Idag fejrer min blog 5-års fødselsdag. Det hele startede med en world premiere på et hjemmestrikket system, hvor jeg både havde lavet frontend og backend. Det havde helt sikkert sine begrænsninger, men på det tidspunkt var blog-software ikke kommet helt så langt som det er idag.
Godt og vel to år senere tog min hjemmeside sig en lille pause. Jeg havde ganske simpelt mistet skrivelysten, og jeg synes ikke rigtig at det var fair overfor de meget, meget, meget få læsere at blive ved med at skrive om fodbold, bare for at skrive om noget. Oh well, små otte måneder senere genfandt jeg skrivelysten, og jeg gik igang med at blogge igen, og denne gang på Blogger-platformen. Det at der var en blog-platform, hvor jeg kunne være igang indenfor ganske få minutter var stærkt medvirkende til at jeg gad skrive igen, og at jeg overhovedet ikke skulle bekymre mig om databaser og kode hjalp også en del.
Jeg skrev stadig en del om fodbold, men emnet var ikke nær så dominerende mere – til gengæld indså jeg kort tid efter, at selvom jeg taler flydende engelsk og også begår mig ganske fint på sproget, så var det en hindring, når jeg satte mig til tastaturet, så i august 2005 begyndte jeg at skrive på dansk. Jeg kunne helt sikkert skrive nøjagtig det samme på engelsk, men det ville tage mig lidt længere tid, fordi jeg som regel forsøger at udtrykke mig på en ganske bestemt måde. Da jeg i sin tid startede med at skrive på engelsk, var det egentlig fordi at jeg gerne ville have så mange læsere som muligt, men da jeg skruede ned for det ambitionsniveau og begyndte at skrive på dansk, skete der noget ganske sjovt: jeg fik mange flere læsere! Sproget er nok ikke den eneste faktor (RSS og blogs’ popularitet kunne være to andre), men jeg tror at det har en hel del at sige.
For næsten to år siden gik jeg så fra Blogger til WordPress. Blogger var rigtig nemt, men havde også sine begrænsninger, og WordPress har vist sig at være ligeså nemt, og stort set uden begrænsninger. Desuden kan jeg stadig lige pille en lille smule i koden, når jeg har lyst, hvilket selvfølgelig er et kæmpe plus for en nørd som mig. Nå ja, og så fik jeg jo også lavet to plugins..
Når jeg sidder og kigger på nogle af mine gamle indlæg kan jeg se, at der er blevet skudt med spredhagl, så min blog bliver nok aldrig en af den slags blogs, hvor folk automatisk kigger hen for at få besked om et bestemt emne. Til gengæld tror jeg at der er lidt for alle herinde, og der er da også kommentarer fra rigtig, rigtig mange forskellige, selvom der også er faste gengangere imellem. Og bliv endelig ved med at komme med kommentarer! De er værdsatte, og jeg prøver så vidt muligt at svare på dem, der fortjener en besvarelse.
Highlights? Tja, svært at sige, men det er klart at mit indlæg om David Owe og hypen omkring hans person er blandt dem. Det er det mest læste indlæg jeg har, og jeg ligger da også ganske pænt i Googles søgeresultat på navnet “David Owe”. Hvis vi kigger rent skrivemæssigt, så synes jeg selv, at jeg skriver bedst når jeg harcelerer over et eller andet groteskt, jeg har været udsat for:
Jeg synes dog også at mine (meget) små føljetoner om min bil (1, 2, 3), min cykel (1, 2, 3) og mit forhold til fjernsyn (1, 2, 3, 4) har været ganske ok.
Nå, mon ikke jeg snupper fem år mere? Om ikke andet, så for min egen skyld, så jeg kan sidde til den tid og få et lille smil på læben over mine røverhistorier. Igen.
