Det er ikke så lang tid siden, jeg sidst udråbte nogen til et kvaj her på bloggen, men det er allerede tid igen. Denne gang er valget (fik i den? valget?) faldet på Klaus Bondam, der tilbage i 2005 skrev følgende på sin egen blog:
Min meget kraftige opfordring til det radikale bagland er, at vi ikke indgår i en konstituering med Dansk Folkeparti. Så enkelt er det.
Vi spoler tiden frem til idag, dagen efter kommunalvalget:
Vi stod til et dårligt resultat, men vi har aldrig i valgkampen lagt skjul på, at vi ville gå efter borgmesterposten, for det er nu engang den måde, man får indflydelse på.
Det vidner om desperation fra en af landets allermest populistiske politikere, og ifølge Politiken.dk har han været så desperat, at han ligefrem har kørt sig selv i stilling til en ikke-eksisterende vice-borgmesterpost. Man kan næsten forestille sig hvordan de andre mødedeltageres tæer har kæmpet en forgæves kamp for at vende sig mod hælen!
Jeg er i forvejen ikke så vild med Bondam som politiker, men nu er al troværdighed og respekt da væk! Mange radikale vælgere har nok haft svært ved at forestille sig et samarbejde mellem De Radikale og Dansk Folkeparti, men det er altså en realitet nu, og dermed er deres stemme måske gået en vej, som de overhovedet ikke havde forestillet sig. Manu Sareen, der også stillede op for Det Radikale Venstre i København, er heller ikke helt tilfreds med nattens udvikling:
Det skal lige nævnes at jeg selv er bosiddende på Frederiksberg, så jeg har ikke haft min stemme i klemme (Hey! Det rimer!) her – desuden har jeg aldrig stemt radikalt i mit liv, men derfor kan man jo godt blive forarget over en politisk vendekåbe.
Og her snakker jeg ikke om rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro i sidste uge, hvor mine synspunkter iøvrigt kan ridses op ganske kort således:
De asyl-ansøgere skal ikke sendes hjem, sålænge Danmark selv er i krig dernede! Jeg vil ikke tage stilling til om irakerne skal have permanent asyl eller ej, men jeg synes ikke man kan sende flygtninge tilbage til et land, hvor man selv er en del af besættelsesmagten.
En kirke er måske nok et helligt sted, men hvis der befinder sig lov-overtrædere derinde, så skal de hentes.
Når demonstranter fysisk blokerer for politiet og forhindrer dem i at udføre deres arbejde, synes jeg det er ok at politiet flytter dem. Og ja, jeg synes det er ok at de bruger knipler til at udføre deres arbejde, selvom det er et grimt syn. Jeg synes dog ikke det er ok at slå løs på folk, der allerede er på vej væk.
Nå, men jeg kom vist lige lidt væk fra emnet, for det, der egentlig bragte mig til tastaturet, er en helt anden sag, hvor seks betjente har valgt at dække over hinanden i en sag om en anholdelse der gik for vidt. De seks betjente mødte op for at anholde en sindsforvirret mand, men endte med at tage kvælertag på en uskyldig, da de forvekslede de to mænd. Efterfølgende har en læge udtalt at halsgrebet var livsfarligt, og offeret har ingen chance for at udpege betjenten, da han lå på maven, da overgrebet skete. Det har været umuligt at dømme den skyldige betjent, da de seks betjente altså har valgt at holde sammen og dække over hinanden – de påstår simpelthen at de ikke kan huske, hvem der har taget kvælertag på et andet menneske!
Det er da groteskt at ordensmagten på den måde forhindrer domstolen i at udføre sit arbejde, og hvis jeg kunne vælge, så blev alle seks fyret på gråt papir med det samme! De er jo ikke et hak bedre end Blekingegade-banden, der brugte nøjagtig samme strategi for at undgå at blive dømt for mordet på en ung betjent – men burde vi ikke kunne forvente at politiet opfører sig bedre og mere anstændigt end simple bankrøvere?
