The Big Blog of Nothingness

Igår havde jeg sidste dag hos Berlingske Digital Udvikling (BDU). Ja, jeg ved godt det kommer lidt pludseligt – og hurtigt, ikke mindst. Jeg startede for mindre end to måneder siden, og nåede endda at have lidt over tre ugers ferie, så det er ikke mange arbejdsdage, det nåede at blive til (18 helt præcist, faktisk).

Mit ultra-korte ophold i medieverdenen skyldes flere ting, men den primære årsag er, at jeg ikke kunne finde motivationen og lysten til at “starte forfra” som in-house udvikler, hvor man både skal udvikle og vedligeholde ting på lang sigt. Det burde jeg måske have vidst inden jeg startede, men der havde jeg mest fornemmelsen af, at jeg trængte til at lave andre sites end TDC‘s. Det er ikke fordi jeg vil til at lave dårlige løsninger og hacks, men jeg kunne lige pludselig ikke overskue tanken om igen at skulle lære indholdsfolk god skik og praksis – noget som jeg havde brugt over tre år på ude hos TDC.
Man skal også tænke på, at jeg inden min tid hos det store onde monopol, havde brugt næsten tre år hos Jubii, så man kan faktisk sige, at jeg de sidste seks år kun har været med til at lave tre websites: Jubii, TDC og TDC Online. Det er selvfølgelig lidt forenklet, men i grove træk passer det meget godt.

Det utrolige er, at jeg faktisk allerede på første dag, havde en lidt underlig fornemmelse i maven, der såede lidt tvivl om, om jeg nu også havde valgt rigtigt. Den tvivl voksede, og i fredags tog jeg så beslutningen og gik ind til min chef, og orienterede ham om, at jeg ikke ønskede at blive. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over det, men han tog det rigtig pænt, og efterlod mig overhovedet ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning for mig.

Jeg må ærlig talt indrømme, at det føles rigtig, rigtig godt at vide med sig selv, at når man ikke har det godt med noget, at man så handler på det, og ikke bare indordner sig. Selvfølgelig har sådan en beslutning også en hel del konsekvenser, og jeg er ret sikker på at min bankrådgiver gerne ser, at jeg skynder mig at finde et nyt job, så regningerne også kan blive betalt de næste par måneder.

Og hvad skal der så ske nu? Tja, mon ikke jeg lander på benene.. Det eneste, der er helt 110% sikkert, det er at jeg vil prioritere at have det sjovt med mit næste job, og ikke se så meget på om det er et godt “karrieremove”, der ser godt ud på cv’et.