Kategorier
medier nothingness

Dumt

Nogen gange falder jeg over udtalelser i pressen, hvor jeg bare må reagere og kalde en spade for en spade – eller en kæmpe idiot, men jeg vil egentlig overlade det til jer at finde på et passende øgenavn til den såkaldte tørklæde-dronning, Charlotte Sparre, som i dagens udgave af BT planter sine fødder noget så grusomt i spinaten.
For lige at give jer lidt kontekst, så handler historien om den 40-årige forretningskvinde/jetsetter, som politiet har haft anholdt i en sag om 140g kokain, og hun kender naturligvis en stribe kendisser, hvoraf nogle ikke tøver med at udtale sig til BT – en af disse er føromtalte Sparre, som udtaler:

Det er frygteligt og forfærdeligt. Uanset om hun er skyldig eller ej, er det enormt synd for hende.

Nej, Charlotte Sparre, der tager du fejl. Det er synd for hende, hvis hun er uskyldig og intet har gjort, men hvis hun har været i besiddelse af 140g kokain med henblik på videresalg, så er det overhovedet ikke synd for hende, at hun er blevet anholdt og har været igennem nogle “hårde” forhør. Det er sådan det er, hvis man overtræder loven, og hvis du mener at en kendt person skal behandles anderledes, så er du DUM!

I parentes bemærket, så er det også lidt dumt af dommeren at udstede navneforbud, når kvindens navn allerede var nævnt i medierne mange steder – så nytter det jo ligesom ikke noget…

Kategorier
medier Skulderklap

Bedste tv-serie nogensinde: The West Wing

Jeg har tidligere kåret det bedste rapnummer nogensinde her på bloggen, og nu er det altså blevet tid til at kåre verdens bedste tv-serie nogensinde. Der findes rigtig mange gode kandidater, men jeg er alligevel overhovedet ikke i tvivl om hvilket show, der skulle løbe med hæderen og et officielt kimblim.dk-skulderklap: The West Wing.

westwing

Inden jeg begynder at forklare helt præcist, hvad det er, der er så fantastisk ved lige netop denne serie, så kan jeg lige remse nogle af konkurrenterne til titlen op: The Wire, The Shield, Generation Kill, Entourage og Seinfeld hører alle til blandt mine absolutte favoritter, men ikke desto mindre så er der faktisk ikke nogen af dem, der for alvor kan konkurrere med Præsident Bartlet, Josh Lyman, Toby Ziegler, Sam Seaborn, CJ Cregg, Donna Moss, Charlie Young og Leo McGarry, der tilsammen udgør grundstammen af personligheder fra The West Wing.

For det første, så er West Wing den eneste serie, hvor jeg efter at have set et afsnit, sidder tilbage med følelsen af at have lært noget. Jeg er godt klar over at det er fiktion, men den skulle faktisk ligge ret tæt op af virkeligheden, og Josh Lyman-figuren er f.eks. inspireret af Rahm Emanuel, der var en af Bill Clintons rådgivere og nu er Barack Obamas chief-of-staff.

Dernæst, så er persongalleriet helt fantastisk og samspillet imellem dem er uforligneligt! Samtlige skuespillere gør et fremragende job, og det er naturligvis medvirkende til, at man bliver suget ind i forestillingen om, at man rent faktisk sidder og ser et program om det hvide hus.

Jeg har alle syv sæsoner af serien på DVD, og er fornylig gået igang med at se den endnu engang, hvilket ikke er nogen lille “opgave”, idet hver sæson indeholder omkring 22 afsnit af 45 minutters varighed hver = ca.115 timers tv-kiggeri. I skrivende stund er jeg (vi faktisk, idet Louise ser med) nået til 6. afsnit i 3. sæson, så der er stadig masser af højdepunkter tilbage.

Og nu til selve kåringen: Bedste tv-serie nogensinde skulderklappet går til (fanfare)… The West Wing!

Unødvendig viden, der måske kan skaffe dig en ost i Trivial Pursuit en dag: Martin Sheen, der spiller rollen som Præsident Bartlet, er far til både Charlie Sheen og Emilio Estevez. Mange tror at sidstnævnte har taget et specielt kunstnernavn til sig, men det forholder sig faktisk omvendt: Martin Sheen hedder nemlig Ramon Gerardo Antonio Estevez og Charlie Sheens borgerlige navn er Carlos Irwin Estevez!

Bonusviden til når du har set alle syv sæsoner: Da The West Wing sluttede lavede folkene bag en ny serie, der desværre kun fik en sæson på tv-skærmene: Studio 60 at Sunset Strip. Den kan også anbefales, omend den ikke når samme højder som The West Wing.

Kategorier
medier tech

Politiken: Unge musiktyve er dobbeltmoralske

Under ovenstående overskrift har dagens net-udgave af Politiken idag en længere artikel om det meget åbenlyse fænomen, at unge mennesker godt ved at det er ulovligt at downloade musik (gratis), men at de gør det alligevel. I artiklen er der to udtalelser fra IFPI‘s marketingsdirektør, Jesper Bay, der fortæller mig at vi måske kan være på rette vej, men at der tilgengæld kan være rigtig langt inden vi er i mål…

Først udtalelsen, der giver anledning til positiv tankegang:

Jeg er sikker på, at vi får mere ud af at arbejde på at skabe gode lovlige alternative tjenester end at straffe folk

PRÆCIS! Det giver så meget mere mening at bruge kræfterne på noget positivt fremfor at skabe enkeltsager, der skal fremstå som skræmmekampagner…

Og nu et klart bevis på at Jesper Bay måske ikke er helt med alligevel:

De, der downloader, er dem, der ellers ville have brugt penge på musikken

WRONG! Bare fordi en person har downloadet musikken, betyder det ikke at vedkommende ville have købt cd’en/lp’en, hvis det ulovlige alternativ ikke havde eksisteret.

