Jeg kom til at opdatere temaet til min blog, og nu ser det altså lidt.. anderledes ud. Jeg gider ikke bruge en masse tid på at fixe det, så velkommen til det nye udseende her på bloggen 😉
Kategori: wordpress
Efter forrige fredags lidt uheldige episode, hvor jeg kom til at slette en stor del af min blog og efterfølgende installerede et nyt tema, har Google tilsyneladende nogle problemer med at indeksere mine indlæg.
Ihvertfald er det højst besynderligt at når man søger specifikt på mit site efter “An Event Apart”, så finder det kun andre indlæg, hvor der er linket til det relevante indlæg i højre side. Hvis man til gengæld søger efter det sidste indlæg inden jeg dummede mig helt katastrofalt, så har Google ingen problemer med at finde det helt rigtige indlæg.
Mit problem er, at jeg overhovedet ikke kan se eller forstå hvad der helt præcist er gået galt… Er der nogen, der har en idé om hvad der kan være årsagen til mit problem (ingen flabede kommentarer her, jeg vil kun høre om mit Google-problem).
NB: Jeg har Google XML-Sitemaps plugin’et installeret på bloggen (og havde det også tidligere), og det melder ikke om nogen problemer. Desuden fortæller Googles Webmaster Tools mig, at det har læst den seneste xml-fil.
5 år
Idag fejrer min blog 5-års fødselsdag. Det hele startede med en world premiere på et hjemmestrikket system, hvor jeg både havde lavet frontend og backend. Det havde helt sikkert sine begrænsninger, men på det tidspunkt var blog-software ikke kommet helt så langt som det er idag.
Godt og vel to år senere tog min hjemmeside sig en lille pause. Jeg havde ganske simpelt mistet skrivelysten, og jeg synes ikke rigtig at det var fair overfor de meget, meget, meget få læsere at blive ved med at skrive om fodbold, bare for at skrive om noget. Oh well, små otte måneder senere genfandt jeg skrivelysten, og jeg gik igang med at blogge igen, og denne gang på Blogger-platformen. Det at der var en blog-platform, hvor jeg kunne være igang indenfor ganske få minutter var stærkt medvirkende til at jeg gad skrive igen, og at jeg overhovedet ikke skulle bekymre mig om databaser og kode hjalp også en del.
Jeg skrev stadig en del om fodbold, men emnet var ikke nær så dominerende mere – til gengæld indså jeg kort tid efter, at selvom jeg taler flydende engelsk og også begår mig ganske fint på sproget, så var det en hindring, når jeg satte mig til tastaturet, så i august 2005 begyndte jeg at skrive på dansk. Jeg kunne helt sikkert skrive nøjagtig det samme på engelsk, men det ville tage mig lidt længere tid, fordi jeg som regel forsøger at udtrykke mig på en ganske bestemt måde. Da jeg i sin tid startede med at skrive på engelsk, var det egentlig fordi at jeg gerne ville have så mange læsere som muligt, men da jeg skruede ned for det ambitionsniveau og begyndte at skrive på dansk, skete der noget ganske sjovt: jeg fik mange flere læsere! Sproget er nok ikke den eneste faktor (RSS og blogs’ popularitet kunne være to andre), men jeg tror at det har en hel del at sige.
For næsten to år siden gik jeg så fra Blogger til WordPress. Blogger var rigtig nemt, men havde også sine begrænsninger, og WordPress har vist sig at være ligeså nemt, og stort set uden begrænsninger. Desuden kan jeg stadig lige pille en lille smule i koden, når jeg har lyst, hvilket selvfølgelig er et kæmpe plus for en nørd som mig. Nå ja, og så fik jeg jo også lavet to plugins..
Når jeg sidder og kigger på nogle af mine gamle indlæg kan jeg se, at der er blevet skudt med spredhagl, så min blog bliver nok aldrig en af den slags blogs, hvor folk automatisk kigger hen for at få besked om et bestemt emne. Til gengæld tror jeg at der er lidt for alle herinde, og der er da også kommentarer fra rigtig, rigtig mange forskellige, selvom der også er faste gengangere imellem. Og bliv endelig ved med at komme med kommentarer! De er værdsatte, og jeg prøver så vidt muligt at svare på dem, der fortjener en besvarelse.
