De fordele en sådan aftale måtte bringe med sig, kommer til at ske på bekostning af borgernes retssikkerhed og privatliv!

Det vil bl.a. være sådan at Internet-udbyderne (herhjemme primært TDC, Telenor, Fullrate, Clearwire, ComX etc.) skal overvåge internettrafikken og udlevere oplysninger om den til de rette myndigheder uden at der er blevet udstedt en kendelse herom. Det er – efter min mening – ganske enkelt et forfærdeligt skridt! Jeg ser det først og fremmest fra brugerens synspunkt, men TDC, som vil skulle lege politimand, hvis aftalen bliver forhandlet på plads i sin nuværende form, er heller ikke vilde med idéen kan man læse på Computerworld.

Endnu en fatal brøler ved aftalen er at den lægger op til omvendt bevisbyrde, hvilket normalt kun ses i bananrepublikker og diktaturstater, som Danmark ellers ikke er meget for at sammenligne sig med normalt! Hvordan skal det dog nogensinde være muligt at bevise, at man IKKE har downloadet noget ulovligt? Skal man kontakte sin internet-udbyder og bede om en log af al internet-traffik? Og hvad nu hvis man sidder på et åbent netværk, og dermed ikke er alene om al den data der transporteres frem og tilbage? Det er hul i hovedet, ganske enkelt. Normalt er det altså sådan at hvis der kommer en person og påstår at man har gjort noget forkert, så er det op til denne (i samarbejde med anklagemyndigheden og politiet) at bevise det rent faktisk også forholder sig sådan.
Desuden har der været eksempler på at AntiPirat-Gruppen har “truet” sig til forlig med små syndere, for hvordan skulle man dog kunne stille noget op mod den hær af advokater, når man står som enkeltperson og ikke har råd til ordentlig repræsentation? Jeg tør slet ikke forestille mig hvordan det vil være, hvis det bliver op til internetbrugerne at bevise deres uskyld!

Som jeg skrev ovenfor, så skal der selvfølgelig sættes ind mod piratkopiering, men jeg synes helt ærligt at det bliver grebet an på den helt forkerte måde. Tilgængelighed, tilgængelighed og mere tilgængelighed er vejen frem! Personligt har jeg købt mere musik efter at jeg begyndte at bruge iTunes, fordi det er så forbandet nemt lige at smide en 10’er efter en sang. Hvorfor er det ikke ligeså nemt at købe afsnit af tv-serier herhjemme? Hvorfor kan man ikke selv vælge hvilket format man vil have musikken ned i? Hvorfor kan man ikke købe film på den danske iTunes?
Tiltag som TDC Play og Spotify, hvor man betaler en form for abonnement, og de så sender pengene videre til pladeselskaberne er da geniale! Kort sagt: innovation og produktudvikling er vejen frem, forbud og straf er ikke! Lad dog nogle af alle de pengemænd kigge på Grooveshark (min personlige favorit), Last.FM og Blip.FM for at se hvordan vi “bruger” musik i 2010, så kan det være at de tænker over at bruge nogle af advokatpengene på produktudvikling istedet! Lad dem kigge mod YouTube og Vimeo og opdage at vi ikke længere sidder hjemme i sofaen og kigger på vores fjernsyn for at se den VHS, vi har købt nede i den lokale brugs.

Forbrugerne har rykket sig, og efterspørgslen er blevet en anden de sidste 10-15 år – hvornår rykker udbuddet med? Og her mener jeg det legale udbud, for det illegale rykkede med lige med det samme!