Man kunne godt gå hen og tro at jeg var blevet spist af en haj, når nu jeg ikke har fået opdateret min blog i den sidste måneds tid, men det forholder sig nu bare sådan, at jeg ikke lige har kunne tage mig sammen til at få skrevet noget, selvom dette indlæg har været undervejs i næsten en måned – så længe har jeg ihvertfald tænkt på at skrive det! So here goes…
Jeg er vild med hajer! Nogle af jer ved det allerede i forvejen, andre finder ud af det nu, men faktum er ihvertfald, at jeg synes at hajer er de mest fascinerende og interessante dyr der overhovedet findes på denne planet. Der er ikke nogen speciel haj-art som er min favorit, og jeg ved ikke vildt meget om deres biologiske egenskaber, men jeg føler mig bare draget af dem. Nogle folk synes det lyder bizart og mener at jeg har et dødsønske, men jeg har ikke noget ønske om at blive spist eller maltrakteret – mit ønske er “bare” at observere hajer og være tæt på dem i deres miljø (= under vandet hvor mennesker ikke hører til naturligt).
Jeg har da også oplevet hajer tæt på i et par tilfælde, nemlig i Sydafrika, hvor jeg var i et bur og se en stor hvid haj svømme forbi et par gange:
Derudover har jeg også snorklet i Thailand, hvor vi så et par white-tips og i Filippinerne, hvor vi snorklede med hvalhajer:
(jeg er ikke nogen Jaques Coustau, så jeg beklager de dårlige optagelser)
Men! Mit største ønske overhovedet – udover at spille for Manchester United, som må siges at være urealistisk* – er at svømme frit med en hvid haj. Ja, en stor hvid haj som ofte bliver betegnet som en menneske-æder, et monster eller det der er værre. Fakta er dog helt anderledes, og for tre ugers tid siden var jeg til et foredrag med en verdens førende haj-forskere, Dr. Erich Ritter.
Dr. Ritters foredrag gik i korte træk ud på at fortælle om hvor ufarlige hajer egentlig er, og han trak den ene statistik frem efter den anden, bl.a. at der i 2008 var 88 haj-uheld (ordet “haj-angreb” bruges ikke af haj-eksperter), hvoraf 23% af “ofrene” ikke engang behøvede at blive tilset af en læge, da de blot var stødt sammen med en haj eller lignende. De 88 uheld resulterede i tre døde mennesker, hvilket naturligvis er dybt tragisk, men der er flere mennesker der bliver dræbt af elefanter hvert år, uden at man revser elefant-racen af den grund. En anden interessant ting er at der er større risiko for at blive bidt af en fremmed i New Yorks undergrund end af en haj (i vandet, ikke New Yorks undergrund, naturligvis). Dr. Ritter bekræftede egentlig hvad jeg hele tiden har følt, uden at have nogle som helst belæg for det: hajer er i det store hele ufarlige for mennesker og generelt er de meget generte og bange for mennesker. Det skal i parentes lige indskydes at det alligevel kræver lidt for en person at sige at hajer er ufarlige, når nu han selv mangler den ene læg-muskel fordi en tyrehaj følte sig usikker! Dr. Ritter er blevet bidt adskillige gange, men han siger selv at han har været i skyld i det hver gang.
Nå, men et par uger inden foredraget så jeg filmen “Sharkwater“, der – for nu at gøre en lang historie rigtig kort – beskriver hvordan hajerne er truede, fordi de ikke er fredede og at der ikke findes nogen myndigheder, der udøver maritim lov – hvad det vil sige er egentlig at selvom der nogen steder findes love, der forbyder visse former for fiskeri, så bliver de ikke overholdt, da der ikke findes noget “hav-politi”. Den største trussel mod hajerne er fiskere, der går efter hajernes finner, som især i østen er en meget populær ingrediens til suppe, selvom finnen i sig selv er smagsløs. Hvorfor spise en finne, hvis den ikke smager af noget? Jo, fordi gamle traditioner og historier påstår at det hjælper på helbredet, hvilket der ikke findes nogle som helst beviser for iøvrigt. Det er iøvrigt ikke kun i østen at man spiser hajfinnesuppe, der findesogsåmasserafrestauranter her i Danmark, der serverer suppen.
