Kategori: nothingness

Aaaah, den hedder jo ikke The Big Blog of Nothingness for sjov, vel

Kategorier
nothingness

Jeg glæder mig til næste jul!

Som jeg har nævnt tidligere “fejrede” jeg i år jul ved at tilbringe juleaften helt alene hjemme hos mig selv – og det var endda af helt egen fri vilje. Igennem de seneste par år har jeg virkelig været træt af juleræset, og al den hype, som følger med noget, der burde være en dejlig tid, og i år tog jeg så konsekvensen og boykottede julen. På en eller anden sjov måde havde det den stik modsatte effekt i forhold til hvad man kunne have forventet, for lige pludselig kom jeg i julestemning! Det var som om at al antipatien mod julen var kommet ud af systemet, og nu sidder jeg faktisk allerede og glæder mig til næste jul, hvor der for alvor skal spises and, flæskesteg, brunkager, pebernødder osv. – det hjalp selvfølgelig også på juleappetiten at jeg kom til at zappe forbi et Jamie Oliver-program hvor han tilberedte den helt store jule-menu.

God jul!

Kategorier
nothingness

Stilheden er larmende

Der har været meget stille på disse kanter i den seneste måneds tid, og det skyldes ganske simpelthen at jeg har haft svært ved at finde på noget fornuftigt at skrive om – ikke at jeg altid skriver om fornuftige ting, men inspirationen der skal få mig til at sætte mig til tasterne er udeblevet. Så er det jo godt at man kan bruge det negative og vende det til noget positivt ved at skrive om lige netop dét.

Det er dog ikke fordi der har manglet aktuelle emner i dagspressen, og man skal vist være mere end almindelig fantasi-forladt, hvis ikke man kunne få lidt sjov ud af IT-Factory skandalen. Må jeg iøvrigt gerne påpege at det er mig der er indeni Stein Bagger. Og må jeg også påpege at hans right-hand-man, Asger Jensby, helt sikkert heller ikke har rent mel i posen.

Nå ja, og så fik jeg heller aldrig nævnt at jeg har været en tur i Orlando. Min mor fejrede en af de store runde fødselsdage ved at invitere familien på en lille ferie istedet for at holde et suppe-steg-is arrangement, og det blev altså til en uges tid i Orlando. Vejret var ret godt og der var også nogle ganske spændende oplevelser med, hvor jeg vil sige at turen til Kennedy Space Center med tilhørende foredrag af en astronaut var meget, meget mere spændende end jeg havde turde håbe på. Sea World var også ret godt, men samtidig så er det et fint billede på min mening om Florida: alt for turistet. Jeg tror dog at højdepunktet på hele turen var selve fødselsdagsmiddagen som fandt sted på en japansk restaurant, hvor vi sad 12 mennesker rundt om en koge-ø (måske nærmere en stege-ø) hvor vores helt egen kok tilberedte maden til os. Han var intet mindre end genial til at lave mad, og så var han tilmed underholdende.

I mellemtiden er det jo også blevet december og dermed tid til det store juleræs. Suk. Hvis julen ikke var så hypet og overvældende, så tror jeg faktisk at jeg ville nyde det som folk kalder den søde juletid, men som det er nu, får jeg nærmere stress af det. Angående selve juleaften, så skal jeg i år prøve noget helt nyt, nemlig at lave absolut ingenting. Jeg skal sidde i min lejlighed som om det var en helt almindelig hverdagsaften, men det kan da være at jeg knapper en ekstra KB Juleøl op og skåler med mig selv, men så bliver det heller ikke til mere end det. Jeg orker ganske simpelthen ikke at fejre julen i år.

Se nu der, så kom der alligevel lidt indhold på siden igen, og imens jeg har skrevet det fik jeg lige idéen til endnu et indlæg, som måske kommer i løbet af den næste uges tid!

Kategorier
brok nothingness

Voldsoffer

Igår nat blev jeg offer for meningsløs og umotiveret vold.

Jeg var inde i midtbyen til en fest med et par venner, og på vej hjem krydser vi strøget. På et tidspunkt sætter jeg mig ned for at binde mit snørebånd, og imens jeg sidder der, hører jeg lyden af en knytnæve, der rammer et ansigt. Jeg kigger op og ser en af mine venner ligge på jorden, og en fremmed hoppe op i luften for at lande på min vens hovede. Da jeg rejser mig op – rettelse: da jeg forsøger at rejse mig op, når jeg ikke langt, for jeg bliver nemlig mødt af en knytnæve lige på højre kind, og vælter ned på jorden. Voldsmændene, som vi overhovedet ingen kontakt har haft med inden episoden, går deres vej, og efterlader os med blodige næser. Mange ville nok også skrive med såret stolthed, men eftersom at der ikke var tale om en slåskamp, så har min stolthed ikke lidt skade. Det var et regulært overfald, mod to tilfældige mennesker, som tilfældigvis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Jeg får tilset min ven, som umiddelbart er lidt rystet, men det er vist meget normalt hvis man lige er blevet hoppet på, og vi konstaterer at vi begge er forholdsvis ok og i stand til at tage hjem uden de store problemer.