Kategorier
brok medier musik

Kim Larsen er et kvaj

Ja, nu må Kim Larsen altså melde sig ind i klubben med David Owe, David Owes kone og Helge Sander.

kimlarsen

I dagens digitale udgave af BT – som iøvrigt mere og mere minder om en daglig version af Se & Hør istedet for en avis – udtaler en fornærmet Kim Larsen sig nemlig om brugen af “Det er i dag et vejr i TDC’s nye reklame. Larsen er sur over at det store onde teleselskab har tilladt sig at sætte en til at fløjte melodien, som folk ifølge ham vil genkende som

Det er sgu da den der med Kim

Derudover så siger Kim Larsen også:

Jeg har intet med det at gøre. Jeg synes, at det er tarveligt

Jojo, men hvorfor skulle TDC dog spørge Kim Larsen om lov til at bruge en melodi, som han hverken har skrevet melodi eller tekst til? Han har tjent kassen på at spille og synge en sang, som andre har skrevet for laaaang tid siden, og nu vil han også tjene penge på at andre bruger den i en reklame? Det kan godt være han har gjort sangen kendt, men det er altså ikke nok til at eje rettighederne.

Jeg synes i forvejen at Kim Larsen har dummet sig nok i forbindelse med sine retarderede udtalelser omkring rygeloven (se evt. Janus’ indlæg om sagen her), men nu har han da tabt småkagerne fuldstændig.

Kim Larsen, du er et kvaj!

Kategorier
brok tech

Helge Sander er et kvaj – og TDC tror det er 2001

Lidt nørd-kommentering her på en ganske almindelig tirsdag, så hvis du overhovedet ikke befinder dig i branchen eller interesserer dig, så får du meget mere ud af at hoppe over og se verdens hurtigste pistolmand.

Først til vores kære videnskabsminister, Helge Sander, der udtaler at det er “for dyrt og belastende” at få offentlige hjemmesider til at være kodet på en måde, så de er tilgængelige og handicapvenlige. Det er noget decideret sludder at lukke ud! Man kan sige – for nu at være lidt kæk – at det er en videnskab at kode hjemmesider på den rigtige måde, og at der er et begrænset antal “videnskabsfolk”, der besidder den rette viden, men det betyder ikke at de (vi!) ikke findes. Spørgsmålet er nok nærmere om det bliver prioriteret af projektledere og produktansvarlige, og der er min personlige erfaring at fokus på tilgængelighed (både overfor handicappede og forskellige platforme/browsere) som regel kommer fra udviklerne, hvilket betyder at det ofte bliver sorteret fra, fordi der enten ikke er tid eller råd.

Så ryger vi videre til min tidligere arbejdsgiver, TDC. Igår lancerede de et nyt design – nogle vil nok nærmere kalde det en justering af det gamle design, men faktum er at de har rykket rundt på en masse ting på websitet for at det passer bedre til deres nye pakke-strategi. Da jeg i sin tid sad hos TDC havde vi en regel om at hjemmesiden ikke måtte fylde mere end ca.130kb, så den var hurtig at loade og ikke indeholdt alt muligt overflødigt. Nu fylder siden ca.360kb og er altså næsten tre gange større, hvilket primært skyldes en flash-fil. Fred være med det, det kan ikke få mit pis i kog.
MEN! Idag smider de så en flash-intro på siden, der fylder 2mb! For det første: flash-introer er en ting fra fortiden, og der bør de blive! Der er ingen der kan komme med en god forklaring der overbeviser mig om at en flash-intro er en god idé. Nogensinde. Ever. Overhovedet. Det er sgu for dumt!
For det andet: TO MEGABYTE?? Hvad fanden tænker de på? Det er sgu imod al sund fornuft, især når det bliver brugt til en intro-film, der ingen – gentager: ingen anden – nytte gør! Jeg forstår godt at de gerne vil have folk til at forbinde deres website med deres print- og tv-markedsføring, men det betyder ikke at man skal forveksle medierne og tro at de samme ting virker på tværs.
For det tredje: Er det ikke en dag for sent at smide den på?