Jeg er overhovedet ikke hellig omkring emnet, men jeg forholder mig til det på nogenlunde samme måde som jeg gør med grønlændere og sæler: man fisker de dyr op af havet, som man har brug for, og så udnytter man hele dyret. I østen hiver de hajer op af vandet, skærer deres finner af og kaster hajen tilbage i vandet, hvor den så falder til bunds og kan ligge og vente på at dø.
Men skal vi bare beskytte hajerne fordi Kim gerne vil ud og dykke med dem? Nej, naturligvis ikke, selvom det er en fin grund også. Mennesker kan ikke undvære ilt, og den største generator af ilt her på kloden er havet, som dækker over 70% af vores fine planet. Hajer har altid (jeg mener faktisk altid, som i millioner af år) været det dominerende dyr i havet, ganske ligesom vi er det på land, og der er ingen, der kan overskue konsekvenserne, hvis vi ødelægger havets øko-system ved at fjerne dets “herskere” – altså kan vi risikere at havet og alle dets organismer begynder at opføre sig markant anderledes, hvis hajerne ikke længere er der, og dermed er der ingen garanti for at ilt-produktionen vil fortsætte og sørge for at dyr og mennesker på land kan overleve. Vi risikerer altså en miljømæssig katastrofe, hvis der ikke bliver gjort noget. Man kunne jo starte med at frede hajerne, ganske som man har gjort med både alligatorer og krokodiller, selvom de er ansvarlige for tabet af langt flere menneskeliv hvert år end hajerne er.
Hvad kan man ellers gøre? Tjo, man kan boykotte lande der tillader langline-fiskeri og fiskeri af hajer. Man kan appellere til myndigheder om at gøre hajfinne-suppe ulovlig. Man kan donere penge til velgørenheder eller man kan gøre det mest ekstreme selv: tage ud at sejle med The Sea Shepherd.
Men man kan jo starte med at gøre sig bevidst om tingenes tilstand, bl.a. ved at se “Sharkwater” istedet for “Jaws”.
* udelukkende på grund af min alder, naturligvis. Evnerne har altid været der.
..for det kan ikke passe at der kommer så fornuftige toner ud af hende – nå ja, hendes opgave til pressemødet var åbenbart at fremlægge nogle af de effekter som Forårspakken 2.0 vil få på hhv. miljø- og sundhedsområdet, og jeg tvivler da også på at nogle af de idéer er hendes egne. Faktisk tør jeg godt her sige at de idéer er mine! Ja, mine! Det er ihvertfald idéer jeg tidligere har tænkt, og som ville være en del af det politiske program jeg ville stille op med, hvis jeg en dag skulle få taget mig sammen.
Der findes vist ikke den person i min omgangskreds, der ikke har hørt mig erklære, at jeg stiller op til næste folketingsvalg – det er faktisk sagt i ramme alvor, omend jeg fortsat ikke har fået sat mig ned og skrevet et politisk program med alle mine fine hensigter og idéer som jeg er overbevist om kunne skabe et bedre samfund for os allesammen.
