… og det er et firma, jeg har startet sammen med Anders Pedersen og Thomas Dybdal 🙂
Som jeg skrev for lidt over en måned siden, så har jeg sagt min stilling som designchef hos Peytz & Co op, og den første måned kunne jeg ikke rigtig afsløre for meget, da de to andre stadig sad i deres gamle stillinger.
Danmarks Radio har et af landets populæreste websites (pt. det 3.mest besøgte), men rent teknisk og innovativt har det i lang tid været lidt bagefter.
Især deres videoafspiller har været udsat for en del kritik, da man som bruger af andet end en Windows/Internet Explorer-kombination ofte har måtte give op – ikke at det ikke kan lade sig gøre at komme til at se videoklippene, men hjælpesiderne er så godt gemt, at jeg efterhånden har lært at en søgning på Google på “dr mac direkte links” er den hurtigste vej til at komme igang med at se lidt tv på sin computer.
Nu har DR imidlertid lagt en beta-version af deres nye live-player online, og jeg må sige at det er en ekstremt positiv overraskelse. For det første så er afspilleren flash-baseret, hvilket gør den platform/browser-uafhængig; for det andet er betjeningen rigtig godt designet og nem at overskue – eneste anke er vel at den indeholder en “pause”-knap, når man i realiteten ikke pauser afspilningen, men stopper det.
Nu håber jeg bare at de implementerer en lignende løsning til de arkiverede optagelser, så al video-afspilning bliver ligeså nemt.
Nu hvor jeg er igang med at rose DR for nye løsninger, så ville jeg da også være et skarn, hvis jeg ikke lige nævnte deres (forholdsvis) nye programoversigt, som jeg synes er pæn, overskuelig og nem at bruge. Faktisk er den blevet min favorit indenfor online tv-oversigter – en plads der i laaaaang tid tilhørte TV idag.
(Nå ja, og så er der også et par tekniske ting, der imponerede mig ved programoversigten, men det er ikke noget som en gennemsnitsbruger lægger mærke til, så jeg vil spare jer for de detaljer, der gjorde indtryk på en HTML/CSS-nørd som undertegnede).
Opsummering: Godt gået DR! Og tillykke med jeres kimblim.dk-skulderklap…
Bruce Springsteen og hans band optrådte i pausen under Super Bowl i søndags (iøvrigt: superfed kamp), og i den forbindelse er jeg stødt på en rigtig sej kommentar fra hans side, angående de begrænsninger der nu engang er, når man skal optræde til en begivenhed, der primært er styret af tv-selskaber og deres reklameblokke.
It was very challenging to try and get that exact 12 minutes. I found that in a funny way it was very freeing. O.K., these are your boundaries, so put everything that you have into just this box. If you do it right, you should feel the tension of it wanting to spread beyond that time frame. But it can’t
Hvor ville jeg ønske at webdesignere så rammer og systemer som en befrielse istedet for en kreativ begrænsning – det burde jo netop være en kreativ udfordring at lave noget sejt design indenfor de givne rammer. Oh well, The Boss får ihvertfald et officielt skulderklap for den fede udtalelse. En anden der lige kan få et skulderklap med på vejen er Jason Santa Maria, der på sin egen blog viser at man sagtens kan være kreativ inside the box.
..eller rettere sagt, mit website føler sig lidt nøgent.
Det er dog ikke noget uheld, men blot fordi at jeg deltager i den tredje årlige CSS Naked Day, hvilket vil sige at man slår alle stylesheets fra på sin hjemmeside. Formålet er at promovere webstandarder og tilgængelighed, for på denne måde kan man nemlig se om en hjemmeside er kodet på fornuftig vis…
Imorgen vender tingene tilbage til normal tilstand, men indtil da er det blot at nyde den sorte tekst på den hvide baggrund.
Update: Så er tøjet på igen…
Igår var en af årets helt store højtider for Apple-fans over hele verden, idet der blev afholdt MacWorld Expo Show (MES). MES er det arrangement hvor Apples CEO, Steve Jobs, stiller sig op på en scene iklædt jeans og sort rullekravetrøje, og præsenterer Apples nye produkter. Hvert år er luften fuld af en blanding af rygter og forventninger inden sådan et show, og i år var absolut ingen undtagelse.
