Jeg er doven ad helvedes til – folk der kender mig vil helt sikkert bakke op om denne påstand, det er jeg ikke i tvivl om. Det er netop derfor at jeg en forårsmorgen i 2004 ikke gjorde yderligere ved sagen, da min cykel ikke lige var til at låse op. Ser du, der hvor jeg bor er der ikke noget cykelskur, så cyklen havde stået udenfor hele vinteren med det resultat at låsen var rustet – at kæden også var helt orange var vel også en form for indikation på at jeg burde give den en ordentlig omgang…
Heldigvis har jeg en ven, der er udlært cykelmekaniker, og han var da også mere end klar på at give en hånd, for ikke nok med at jeg er doven, jeg er også et kvaj når det kommer til selv de simpleste cykelreparationer – noget min far ikke har været sen til at påpege ved enhver mulighed. Desværre fik jeg og Keld (det hedder min ven) ikke rigtig taget os sammen til at gøre noget ved den cykel, og lige pludselig var det vinter igen, og jeg fortsatte jo glædeligt med at hoppe på bus/metro for at komme rundt i København.
I dette forår købte vi som bekendt en bil – jeg vil ikke kede jer med benzin-regnskab her – og det gjorde naturligvis at cyklen blev nedprioriteret igen. Altså, lige indtil den dag jeg tilfældigvis opdagede at den ikke holdt ude i gården! Helt rødglødende af raseri råbte og skreg jeg op om tyveri og fordærvet moral blandt nutidens unge imens jeg gjorde alt for at glemme hvor mange cykler, jeg selv har “lånt” på vej hjem fra byture gennem årene. Anyways, min cykel var blevet stjålet, det kunne der ikke være tvivl om, og jeg blev faktisk oprigtigt ked af det, selvom jeg ikke havde brugt den i halvandet år, for det var en super-mega-dope cykel som der ikke er så mange af her i landet. Pludselig blev jeg også ramt af en dårlig samvittighed over at jeg ikke havde brugt den mere end jeg havde, og jeg bestemte mig for at jeg ville købe en tilsvarende cykel og blive helt aktiv – ja, faktisk ville jeg gøre ligesom Kenne og cykle en hel masse ture rundt i hovedstaden.
Det var så her problemerne opstod: Der var tilsyneladende ingen i Danmark der forhandlede Sunn Cykler, og jeg ville jo gerne have en cykel der var ligesom den gamle, så jeg kunne give den al den opmærksomhed den gamle ikke fik. Jeg fandt en model der hed Vertic (min gamle hed Vertic), og den så sgu da alt for sprød ud! Men at finde en forhandler i København, der har Sunn viste sig at være umuligt, men hey, der er altid internettet! Sjovt nok har jeg vænnet mig til at man kan få alt på internettet på den ene eller den anden måde, men en cykelforhandler i Ålborg havde netop givet distributionen videre til en i Ringsted, og han kan ikke få noget hjem før i foråret 2006. Gah! Selv en email til Sunns hovedkontor i det franske blev ikke besvaret. Tænk sig at jeg bliver svigtet af internettet!
Jeg tror det ender med at jeg køber en Schwinn istedet, for dem har jeg hørt mange gode ting om – plus at jeg kender en der kan skaffe dem lidt billigere. Cykles skal der, og det skal være snart!