Noget af det, som jeg mener er utrolig vigtigt, er at vi begynder at gøre noget for miljøet, og her tænker jeg blandt andet på en masse små tiltag i den almindelige danskers hverdag, som kunne være med til at spare lidt på energi og andre ressourcer uden at vi reelt ville kunne mærke den store forskel. Der er selvfølgeligheder såsom at man skal lade være med at smide sit affald på gaden, lade være med at holde i tomgang når man holder stille i bilen i adskillige minutter, slukke lyset osv., men der er også idéer der (i min optik) nemt kunne indføres med stor fordel – nedenfor er to af sådanne tiltag kort beskrevet:
Drop kreditkortkvitteringen
Tænk sig hvis man, når man havde indtastet sin pinkode og trykket “Godkend“, blev præsenteret for muligheden “Ønsker du en kvittering?” – så kunne man vælge “Nej“, hvis man alligevel plejer at sige til den betjenende person at vedkommende skal smide kvitteringen ud. Papir, strøm og “blæk” ville blive sparet – det er ikke meget, men mange bække små gør en stor å, og jeg tror at rigtig, rigtig mange ville vælge den løsning. Nemt, og det ville have en positiv (naturligvis begrænset) effekt! Der skal ikke laves noget fysisk om på terminalerne, det ville udelukkende være et spørgsmål om en software-opdatering.
Tving taxavognmændene over i andre biler
Mit umiddelbare bud er at 90% af alle taxaer i Danmark er Mercedes-biler, og uanset om vi snakker C,E eller S-klasse, så er det altså ikke en bil der kører imponerende langt på literen. Der har tidligere været forslag om at taxaer skulle være hybrid-biler, men det skød Dansk Taxi Råd ned, bl.a. med begrundelsen om at “det skal være en god bil at køre for føreren” – det er svært at være 100% uenig i, men hvad så med at finde nogle andre biler, der kører noget længere på literen, men stadig opfylder chaufførernes og passagerernes krav?
Må jeg henlede opmærksomheden på de nye VW Blue Motion modeller, hvor Passat og Touran kører hhv. 15,9km/l og 14,3km/l ved bykørsel! Jeg kan allerede høre folk brokke sig over at man ikke kan sammenligne køreglæden ved en Mercedes og en VW, men det mener jeg ganske simpelthen er noget pjat – jeg har ved taxakørsel i de sidste 3-4 år lagt mærke til hvordan Mercedes-modellerne bliver mindre og mindre i kabinen, og der er altså ikke den samme luksus-fornemmelse over det, som der var for 10 års tid siden. Vognmændene må vel også kunne se en fordel i at spare penge på vægtafgift, anskaffelsespris og daglig drift?
Vi snakker om biler der er på vejene 24/7/365, og jeg synes sagtens at man kan stille nogle specielle krav til disse biler – ganske ligesom man stiller specielle krav til chaufførerne af dem.
Som jeg skrev ovenfor – det er små ting, men det er små ting der kan hjælpe miljøet på kort sigt, så vi ikke behøver lægge 30-års planer for alt. Jeg er udemærket klar over at det ikke løser de store miljømæssige udfordringer som vi står overfor, men hvorfor ikke gøre hvad man kan på “lokalt” plan?
OBS: Overskriften til indlægget refererer naturligvis til den lille blok jeg har i højre side af min hjemmeside, hvor jeg løbende linker til nogle miljø-relaterede ting.
Og hvorfor skal man så bekymre sig om det, sidder du måske og tænker? Jo, fordi det er censur, slet og ret. Danmark halter alvorligt bagefter indenfor IT-lovgivning, hvor interesseorganisationer som antipiratgruppen og IFPI har al, al for stor indflydelse. De kommer marcherende med hære af dygtige advokater, og det er ikke svært at overbevise dommere, der selv indrømmer at de ikke forstår teknikken. Indrømmet, det er de færreste “normale” mennesker, der forstår teknikken, men lige præcis i sager som denne, er den alt-afgørende for om noget er lovligt eller ulovligt!
Lige her op til jul er det naturligvis nærliggende at snakke lidt om religion (selvom julen som vi kender den, INTET har med fødslen af Jesus Kristus at gøre) og eftersom at jeg ikke er troende, så er det ret morsomt at se de forskellige tros-samfund udstille sig selv.