Burde folkene omkring os have skredet ind og hjulpet? Næ, egentlig ikke, for det havde de ikke chancen til! Overfaldet skete så hurtigt, at ingen kunne have gjort noget som helst, men det er da lidt nedtur at voldsmændene bare kan gå videre uden problemer, for jeg er overbevist om at der var andre, der kom under deres behandling senere på natten. Ville jeg selv have ringet til politiet? Jeg ved det faktisk ikke.

Til gengæld var der to utrolig søde mennesker der hjalp os efterfølgende, nemlig en ung pige der gav os den flaske vand, hun lige havde købt i 7-11, så vi kunne få skyllet lidt blod af ansigtet. Derudover var der en ung fyr, der fortalte os at han var sygeplejer i militæret, og han kiggede lige lidt på os, for at se om vi var ok eller om vi evt. havde fået en hjernerystelse. Tak til de to; det er rart at vide at der er sådanne mennesker i samfundet også.

Jeg har tilbragt det meste af eftermiddagen på skadestuen for at tjekke om der kunne være et brud på kæben (det er der ikke) og for at få en skadesrapport, hvis det skulle vise sig at jeg har brug for noget tandlægearbejde, som forsikringen skal dække.

Det er en lidt besynderlig fornemmelse man sidder med dagen efter sådan noget er sket. Det hele gik så hurtigt og forekommer så uvirkeligt, at det egentlig er svært at tro på det skete, hvis ikke det var fordi hele højre side af mit ansigt ligner Elefantmandens. Det var bare så meningsløst, og det er det, som irriterer mig mest. Hvis jeg havde provokeret nogen eller blandet mig i noget, så ville jeg til nøds kunne forstå – men ikke acceptere – at få en på hovedet, men det her giver jo overhovedet ingen mening! Overhovedet ingen mening!

Men, jeg har sagt det før: Det er et afstumpet samfund vi lever i, og måske burde jeg bare være taknemmelig for at vi er sluppet så billigt, og ikke løb ind i et par knægte med knive.

Kategorier
Chicago 2008 nothingness rejser

Chicago

Så er jeg hjemme fra en fantastisk tur til Chicago – konferencen var supergod, og der kommer et indlæg om den i den kommende uge, men her er først et kort indlæg om turen generelt.

Vejret
Det var varmt, rigtig varmt. Faktisk var det de varmeste dage i oktober i over 50 år, og temperaturen rundede da også de 85 grader fahrenheit, hvilket svarer til ca.30 grader! Det kan man vist ikke klage over i oktober måned – eneste minus var at jeg ikke havde pakket shorts, men jeg overlevede 😉 The Windy City? Ikke i de dage vi var der.

The Bean
The Bean
For fire år siden fik Chicago en ny attraktion, Cloud Gate også kaldet The Bean. Det er en bønne-formet skulptur i en slags spejlmateriale, og umiddelbart lyder det ikke vildt imponerende, men når man står overfor den er den helt fantastisk! Man kan ikke se et eneste sted på den, hvor samlinger eller lignende mødes, og man ser verden i et helt nyt perspektiv i dens spejlinger.

Arkitektur
Chicago Skyline
Chicago er fyldt med imponerende bygningsværker og selvom byen måske nok er mest kendt for Sears Tower (som vi da også besøgte), så er det blot én ud af rigtig mange flotte bygninger. Jeg er også ret vild med at højbanen står på rå smedejernssveller midt i det hele.
The L

