Kategorier
nothingness

Første dag på fabrikken

Man kan sgu ikke få lov til at gå arbejdsløs længe i det her samfund!

Idag havde jeg første dag på min nye arbejdsplads, Peytz & Co. – det er, i mangel af et bedre ord, et web-bureau, hvor jeg er blevet ansat som frontend specialist. Min titel er måske nok ny, men arbejdsopgaverne bliver de samme, som det har været de sidste tre steder, jeg har været ansat, nemlig at kode (X)HTML, CSS og Javascript. Desuden håber jeg at kunne blande mig lidt i usability og informations-arkitektur, og jeg plejer jo ikke at være genert for at stikke hovedet frem, så mon ikke det kommer helt af sig selv.

Efter mit indlæg, hvor jeg skrev, at jeg holdt op på Berlingske, har jeg fået et par henvendelser med job-tilbud, men der var ikke så meget tvivl om at det skulle være Peytz, eftersom jeg kender firmaet lidt i forvejen. Måske kan faste læsere huske at jeg også skrev følgende i før-omtalte indlæg:

Det eneste, der er helt 110% sikkert, det er at jeg vil prioritere at have det sjovt med mit næste job

Ude hos Peytz kender jeg flere af de ansatte, bl.a. Hal, Clarissa og Aarfing, og jeg ved at det er folk, som jeg kan have det sjovt sammen med, så beslutningen var overhovedet ikke svær at tage. Så gør det mindre, at de har stavet mit navn forkert på hjemmesiden…

Det er bare lidt surt at jeg ikke fik lov til at gå ledig lidt længere, for jeg må indrømme, at jeg virkelig har nydt det! Det er første gang i årevis – faktisk siden 1997 – at jeg har været arbejdsløs, og har haft tid til at lave ingenting; der har naturligvis været ferier, men jeg har som regel været ude og rejse, så det er ikke helt det samme.

Oh well, det er vel heller ikke så skidt at arbejde 😉

Kategorier
nothingness

Har du set Christian Aarfing?


Jeg har engang arbejdet sammen en ung mand ved navn Christian Aarfing – han valgte desværre at forlade firmaet for at udleve sine ambitioner i den store, kolde, onde konsulentbranche, hvor han nu sidder hos Peytz & Co.

Aarfing har også en blog, og da han arbejdede her på TDC blev bloggen opdateret engang imellem. Måske ikke ofte, men det skete da, og ligesom ved så mange andre af mine kolleger og venner der blogger, fulgte jeg ivrigt med på sidelinjen og læste hvert et indlæg. Nu er bloggen ikke blevet opdateret i over et halvt år, og det er jo så hvad det er – vi kan allesammen miste lysten/evnen til at skrive, og hvis det er hvad der er sket, så fred være med det.

MEN! Jeg er bange for at der er sket langt mere seriøse ting her! Jeg er simpelthen bange for at Aarfing ikke længere eksisterer i det chattere kalder IRL (In Real Life)! Han er blevet en virtuel figur, der kun eksisterer på ICQ, men selv det er en sjældenhed nu om dage!

Lad mig blot forklare hvorfor jeg tror det forholder sig sådan: Da han i sin tid stoppede hos TDC, kom fraser såsom “Lad os da ses” og “jeg kigger forbi!” over hans læber, og måske er jeg naiv, men jeg valgte at tro på ham, eftersom han var en meget populær herre her i firmaet. Vi har ikke set ham endnu.
Dernæst så inviterede jeg ham til min fest, og da jeg nævnte noget med fri bar kom svaret prompte: “Jeg kigger forbi!”. Mandag morgen efter festen fik jeg en undskyldning, men jeg kan desværre ikke afsløre hvad der blev sagt, da det var af personlig karaktér. Oh well, det er jo hvad der sker.
Igår var der releaseparty på den nye version af Firefox (den nåede så ikke at udkomme til tiden…), og hvis der er et sted man skulle forvente at se Aarfing, så er det når man holder et releaseparty for en browser på en ølbar! Det er en sikker vinder hver gang! Arrangøren havde da også hørt at Aarfing ville dukke op, men gjorde han mon det? Nej, det gjorde han ikke, og nu er vi allesammen pissebekymrede – Hvor er Aarfing? Hvem har spist ham? Er han monstro blevet den første virkelige plæneklipper-mand?

Hvis du eller en du kender har set Aarfing, så sig lige til – vi går jo herude på fabrikken som et par bekymrede forældre, der har sendt deres 15-årige teenagedatter til Bandidos-fest.

Aarfing, kan du høre mig? Giv lyd for helvede!