Så blev det sgu også jul i år!

Jeg er ikke den store fan af julen – mest af alt fordi jeg ikke rigtig tror på historien, resten af verden kender som Biblen, men også fordi at traditioner for traditioners skyld, heller ikke siger mig – for nu at sige det ligeud – en fløjtende fis.

Og så er der gaveræset. Eller skal man sige den årlige byttehandel? Du ønsker dig noget, jeg ønsker mig noget, vi køber tingene til hinanden og så er alle glade. Eller hvad? Hvorfor fanden køber man ikke bare de ting selv, så slipper man for det årlige overforbrug der er gemt til december måned! Personligt har jeg altid været elendig til at ønske mig ting, for jeg er typen, der (hvis jeg har pengene) køber det jeg gerne vil have, og så ender jeg som regel med en tom ønskeseddel, men ikke i år! Nej i år, har jeg rent faktisk haft en lang og meget udførlig ønskeseddel, som har ligget online for alle mine familiemedlemmers skyld.

Her er det måske også det rigtige tidspunkt at indskyde at jeg egentlig ikke bryder mig om at modtage gaver. Hvorfor? Jeg ved det ikke, men jeg føler mig bare lettere utilpas ved det.. Til gengæld elsker jeg at give andre gaver, men hvis jeg kan prøver jeg altid at finde noget specielt, og her er det så at en af mine aversioner mod julen dukker op: hvorfor skal man lige præcis give hinanden gaver den 24.december? Hvorfor kan man ikke give en gave den 3.marts, hvis man har fundet den rigtige gave til den rette person? Og lad nu være med at snakke om Jesus’ fødselsdag, for det er en stor omgang svindel! Grunden til at vi fejrer julen her i slutningen af december, skyldes ganske simpelt at der før kristendommen kom til landet, lå en solhvervsfest på det tidspunkt, og så var det en nem måde at få folk til at fejre Guds søns fødselsdag samtidig.

Selvom jeg ikke er så vild med julen, vil jeg dog gerne ønske alle en glædelig en af slagsen, for ovenstående er jo blot min mening, og jeg synes det er dejligt at andre mennesker kan komme i godt humør af at tænke på juletiden…

PS: Endnu en grund til at hade gaveindkøbet: Jeg var ude at købe en badevægt til min far og hans kone, og da jeg sad på hug i den lokale isenkræmmer valgte en anden badevægt på hylden 1½ meter over mit hovede at vælte udover kanten og lige ned i mit baghovede. En badevægt af hærdet glas er ikke let! AV AV AV, jeg troede seriøst jeg var ved at besvime!

PPS: Måske er julen miraklernes tid! Ihvertfald har Aarfing postet et indlæg på sin blog!