Mad
Giordano's Pizza
Jeg havde på forhånd proklameret at jeg skulle på både Ed Debevic’s og Giordano’s Pizza og jeg nåede da også begge dele. Maden på Ed Debevic’s er ganske glimrende, men ikke fantastisk. Til gengæld er deres milkshake utroligt god, ihvertfald blandt de tre bedste jeg nogensinde har fået. På Giordano’s Pizza bestilte vi en pizza med Thin crust, jalapenos og pepperoni, og holy smokes hvor var den god! For det første så var pepperonien stærk og havde utrolig meget smag, og for det andet så var jalapenos’ne mega-stærke; faktisk fik vi begge sved på panden! Om det er verdens bedste pizza ved jeg, men jeg tager ikke til Chicago uden at besøge stedet igen.
Udover de to steder, så vil jeg også lige anbefale en sportsbar, der hedder Rebel og ligger i bydelen Wrigleyville. Jeg havde ikke fået Buffalo Wings siden jeg selv boede i USA, og dem vi fik på Rebel var mega-gode – deres burger og ‘fritter var heller ikke dårlige 🙂
Vi rundede også lige Hooters, hvor hverken maden eller servitricerne var til fem stjerner, men når nu man er på en slags forretningsrejse i USA, så skal man da lige forbi..

..og til sidst: Beef Jerky, Election 08, Chicago Marathon
Beef Jerky
Jeg har vel været i USA omkring 20-25 gange efterhånden , men jeg har aldrig smagt Beef Jerky før. Denne gang gjorde jeg det, og lad mig blot afsløre at det også bliver sidste gang! Fy for fanden! Man kunne næsten have sagt sig selv at tørret kød, der er behandlet til at holde sig længe uden at ligge på køl, skal smage dårligt, men på den anden side set, så er der jo mange der godt kan lide det, så det skulle prøves. Never again.
TV’et på hotelværelset stod i stor omfang på CNN, og der er for alvor gået valg i den. Obama er jo fra Chicago, men det var nu ikke fordi at vi så specielt meget tegn på, at en af byens sønner er på randen til at skrive historie.
Chicago Marathon
I weekenden blev der løbet Chicago Marathon, og hvis jeg ikke husker helt forkert, så var der ca.38.000 deltagende i løbet. Vi kom tilfældigvis forbi 20km-mærket, og løberne så vidt forskellige ud: nogle helt friske, andre helt færdige.

Jeg tror ikke det er sidste gang, jeg besøger Chicago.

Kategorier
anekdoter nothingness

I’m a stand-up comedian

.. eller, det plejede jeg ihvertfald at sige til Louise, hver gang jeg havde sagt noget plat, som jeg synes var skidesjovt, men som hun ikke lige grinte af. Faktisk gik jeg engang (vi snakker 97-98) og drømte om at være stand-up’er, hvilket jeg nok deler med en del andre, der godt kan lide at fyre en kæk bemærkning af i ny og næ.

En af de jokes, jeg havde i tankerne dengang var min “bedemands”-rutine. Den gik i korte træk ud på at jeg synes det er lidt mærkeligt, at bedemænd reklamerer, for det er jo ikke som om at flere mennesker lægger sig ned og dør af den grund, vel?
Haha, funny, right? Leveret med den rette timing og de rette sætninger, mente jeg sagtens at jeg kunne få et minuts penge ud af det, og igår blev jeg bekræftet i at der var noget sjovt i idéen. Her på arbejdet sidder vi nemlig med et projekt, der i grove træk handler om døden, og så kom “bedemands”-rutinen lidt på banen i en hyggelig samtale, og da jeg leverede en af punchlines’ne, grinte min kære kollega på det helt rigtige tidspunkt og på den forventede måde. Hun skal dog også have ros for at komme med “Det er jo heller ikke et marked der bare går hen og dør“. Drumroll, please!

Min punchline var lidt i stil med dette..

Hvorfor reklamerer bedemænd og har lysende skilte i deres vindue? Jeg får sgu ikke lyst til at gå ind og kigge på kister af den grund! Og hvis jeg gjorde, så ville der jo komme en bedemand ud, der meget medfølende og stille ville sige noget i stil med “Hvordan kan jeg være behjælpelig?”, hvortil jeg måske ville svare “Jeg kigger bare lidt, tak”.

Stol på mig: det lød sjovere end det læses. Hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg nok ikke den næste Chris Rock, men det betyder ikke at man ikke er sjov engang imellem.

Kategorier
nothingness

Hiphop.dk er lukket

Jeg har idag lukket for et af mine små sideprojekter, hiphop.dk.

Sitet nåede at være online i fire-et-halvt-år (hvor sidder “halv”-tegnet på en Mac???), og det har været en sjov oplevelse, men til sidst forsvandt motivationen lige så stille og roligt, og da jeg begyndte at se det som en besværlighed at skulle lytte til nyt musik og gå til koncerter, vidste jeg at det var nødt til at slutte.

Til dem der har fulgt med derinde, tak for det.

