Tja, det er måske lidt sent at komme med ønsker til det nye Windows styresystem når man tænker på at det for længst er gået i Beta, men derfor kan man jo godt være naiv og håbe på, at der et eller andet sted i Seattle sidder en Microsoft-ansat og tænker på samme måde som en selv. Eller, forhåbentlig tænker han lidt mere effektivt og struktureret, for ellers går vi sløjere tider i møde på Windows-platformen.
Anyways, mit ønske er sgu’ meget simpelt, og det opstod helt spontant, da jeg idag skulle afinstallere min open office for at opgradere til den nye version 2.0 – hvis du ikke har fået det gjort endnu, så gør det ligeså snart du har læst denne post færdig. Jeg gjorde som man nu engang gør: Start -> Kontrol Panel -> Tilføj/Fjern programmer og blev mødt af en liste med over 70 items, og da jeg så hvilke ting det egentlig var, opstod min meget simple idé.. se blot her:
Prøv at lægge mærke til Adobe Acrobat Reader og de dertil hørende tre opdateringer. Irriterende at få dem serveret på den måde, hvorfor ikke gøre sådan her (Keep in mind at jeg ikke er designer, og at det tog mig ca. tre minutter i Photoshop at lave billedet):
Der er altså snakke om en menu-struktur, hvor man kan se hvilke programmer/opdateringer, der hører sammen, og man kan derved minimere det første valg betydeligt. Man kunne gå endnu længere og dele det op i producenter, så listen kunne indeholde Adobe, som så kunne indeholde Acrobat, PhotoShop, ImageReady osv., og de kunne så indeholde opdateringer, plugins osv. derunder?
Nå ja, det var også bare en idé.
2 kommentarer til “Et ønske til Windows Vista”
Jeg tror ikke helt jeg forstår. Hvorfor vil du kunne fjerne “Adobe Reader 7.0.1 Update” og i så fald hvad ville du forvente der ville ske.
I mine øjne burde der kun være én entry i uninstall control appleten. Nemlig “Adobe Reader 7.0.3”
Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg har været ude for at opdateringer/plugins har fået hovedprogrammet til at crashe, og så ville det være en fordel at kunne fjerne dem enkeltvis.
Men hoved-idéen er såmænd også bare at gøre listen mere overskuelig, og eftersom de punkter er på listen i forvejen, måtte jeg ligesom tage dem med i mit fantastisk design, som Microsoft sikkert bruger. Øhhh.