De fire produkter som Jobs først og fremmest kom ind på igår er:
Hvad angår iPhone og iPod softwareopdateringerne, må jeg indrømme at jeg er slemt skuffet. Ja, iPhonen kan nu afsende sms’er til flere personer ad gangen, og maps-applikationen har fået lidt nye funktionaliteter, men de ting som man (især her i Europa) virkelig havde sat næsen op for, kom ikke: MMS og 3G.
Derudover så har Apple besluttet at iPod Touch også skal have nogle af de fede applikationer, nemlig maps, mail, stocks, weather og notes. Det er en god nyhed, men den dårlige nyhed er at man skal betale $20 for det – det synes jeg er utroligt, især med tanke på at:
Dårlig stil fra Apples side, hvis du spørger mig. Det burde naturligvis bare være med i firmware-opdateringen, da det ikke koster Apple en rød øre, idet applikationerne har eksisteret og fungeret til platformen i et lille års tid. Måske er det her at de håber at få nogle af de penge ind, som de måtte se bort fra, da de satte iPhonen $200 ned i pris?
Med hensyn til iTunes videoudlejningen, så lyder det rigtig, rigtig fedt, men der går nok desværre et stykke tid inden vi får noget tilsvarende at se i den europæiske version af iTunes. Priserne ser rimelige ud ($2.99 / $3.99) og vilkårene lyder også helt ok, så alt i alt er det et spændende tiltag, som jeg glæder mig til at se mere af.
Apple TV har indtil nu været noget af en skuffelse rent salgsmæssigt, men igår forsøgte Apple så at komme med en ny version af apparatet, der gerne skulle rette op på dette. Hvis samspillet med iTunes kan fungere optimalt, så har det nye Apple TV langt mere potentiale end første version af produktet – jeg ved dog kke om det kan afspille divx og xvid-filer, hvilket vil være et absolut must for mig..
Time Capsule lyder rigtig smart, idet der er tale om et trådløst backup-device, der arbejder sammen med Time Machine. Det rigtig smarte ved Time Capsule er at den samtidig er en trådløs router, og alle computerne på netværket kan lave backup til den samme station. Spændende produkt.
Den helt store præsentation var overladt til MacBook Air, som er verdens tyndeste laptop. Lækker ser den ud, men den er alt, alt, alt for dyr ifht. de andre bærbare fra Apple. Personligt tror jeg at rigtig mange havde foretrukket en mindre version af MacBook’en, altså nogenlunde samme tykkelse men mindre skærm, og så tilgengæld med bedre tekniske specs end Air’en. For en gangs skyld er jeg enig med John Gruber, som på sin blog skriver:
The MacBook Air is undeniably beautiful and clever, but clearly designed as a secondary machine, not a main machine.
I min verden er tykkelsen på min bærbare slet ikke så vigtig, for når alt kommer til alt, så skal man stadig transportere noget firkantet i en taske, som ikke må få slag/stød – om den så vejer 1.5kg eller 2kg er 100% underordnet for mig, så skulle jeg ud og investere i en bærbar Mac, så ville jeg vælge den sorte MacBook.
Konklusionen på MES må være at det er en ommer, men sidste år var selvfølgelig også svær at overgå, da det var der Jobs præsenterede iPhonen.
Eller, jeg har ihvertfald aldrig set det før:
Læg mærke til de to små pile (det skal lige siges at det gule og røde er copyright undertegnede og kun er sat på for at fremhæve det grafisk) – på den måde kan man nu se flere reklamer, hvis de første to, der bliver vist, ikke rammer plet. Spørgsmålet er, hvor mange der har lyst til at bladre i reklamer på internettet, men lige umiddelbart er det en ganske smart feature, som – på sædvanlig (og bedste) google-facon – ikke er påtrængende og irriterende, men derimod skaber lidt merværdi.
Det er ikke altid at pilene dukker op, men prøv at holde øje med dem.
For ikke så lang tid siden roste jeg Berlingske Tidendes nye design (selvom det langtfra er perfekt), og i den sammenhæng roste jeg også den engelske avis, The Guardians’ website, som iøvrigt har et helt andet grafisk udtryk end de fleste andre aviser.