Jeg har tidligere skrevet lidt om dette emne:

Kategorier
medier

Jeg glæder mig til at se

Gran Torino (Clint Eastwood)

Inglourious Basterds (Brad Pitt)

I Love You Man (Paul Rudd, Jason Segel)
http://www.youtube.com/watch?v=mNElMm8otiM

Observe and Report (Seth Rogen)
http://www.youtube.com/watch?v=ekAQzff95E8

The International (Clive Owen, Naomi Watts)

X-Men Origins: Wolverine (Hugh Jackman)
http://www.youtube.com/watch?v=Hiemc14iifw

Doubt (Meryl Streep, Philip Seymour Hoffman)

State of Play (Ben Affleck, Russel Crowe) – Iøvrigt bygget over en fremragende BBC miniserie, som DR2 viste i 2003 eller 2004!

Kategorier
brok medier politik tech

Suk. Suk. Suk. Part 3

I november 2008 stadfæstede Østre Landsret en tidligere dom, der pålagde Sonofon/CyberCity at blokere sine kunders adgang til Pirate Bay. TDC, som indtil den 9. februar er min leverandør af bredbånd, har valgt at følge trop og blokere for deres kunders adgang. Nu har Telia også valgt at rette ind efter kendelsen, og dermed er rigtig mange danskere afskåret fra at tilgå en side, der faktisk ikke indeholder ulovligt materiale, men blot links til såkaldte torrent-filer, der bruges til at hente andre filer med.

Og hvorfor skal man så bekymre sig om det, sidder du måske og tænker? Jo, fordi det er censur, slet og ret. Danmark halter alvorligt bagefter indenfor IT-lovgivning, hvor interesseorganisationer som antipiratgruppen og IFPI har al, al for stor indflydelse. De kommer marcherende med hære af dygtige advokater, og det er ikke svært at overbevise dommere, der selv indrømmer at de ikke forstår teknikken. Indrømmet, det er de færreste “normale” mennesker, der forstår teknikken, men lige præcis i sager som denne, er den alt-afgørende for om noget er lovligt eller ulovligt!

Læs mere om denne sag og piratkopiering generelt hos bl.a. Jan Romme, The Jesper Bay og Clint.

Piratkopiering ER et problem, men censur er IKKE måden at bekæmpe det på.

Læs iøvrigt mine tidligere indlæg om samme emne:

Kategorier
medier musik nothingness

Det er tilladt at grine

Jeg tror følgende video var den jeg grinte mest af i 2008:

Og nu er der så også kommet en dansk version…:
http://www.youtube.com/watch?v=pP6DCAemgiQ

Kom nu allesammen, på tre: 1 – 2 – 3

Ken Leeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee
Tulibu dibu douchoo

Kategorier
medier musik

Thriller

Det her er pænt svedigt lavet:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=pFAVxaEc9JQ[/youtube]

(via Kottke)

Kategorier
medier Skulderklap

Anbefaling: Generation Kill

Generation Kill

I sommers kørte serien Generation Kill henover skærmene på HBO i USA, og som så mange andre af HBO‘s serier, har Canal+ også købt denne, og den vil blive vist fra den 13. november.

Der er tale om en miniserie (syv afsnit af ca.70 minutters varighed), som viser de amerikanske styrkers indtog i Irak, men hvor amerikanske serier ofte har en tendens til at glorificere krigen og være en tand for patriotiske, så er Generation Kill et lidt mere brutalt syn på forholdene, og man får som seer lov til at tænke lidt over tingene og drage sine egne konklusioner. Men hvad skulle man ellers også forvente, når man ved at manuskriptet er skrevet af samme forfatter, som stod bag den absolut geniale The Wire (endnu en HBO-serie, som også anbefales herfra – køb den på Amazon). Serien er iøvrigt baseret på en bog skrevet af Rolling Stone-journalisten Evan Wright, som (naturligvis) er en af de karakterer man følger i serien.

Jeg anbefaler den hermed på det varmeste og giver den et officielt kimblim.dk-skulderklap – serien er blandt de fem bedste jeg nogensinde har set. Hvis du ikke har tænkt dig at bestille Canal+ bare for at se serien, så forudbestil den på DVD hos Amazon – det har jeg gjort.

Kategorier
brok medier

Peanut Power?

Jeg faldt lige over denne reklame på nettet idag:

Peanut Power

Jeg synes faktisk, at det er ret pinligt, at reklamebureauet (eller hvem der end har lavet reklamen) har lavet grammatikfejl – det hedder jo “This guy needs” og ikke “This guy need”… Jeg vil ikke vove den påstand at jeg er perfekt udi hverken det danske eller engelske sprog, men jeg ved med sikkerhed, at hvis jeg lavede noget der skulle ses af flere hundredetusinde mennesker, så ville jeg nok dobbelttjekke hver en detalje, og få nogen til at læse korrektur.

Kategorier
medier

Film jeg burde se

Der findes en stribe film, som man bare bør have set, og som langt de fleste har set. Vi snakker om den slags film, hvor folk kigger på en med åben mund og polypper, når man siger “Den har jeg ikke lige fanget”.

Her følger min liste over film, som jeg burde have set, men som jeg – med skam i stemmen – må indrømme, at jeg af en eller anden mærkelig grund aldrig har fået taget mig sammen til at bruge et par timer eller mere på.

… og det er naturligvis kun et lille bitte udpluk af gode film, som jeg af en eller anden årsag ikke har set. Til gengæld har jeg også sparet nogle vigtige timer af mit liv ved at undgå en masse crap, heriblandt de to sidste film i “Lord of the Rings“-trilogien – jeg så den første og hold kæft hvor var den kedelig.