Velkommen til det knap så digitale samfund

Jeg står i den situation at jeg skal til at flytte. Jeps, du læste rigtigt, jeg skifter simpelthen det mondæne Frederiksberg ud med det lidt mindre mondæne Nordvest, bedre kendt som Nord-Lædervest. Det er såmænd ikke noget større problem for mig at flytte et sted hen, som i folks bevidsthed er lidt mindre fornemt, jeg har nemlig boet der før, og jeg har ingen problemer med stedet overhovedet – faktisk synes jeg det er ganske fint sted, der tilmed er i en rivende udvikling, så jeg er sikker på at det kun kan blive bedre.

Anyways, der er en masse praktiske ting der skal ordnes i forbindelse med sådan en flytning – bl.a. skal man jo melde flytning til kommunen, så ens skattepapirer og sociale fordele/ulemper kan blive behandlet på passende facon. I den forbindelse tænkte jeg, at det var sgu da skide irriterende at man skulle forbi kommunen, og om ikke det var lad-sig-gørligt at melde sin flytning til folkeregisteret digitalt. Ja, altså på internettet, du ved!

Jeg forhørte mig ud i lokalet af nørder (=kolleger), og de mente at det var da spændende at se om man kunne gøre det online, så vi samledes om min computer for at foretage dette store digitale eksperiment, som ville være et lille skridt for mig, men et stort skridt for nogen andre. Jeg gik på www.netborger.dk, valgte min nuværende kommune og efter lidt navigeren rundt på sitet (som foriøvrigt trænger rigtig meget til en informations-arkitekt!), kunne jeg logge på med min digitale signatur! Yay! Her skal det måske indskydes at min holdning til den digitale signatur ikke er lutter positiv, og at jeg er af den type der foretrækker lønsedler og forskudsopgørelser tilsendt via god, gammeldags papir-post. Nå, men jeg fik logget på, og den digitale signatur viste endelig sin berettigelse, da der dukkede en flytte-formular op, som jeg kunne udfylde – det var jo intet mindre end en kæmpe-succes det her! Jeg udfyldte alle felter og trykkede på den magiske “send”-knap. Herefter kom der en advarselsboks op, og jeg må indrømme at jeg nærlæste ikke beskeden, men der stod noget i retning af “Er du sikker.. bla bla ævl og kævl”. Jeg var sikker, så jeg trykkede “OK”. Nu kom min formular så op på skærmen med alle de rette felter udfyldt, og med en besked om at nu skulle jeg bare printe den ud og aflevere den til kommunen! WHAT? Mine kolleger og jeg stod og måbede, og jeg hjalp da også lige Schack med at samle hans kæbe op fra gulvet..

Magen til ubrugeligt stykke lort skal man da lede længe efter! Helt ærligt, hvad var formålet med at sidde og gøre alt det her foran computeren, når jeg under alle omstændigheder skal aflevere formularen til kommunen? Er det virkelig ikke teknisk muligt (svaret er jo, og spørgsmålet er dermed retorisk) at overføre disse data digitalt til kommunen, så de stakkels offentligt ansatte slipper for taste dem manuelt?

En anden ting jeg bed mærke i, var at jeg ikke fik en liste op over læger i området, hvilket heller ikke kan være helt umuligt at lave – nu var jeg nødt til at vælge mellem enten at lade kommunen vælge min nye læge for mig, beholde min nuværende læge (umuligt, da det er i en anden kommune) eller gøre det manuelt senere. Igen, er der et formål med at udfylde en sådan formular online?

Nå, og så kan jeg da lige indskyde at jeg også ville melde flytning til posthuset på den digitale facon, og til det formål findes ePosthuset. Jeg har aldrig fået meldt mig til, men man kan logge på via digital signatur – hvis ellers at det virkede.. Jeg forsøgte ihvertfald, og fik besked på at ændre mit password til ePosthuset og efter at jeg havde gjort det, fik jeg samme besked igen. Og igen. Og igen. Gæt hvad der skete nu? Jo, jeg fik den igen.

Måske skulle man bare gøre som i gamle dage: Tage fri en torsdag hvor banker, kommuner og lign. har længe åbent og få ordnet det hele manuelt – for selvom der findes ganske udemærkede redskaber til at man kan gøre det online, har vi her i Danmark åbenbart ikke evnerne til at få det ført ud i livet på en måde, så det virker. Nå, men i det mindste betaler vi heldigvis ikke særlig meget i skat. Øh.