Vi starter med den katolske kirke og paven, som ikke overraskende ikke er specielt begejstrede for homoseksuelle:
Julefreden har ikke sænket sig endnu. Kardinal Joseph Ratzinger alias Pave Benedict XVI fremsagde mandag en kritik af homoseksualitet, som muligvis kan give ham fjender blandt interessegrupper for bøsser og lesbiske.
Jeg har tidligere nævnt at jeg ikke er specielt vild med den konservative leder, Lene Espersen, og denne udtalelse gør da heller ikke noget for at jeg skal ændre mening:
Han (Barack Obama) taler om behovet for reformer og forandring, så jeg synes, at det engang imellem er lidt af et ekko af, hvad jeg også selv står og siger herhjemme
Nå ja, og så for lige at kommentere på tirsdagens valg på den anden side af atlanten, så synes jeg resultatet er positivt, men mest fordi det amerikanske folk ikke valgte McCain/Palin. Den kommende præsident Barack Obama er nok en dygtig taler og en dygtig politiker, men han er altså stadig super-konservativ, og at tro at USA lige pludselig ændrer kurs er direkte naivt. Der er håb om forandring, og måske er det alt hvad man kan bede om fra den front.
Et af spørgsmålene i valgkampen har været om USA er klar til en sort præsident, og tillad mig at komme med svaret i form af et citat fra Chris Rocks nye show, “Kill The Messenger“:
We should be. We just had a retarded one
Tilbage til Lene, som også er i nyhederne for tiden pga. statens “get-out-of-jail-free“-plan, hvor alle de velvillige risikotagere, der valgte flex-lån, da de skulle finansiere deres bolig, nu får en hjælpende hånd af staten. Lene siger godt nok at det er for pensionselskabernes (og dermed pensionsopsparernes) skyld, men alle dem der har valgt den sikre, trygge vej, når de har lånt penge, står tilbage med en følelse af at være pisset op og ned ad ryggen. Gæt iøvrigt hvem der står til at spare en pose penge på statens indgreb…
Hvis der er en politiker, som jeg absolut intet har til overs for, så er det Lene Espersen. Her er tale om en politiker, der gerne vil have et komplet overvågningssamfund under parolen “Man har ikke noget at være bekymret for, hvis bare man opfører sig ordentligt“.
Seneste tiltag fra Lenes side er det såkaldte “Hooligan-register”, der netop er blevet vedtaget ved lov idag – og det er en lov, der faktisk krænker borgernes retssikkerhed, hvis du spørger mig.
Læg f.eks. mærke til flg. udtalelse:
Der skal være en begrundet mistanke. Politiet skal kunne kvalificere, at man er hooligan, og at det vil kunne gentage sig, før man kan ende, i det her register
Det, jeg læser, er noget i stil med, at politiet nu har frie hænder til at dømme folk som hooligans, uden at man er sikret en fair rettergang. I Danmark har vi tre-deling af magten, der består af den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt – med dette hooligan-register lader vi nu hver enkelt politibetjent være dømmende, og det er et kæmpe problem. Kan vi virkelig garantere at hver eneste betjent vil behandle hver enkelt situation ensartet? Nej, det tror jeg ikke på at vi kan, for politifolk er ikke robotter uden følelser og fejl, hvilket en hurtig google-søgning også bekræfter.
Jeg synes bestemt, at man skal slå hårdt til mod hooliganisme, men jeg synes ikke at det er prisen værd, hvis vi mister retssikkerheden i samfundet. Umiddelbart vil jeg mene, at det må være op til klubberne at slå sig sammen om at udelukke ballademagerne fra stadion, og hvis de oplever ballade kan de jo melde bøllen til politiet for en konkret lovovertrædelse, hvorefter vedkommende vil blive sigtet og stillet for en dommer – ganske som det bør være i et almindeligt, demokratisk samfund.
