Imorgen tidlig sætter jeg kursen mod Atlanta, hvor min søster, Joel og ungerne nu har slået sig ned, efter en stribe år i New Jersey. Nærmere præciseret bor de i en by, der hedder Alpharetta, og det er vist ren forstad ala det man ser i “Desperate Housewives” (hvis ellers man ser sådan noget – jeg gør ikke), men det får jeg jo at se.
Jeg har ikke planlagt vildt meget, da jeg aldrig har været i Atlanta før, men der er dog et par ting som jeg helt sikkert skal se, hvis ellers jeg kan få det passet ind i skemaet:
- Georgia Aquarium – de har hvalhajer i et akvarie. Hvor stort er sådan et akvarie lige? Tjo, sølle 23.848.094 liter!
- Wild Animal Safari – en dyrepark ala Knuthenborg, bortset fra at denne park har Ligre (Løve + Tiger = Liger = Et ret stort dyr)
Til gengæld har jeg på forhånd sorteret besøg hos Coca-Cola og CNN fra – orker ikke sådanne guidede ture i store firmaers hovedkvarterer.
Jeg har på forhånd bestilt et nyt digitalkamera, så der skal nok komme nogle billeder op her på siden, og mon ikke der også kommer gang i min konto på 23hq igen?
Er der nogen derude, der har været i Atlanta og har nogle gode tips?
Som en lille bonus-afslutning her på indlægget, fandt jeg lige et videoklip med en liger.
[youtube]http://youtube.com/watch?v=cowCS_OoDSY[/youtube]
Jeg sagde jo den var stor!
2 kommentarer til “Så er tasken pakket”
God tur, Kim
Stemmer i – rigtig god tur 🙂