Kategorier
brok medier politik tech

Suk. Suk. Suk. Part 3

I november 2008 stadfæstede Østre Landsret en tidligere dom, der pålagde Sonofon/CyberCity at blokere sine kunders adgang til Pirate Bay. TDC, som indtil den 9. februar er min leverandør af bredbånd, har valgt at følge trop og blokere for deres kunders adgang. Nu har Telia også valgt at rette ind efter kendelsen, og dermed er rigtig mange danskere afskåret fra at tilgå en side, der faktisk ikke indeholder ulovligt materiale, men blot links til såkaldte torrent-filer, der bruges til at hente andre filer med.

Og hvorfor skal man så bekymre sig om det, sidder du måske og tænker? Jo, fordi det er censur, slet og ret. Danmark halter alvorligt bagefter indenfor IT-lovgivning, hvor interesseorganisationer som antipiratgruppen og IFPI har al, al for stor indflydelse. De kommer marcherende med hære af dygtige advokater, og det er ikke svært at overbevise dommere, der selv indrømmer at de ikke forstår teknikken. Indrømmet, det er de færreste “normale” mennesker, der forstår teknikken, men lige præcis i sager som denne, er den alt-afgørende for om noget er lovligt eller ulovligt!

Læs mere om denne sag og piratkopiering generelt hos bl.a. Jan Romme, The Jesper Bay og Clint.

Piratkopiering ER et problem, men censur er IKKE måden at bekæmpe det på.

Læs iøvrigt mine tidligere indlæg om samme emne:

Kategorier
nothingness

Har du set Christian Aarfing?


Jeg har engang arbejdet sammen en ung mand ved navn Christian Aarfing – han valgte desværre at forlade firmaet for at udleve sine ambitioner i den store, kolde, onde konsulentbranche, hvor han nu sidder hos Peytz & Co.

Aarfing har også en blog, og da han arbejdede her på TDC blev bloggen opdateret engang imellem. Måske ikke ofte, men det skete da, og ligesom ved så mange andre af mine kolleger og venner der blogger, fulgte jeg ivrigt med på sidelinjen og læste hvert et indlæg. Nu er bloggen ikke blevet opdateret i over et halvt år, og det er jo så hvad det er – vi kan allesammen miste lysten/evnen til at skrive, og hvis det er hvad der er sket, så fred være med det.

MEN! Jeg er bange for at der er sket langt mere seriøse ting her! Jeg er simpelthen bange for at Aarfing ikke længere eksisterer i det chattere kalder IRL (In Real Life)! Han er blevet en virtuel figur, der kun eksisterer på ICQ, men selv det er en sjældenhed nu om dage!

Lad mig blot forklare hvorfor jeg tror det forholder sig sådan: Da han i sin tid stoppede hos TDC, kom fraser såsom “Lad os da ses” og “jeg kigger forbi!” over hans læber, og måske er jeg naiv, men jeg valgte at tro på ham, eftersom han var en meget populær herre her i firmaet. Vi har ikke set ham endnu.
Dernæst så inviterede jeg ham til min fest, og da jeg nævnte noget med fri bar kom svaret prompte: “Jeg kigger forbi!”. Mandag morgen efter festen fik jeg en undskyldning, men jeg kan desværre ikke afsløre hvad der blev sagt, da det var af personlig karaktér. Oh well, det er jo hvad der sker.
Igår var der releaseparty på den nye version af Firefox (den nåede så ikke at udkomme til tiden…), og hvis der er et sted man skulle forvente at se Aarfing, så er det når man holder et releaseparty for en browser på en ølbar! Det er en sikker vinder hver gang! Arrangøren havde da også hørt at Aarfing ville dukke op, men gjorde han mon det? Nej, det gjorde han ikke, og nu er vi allesammen pissebekymrede – Hvor er Aarfing? Hvem har spist ham? Er han monstro blevet den første virkelige plæneklipper-mand?

Hvis du eller en du kender har set Aarfing, så sig lige til – vi går jo herude på fabrikken som et par bekymrede forældre, der har sendt deres 15-årige teenagedatter til Bandidos-fest.

Aarfing, kan du høre mig? Giv lyd for helvede!