Kategorier
brok design nothingness

London 2012: nu med verdens grimmeste logo

De sportsinteresserede derude bag skærmene ved ganske givet at De Olympiske Lege skal afholdes i London om små fem års tid – de knapt så sportsinteresserede ved det så nu. Anyways, idag har arrangørerne så offentliggjort deres nye brand, og må jeg være blandt de første til at spontanbrække mig ud over mit keyboard?

Det Olympiske Logo i fire farver

Hvad skete der lige der? Nu er jeg ikke selv verdensmester i design eller noget, men for mig at se er det der ganske enkelt GRIMT. Der findes nok ikke et bedre ord for det. Farverne er som taget ud af Miami Vice (80’er versionen, ikke den dårlige film), kanterne er ren clip art og det er jo ikke fordi at tallet “2012” står superklart frem.

Og hvordan har bureauet dog formået at sælge det brand til arrangørerne? Tja, de har såvidt jeg kan se, gjort som bureauer normalt gør: pakket det ind i varm luft og følelses-porno, så det hele lige pludselig giver en eller anden form for mening. Læs bare her hvad det nye brand egentlig betyder – og spørg så dig selv: Kunne jeg ikke have gjort det lidt bedre for de rundt regnet DKK 45mio. som bureauet har fået for sit arbejde…

2 kommentarer til “London 2012: nu med verdens grimmeste logo”

Jeg er TOTAL uenig. Hvis man siger at moden går i en cyclus på 30 år, sa så er vi først i 80’erne i 2012. Perfekt! Farverne er helt ok, og sikke muligheder der er for at lege med logoet rent tv grafisk, og hvem ved man kan i 2012 – kan være noget med noget 3D? Inden man saver logoet over, så tag lige en tur down memory lane og tjek tidligere logos ud. Der er nogle som er så kedelige at det gør helt ondt! Jeg mener de har ramt helt i plet, og det som skaber mest debat i samtiden bliver tit noget man vil huske for eftertiden…

Hvad kan jeg sige, andet end at 80’erne ikke var et særlig pænt årti 😉

Mht. til din sidste kommentar, så går du altså udfra devisen at “al omtale er god omtale”? Det er jeg (og Rudy Frederiksen) ikke helt enige i.

Lukket for kommentarer.