Tilsyneladende er aviserne nogle af dem, der står forrest i køen når det gælder rekruttering af gode designere (og programmører og usabilityfolk og informationsarkitekter), hvilket også forklarer, hvorfor jeg gerne ville have det job hos New York Times. Deres website er nemlig også afsindig godt designet, og informationsarkitekturen er helt i top – her kan Ekstra Bladet og BT virkelig lære noget!
Nå, men imens jeg sad og kiggede lidt på New York Times’ site, kom jeg i tanke om at International Herald Tribune engang var ret pænt, og minsandten om ikke de har fået nyt design (siden jeg sidst så det), og for fanden hvor er det imponerende! Det der virkelig gør deres site pænt og overskueligt er, at deres logo i toppen, har fået lov til at stå helt uforstyrret.
Fælles for alle de avisers websites er at der tilsynelande er arbejdet intenst med typografien. Læg mærke til hvor lidt grafik og billeder, der egentlig er på siderne, men hvor gennemført designede de alligevel ser ud. Tekst rules!
Faldt lige over et indslag på TV2 News (I ved, dem med helikopteren), hvor en ung dame ved navn Anne Ebbesen, sad og snakkede om Det Radikale Venstres brug af nye medier i valgkampen. Blandt andet har de konti hos Flickr, Youtube og Myspace, men det der virkelig fangede min interesse er deres nye website, radikale.net.
Websitet skal angiveligt fungere som en “social platform”, men det der lige fangede mig var hele web2.0-følelsen der er over sitet, eksemplificeret ved:
Udover det bruger de radikale naturligvis blogs – hvilket rigtig mange politikere har valgt at gøre i denne omgang – og i den forbindelse sagde den før omtalte Frk/Fru Ebbesen, at hun fandt det utrolig vigtigt, at det var politikerne selv, der bloggede, og ikke bare nogle parti-folk, der skrev nogle indlæg med politikernes meninger. Jeg giver hende fuldstændig ret, for en blog er et personligt medie, og hvis indlæggene er for perfekte og har været igennem spindoktorens praksis, virker blog-indlæggene blot som en poleret pressemeddelelse.
Iøvrigt har Svend Auken en ret god blog, der udover at være personlig også er meget ærlig, læs bare her:
Thor P. kan ikke få ind i hovedet, at man ikke kan få det hele. Man må vælge. Tonen var skarp, men humoristisk. Når Thor taler, ved rigtige venstrefolk, hvorfor de stemmer Venstre, og vi andre ved, hvorfor vi ikke gør det.
Spændende at se hvordan internettet lige pludselig er blevet interessant for politikerne – nu mangler vi sådan set bare at de også tager sig sammen, og lader folk stemme via nettet med den digitale signatur.
Nu har jeg tidligere rost Berlingske Tidendes nye design, men da jeg idag lige ville læse om Berlingske.dk inde på deres hjemmeside, faldt jeg over en side, der er det endegyldige bevis på at en linjes længde er meget vigtig for læsbarheden: Om Berlingske.
Det er jo direkte ulæseligt, og man orker ikke engang at starte.
Iøvrigt: hvad laver alle de 9-taller i url’en? Og hvorfor er det ikke markeret nogen steder hvor på sitet man er (brødkrumme)?
Jeg har alle dage været ret vild med Sonys produkter – deres brand har ganske simpelthen en dragende effekt på mig.
Måske startede det da man kunne vinde den gule sportswalkman i Lykkehjulet; den var vandtæt (stænk nok nærmere, men det var ikke hvad der blev sagt) og havde et overdrevet blæret design! Iøvrigt fik jeg senere lige præcis den Walkman i konfirmationsgave af min søster, og jeg følte mig rigtig sej, da jeg satte den fast i mine Levi’s 510’ere på min andendag!
Siden er det gået slag i slag med det ene Sony-anlæg efter det andet, en forkærlighed for Sony-fjernsyn, en Sony Vaio laptop, Sony-Ericsson telefoner og så videre og så videre… Senest har jeg overvejet at købe mig et tv, nemlig et 32″ Bravia LCD TV.
En anden ting Sony altid har formået er at lave seje reklamer, se bl.a. de tre reklamer for deres Bravia-tv:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=2Bb8P7dfjVw[/youtube]
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=c81yN7i4rks[/youtube]
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=CLUAbkRUvVQ[/youtube]
