Som jeg tidligere har beskrevet her på siden, har jeg igennem lang tid været uden en cykel. Ikke fordi at jeg ikke kan lide at cykle, men af den relativt simple årsag at jeg er blevet magelig (=doven?)… Efter at vi købte vores bil, var der jo ikke rigtig brug for en cykel, vel? Jeg mener, man kan jo altid bare lige hoppe ind i bilen og køre derhen, hvor man gerne vil hen!
Der er dog nogle ting ved at cykle som jeg har savnet – bl.a. den smule motion der er i det. Desuden har jeg faktisk savnet selve den cykel, der på groveste vis blev stjålet: min elskede Sunn Vertik. Selvom jeg godt vidste at det var omsonst, forsøgte jeg igen og igen at få fat i en tilsvarende Sunn-cykel, men måtte til sidst give op, da den danske distribution af disse var helt håbløs, og åbenbart skiftede hænder ganske ofte. Det var så her det besværlige opstod.. For hvilken cykel skulle man så vælge? Jeg tænkte straks på nogle af de cykel-mærker som jeg kender og har fået anbefalet: Kona, Trek, Cannondale osv., men i sidste ende faldt valget altså på den afbillede skønhed (alt er relativt!): En Schwinn Mesa med bremseskiver. Hvorfor så lige den? Jo, som jeg skrev i det forrige cykel-indlæg har jeg en ven, der kan bestille dem hjem til noget nær indkøbspris, hvilket i min verden er et ret godt køb-nu-tænk-senere-argument.
Under alle omstændigheder blev cyklen bestilt i november måned, og den ankom til butikken i december – men, min magelighed kombineret med det danske vinter-vejr gjorde at jeg først fik taget mig sammen til at hente den i torsdags. Nu lyver jeg: faktisk kom Keld med den bag i varevognen! Men så er det også slut med mageligheden! Fredag fik jeg cyklet godt og vel 20km og både mandag og tirsdag har jeg cyklet på arbejde! Yay, giv mig da for fanden en præmie 😉 Når man sådan tænker over det, er det faktisk rigtig rart at blive blæst igennem om morgenen imens man cykler på arbejde, og en ting er helt sikkert: man får varmen, når man som jeg tramper alt hvad man kan! Jeg har aldrig rigtig været typen, der kan cykle langsomt – det er mig fysisk umuligt, for jeg skal bare frem, og det skal saftsusemig være nu! Og så hjælper det altid med lidt musik i ørerne.. igår var det Static & NatIll, idag var det Life Of Agony og imorgen, tja hvem ved?
Indlægget om hvor meget andre cyklister irriterer mig skal nok komme, for allerede nu kan jeg huske hvor langt væk jeg har bandet de langsomme, dem på christiania-cyklerne og dem der kører helt ud i krydset for at holde for rødt. #*%&¤#/&!¤”%#¤&&%&””#¤%#