Highlights? Tja, svært at sige, men det er klart at mit indlæg om David Owe og hypen omkring hans person er blandt dem. Det er det mest læste indlæg jeg har, og jeg ligger da også ganske pænt i Googles søgeresultat på navnet “David Owe”. Hvis vi kigger rent skrivemæssigt, så synes jeg selv, at jeg skriver bedst når jeg harcelerer over et eller andet groteskt, jeg har været udsat for:
- Restaurantbesøget fra helvede
- Hvorfor Nordea sutter den ondeste røv
- Jyske Bank: Ikke lige noget for mig
- Død over skat
Jeg synes dog også at mine (meget) små føljetoner om min bil (1, 2, 3), min cykel (1, 2, 3) og mit forhold til fjernsyn (1, 2, 3, 4) har været ganske ok.
Nå, mon ikke jeg snupper fem år mere? Om ikke andet, så for min egen skyld, så jeg kan sidde til den tid og få et lille smil på læben over mine røverhistorier. Igen.
Jeg tog sgu springet og opdaterede til den absolut nyeste version af WordPress – det var ikke uden problemer, og alle mine undersider er meget grimme lige nu. Der arbejdes i kulissen!
UPDATE: Siderne ser nu nogenlunde ud igen, og fejlen skyldes mine knapper til kommentar-feltet.. Det må blive fixet en dag, hvor der er 25 timer i døgnet…
Så har jeg lige opgraderet min WordPress installation fra 2.0.10 til 2.0.11 – hvis I støder på nogen problemer, så smid lige en kommentar…
Måske jeg snart skulle tage det store spring til 2.2.2…
For lidt over et års tid siden skrev jeg et indlæg her på bloggen om de plugins, jeg bruger i WordPress, for at få kimblim.dk til at fungere optimalt – for både brugere og mig selv. Nu er der gået et godt stykke tid siden da, og jeg har bl.a. fået skiftet tema og lavet to plugins selv, så listen ser helt anderledes ud nu. Desuden er jeg næsten nødt til at opdatere den, når nu de flinke folk ovre på ordpress.dk linker til min gamle liste..
Jeg bruger flg. plugins:
- 23hq-integrator – Et fremragende plugin, når nu jeg selv skal sige det. Dette er nemlig et af mine egne, og gør at man kan vise billeder fra sin 23-konto på sin hjemmeside. Indeholder desuden muligheder for at man cacher både billederne og RSS-feedet på sin egen server, så man ikke er afhængig af om 23 er oppe.
- Albigorss – Endnu et fremragende plugin. Endnu et af mine egne 😉 Gør nøjagtig det samme som ovenstående plugin, men er bygget op imod Albinogorillas service.
- Comment Quicktags – et fint lille værktøj, der giver en lille værktøjslinje til folk, der ønsker at kommentere, så de ikke behøver være HTML-hajer.
- Google Sitemaps – Dette plugin bygger et Google Sitemap automatisk, hver gang man har publiceret et indlæg, og det betyder at Google har lettere ved at finde en. Hvilket betyder hits.
- Subscribe to Comments – Dette plugin giver læseren mulighed for at få en email tilsendt, hver gang der kommer en ny kommentar til et indlæg.
- Wordverify – Tja, lige pludselig blev jeg ramt af spam i kommentarer, og så var der faktisk ikke andet at gøre, end at gøre det lidt mere besværligt for brugeren, der er nødt til at indtaste svaret på et spørgsmål, før de kan kommentere. Og siden har jeg ikke modtaget spam-kommentarer 🙂
- Akismet – Akismet følger med WordPress, og er også et anti-spam filter, men nogen gange slipper der altså lidt igennem, hvilket er rigtig irriterende. Måske behøver jeg ikke Akismet, når jeg har Wordverify, men hellere være på den sikre side.
Er der nogen jeg har glemt?
Advarsel
Bare en lille advarsel om at der kan ske pludselige ting her på bloggen henover de næste par dage, da jeg vil justere lidt på noget design og tema…
Her midt i min blog-sommerferie (som var u-annonceret – jeg undskylder – og uplanlagt) er den nyeste version af WordPress kommet, og det betyder også at Shevy har været hurtig og fået oversat til dansk.. Støder I på små fejl er I velkomne til at smide en kommentar.
2.0.2 > 2.0.3
Jeg har lige opdateret min WordPress installation fra 2.0.2 til 2.0.3 – hvis der er nogle fejl og mangler rundt omkring er I velkomne til lige at skrive en kommentar.
Et stort tak skal som sædvanlig lyde til Shevy, som er manden der oversætter WP til dansk og udgiver danske versioner af opdateringerne.