Denne seddel mødte mig igår morges da jeg kom på arbejde – den sad simpelthen påklistret min monitor. Først tænkte jeg WTF, og så gik jeg ellers igang med at udspørge mine kolleger, hvem der stod bag spøgen. For jeg var på intet tidspunkt i tvivl om at der var tale om en spøg, og det er da også meget sjovt. Mindre sjovt er det at INGEN vil indrømme at stå bag den, og så var det at et vittigt hoved sagde: “det kunne jo også være fra rengøringsdamen”. Not very likely. De to rengøringsdamer (eller sanitets-assistenter om man vil) der kommer fast her på kontoret er begge af anden etnisk herkomst, og ville knapt nok være istand til at sige de ord, der står på sedlen, så jeg tvivler meget på at de ville kunne skrive dem… Anyways, det blev straks mere spooky da jeg stod ude i kopi-rummet, og den ene rengøringsassistent (kompromis mellem de to udtryk) stak hovedet ind og sagde “hej”. Ikke mere, ikke andet, blot “hej”!
For ligesom at komme til bunds i denne sag måtte jeg jo ligesom komme med en respons på den første seddel, så da jeg gik hjem igår, hængte jeg mit svar op på skærmen:
Og så kunne jeg jo så blot vente til jeg skulle på arbejde igen idag. Og minsandten om ikke der var bonus! Vedkommende der står bag spøgen havde valgt at hænge en ny seddel op:
HA! Det var dog en tåbelig måde at køre joken videre på! For det første kan jeg jo aldrig være i tvivl om det mon var rengøringsassistenten, for jeg ved med 110% sikkerhed at jeg ikke har givet hende et sugemærke! Hende den søde fra kantinen måske, men rengøringsassistenten? Spøg til side, jeg har ikke givet nogen sugemærker i mange, mange år, og en anden ting der ligesom fjernede al tvivl, er at de to skrifter tydeligvis ikke er skrevet af den samme person, og minsandten om ikke Henrik Gemal har indrømmet at have skrevet seddel nr.2! Han sagde dog, at han handlede under ordre, men han vil ikke ud med hvem der står bag!
Under alle omstændigheder har det jo givet lidt underholdning på arbejdspladsen, og forhåbentlig også her på bloggen!