Kategorier
fodbold

George Best 1946-2005


Selvom jeg aldrig har set George Best spille for Manchester United, så er det stadig en sørgelig dag, for manden de kaldte “Den 5. Beatle” døde idag på et hospital i London, hvor han havde været indlagt i et stykke tid.

Det er ikke nogen hemmelighed at George Best har kæmpet imod at alkoholmisbrug hele sit voksne liv, og nogen vil måske mene at man sår som man høster, men så kynisk kan jeg simpelthen ikke være. Manden var en legende for fodboldfans over hele verden, fordi han stod for noget af det bedste fodbold overhovedet, og der var altid en fornemmelse af at hans potentiale var meget større end han nåede at realisere. Og det selvom han naturligvis var med til at vinde Uniteds første europæiske mesterskab tilbage i 1968. Hvis man skal sammenligne med en nutidig fodboldspiller, var George Best vel 60’erne og 70’ernes svar på David Beckham – en celebritet, der var kendt for så meget andet end sit fodboldspil og væltede sig i damer.

Det var George Best selv der udtrykte det bedst:

Jeg brugte de fleste af mine penge på sprut og kvinder. Resten soldede jeg bare væk.

4 kommentarer til “George Best 1946-2005”

Hmmm… “Den Femte Beatle”?!?? Er du sikker på at du ikke tænker på “Pete Best” (Manden som betjente trommesættet i The Beatles, før Ringo Starr kom til!)

Hvornår mon jeg lærer det? Bare fordi man ved lidt om musik, skal man ikke komme og tro at man ved noget om fodbold! Damn!

Lukket for kommentarer.