Voldsoffer

Igår nat blev jeg offer for meningsløs og umotiveret vold.

Jeg var inde i midtbyen til en fest med et par venner, og på vej hjem krydser vi strøget. På et tidspunkt sætter jeg mig ned for at binde mit snørebånd, og imens jeg sidder der, hører jeg lyden af en knytnæve, der rammer et ansigt. Jeg kigger op og ser en af mine venner ligge på jorden, og en fremmed hoppe op i luften for at lande på min vens hovede. Da jeg rejser mig op – rettelse: da jeg forsøger at rejse mig op, når jeg ikke langt, for jeg bliver nemlig mødt af en knytnæve lige på højre kind, og vælter ned på jorden. Voldsmændene, som vi overhovedet ingen kontakt har haft med inden episoden, går deres vej, og efterlader os med blodige næser. Mange ville nok også skrive med såret stolthed, men eftersom at der ikke var tale om en slåskamp, så har min stolthed ikke lidt skade. Det var et regulært overfald, mod to tilfældige mennesker, som tilfældigvis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Jeg får tilset min ven, som umiddelbart er lidt rystet, men det er vist meget normalt hvis man lige er blevet hoppet på, og vi konstaterer at vi begge er forholdsvis ok og i stand til at tage hjem uden de store problemer.

Burde folkene omkring os have skredet ind og hjulpet? Næ, egentlig ikke, for det havde de ikke chancen til! Overfaldet skete så hurtigt, at ingen kunne have gjort noget som helst, men det er da lidt nedtur at voldsmændene bare kan gå videre uden problemer, for jeg er overbevist om at der var andre, der kom under deres behandling senere på natten. Ville jeg selv have ringet til politiet? Jeg ved det faktisk ikke.

Til gengæld var der to utrolig søde mennesker der hjalp os efterfølgende, nemlig en ung pige der gav os den flaske vand, hun lige havde købt i 7-11, så vi kunne få skyllet lidt blod af ansigtet. Derudover var der en ung fyr, der fortalte os at han var sygeplejer i militæret, og han kiggede lige lidt på os, for at se om vi var ok eller om vi evt. havde fået en hjernerystelse. Tak til de to; det er rart at vide at der er sådanne mennesker i samfundet også.

Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen på skadestuen for at tjekke om der kunne være et brud på kæben (det er der ikke) og for at få en skadesrapport, hvis det skulle vise sig at jeg har brug for noget tandlægearbejde, som forsikringen skal dække.

Det er en lidt besynderlig fornemmelse man sidder med dagen efter sådan noget er sket. Det hele gik så hurtigt og forekommer så uvirkeligt, at det egentlig er svært at tro på det skete, hvis ikke det var fordi hele højre side af mit ansigt ligner Elefantmandens. Det var bare så meningsløst, og det er det, som irriterer mig mest. Hvis jeg havde provokeret nogen eller blandet mig i noget, så ville jeg til nøds kunne forstå – men ikke acceptere – at få en på hovedet, men det her giver jo overhovedet ingen mening! Overhovedet ingen mening!

Men, jeg har sagt det før: Det er et afstumpet samfund vi lever i, og måske burde jeg bare være taknemmelig for at vi er sluppet så billigt, og ikke løb ind i et par knægte med knive.