Kategorier
nothingness

Someone is wrong on the internet

XKCD Comic

It’s funny ’cause it’s true – og hvis jeg ikke havde tilføjet denne indskudte sætning, så havde jeg lige lavet mit første engelske indlæg i laaaang tid.

Kategorier
nothingness

LinkedIn – kan det overhovedet bruges til noget?

LinkedIn

LinkedIn er et professionelt netværks-site, som bl.a. kan bruges til at holde styr på alle sine kontakter og via disse skabe nye forbindelser. Nogle bruger LinkedIn som deres online CV, og jeg er en af disse personer – det er trods alt nemmere at have sit CV liggende ét sted istedet for at skulle opdatere en lokal fil på computeren, som så risikerer at blive slettet eller blive utidssvarende.

Igår kom jeg til at tænke på om jeg overhovedet bruger LinkedIn til noget brugbart, eller om det – som så mange andre sociale netværks-websteder – blot er spild af tid? Jeg ved det ikke rigtig, men det afhænger nok meget af folks måde at bruge det på.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet kontaktet af nogle firmaer, der havde set min profil på LinkedIn, og som mente at jeg besad nogle kompetencer, de kunne bruge i deres forretning. Det skal dog også siges at disse firmaer ikke fangede min interesse, og at jeg egentlig ikke har lagt mit CV op som en slags online ansøgning til hvem, der end måtte være interesseret.
Desuden kommer nogle af opkaldene fra såkaldte headhunters, som i virkeligheden bare er folk, der fakturerer firmaer for at surfe kompetencer på LinkedIn – i min verden er en headhunter en professionel person, der kender en masse mennesker i en masse firmaer og på den led kan matche firmaer og personer op mod hinanden. Enhver idiot kan jo sige “Firma A har brug for den og den kompetence, jeg søger lige på LinkedIn“! Risikoen for at kompatibiliteten mellem firmaet og den potentielle medarbejder er stor, er jo forsvindende lille, hvis du spørger mig. Og må jeg også pointere, at det ikke er specielt professionelt at ringe til TDC’s hovedtelefon, spørge efter mig, og derefter plapre løs om jobtilbud! Sådan noget gør man for det første udenfor normal arbejdstid og på et direkte, privat nummer.

Problemet med LinkedIn opstår bl.a. når brugerne er lidt for fantasifulde omkring deres evner og kompetencer, for ligesom ude i den virkelige verden har man jo muligheden for at pynte på sit CV, og dermed fremstå langt mere kompetent end man er… Lad mig komme med et unavngivet eksempel som jeg fandt i mit såkaldte professionelle netværk:

Bred erfaring med web strategi, content udvikling og online markedsføring gennem mere end 18 år.

Nu vil jeg nødig være nævenyttig, men helt ærligt! Webstrategi og online markedsføring siden 1990? Øh, hvilket online medie snakker vi om? BBS? Webstrategi i 18 år? Det hænger jo overhovedet ikke sammen, og hvis jeg sad i en stilling, hvor jeg skulle afgøre om vedkommende skulle have et job, så ville svaret uden tvivl blive af negativ karakter.

I bund og grund synes jeg, at LinkedIn er rigtig smart, men ligesom så mange andre ting kan det misbruges (både bevidst og ubevidst), og det er da en fornøjelse at vide, at hvis jeg nogensinde skulle i kontakt med en person i et specifikt firma, så kunne jeg bruge mit netværk på LinkedIn til det.

Bruger du LinkedIn? Og hvad er dine erfaringer med det?

Kategorier
nothingness

Fanget i et spind af spild-af-tid

Der sad jeg hos Vilhelm og Simone og snakkede stille og roligt, og lige pludselig var mit liv reduceret i værdi betydeligt.

Vi sad nemlig og snakkede, og kom ganske kort ind på om vi skulle til Ægypten og dykke til sommer, hvorefter Simone siger: “Jamen, du er ikke på Facebook, og det er der vores kommunikation foregår“… Jeg ved ikke hvad der gik af mig, for jeg gik straks ind og meldte mig til, selvom jeg før har spekuleret på om jeg overhovedet gad være på Facebook, og dengang kom jeg endda frem til at det nok bare er spild af tid.

Nå, men jeg er altså ikke at træffe de næste mange måneder, jeg er igang med at opdatere min status på Facebook skal jeg sige dig!

Jeg har jo iøvrigt en teori om sociale netværk, som nok skal høres fra mig in person (hvad er det bedste danske udtryk for det? Snowie? Matias? Nogen gode bud?), men den går kort sagt ud på at for mange mennesker ender det sociale netværk med at have den modsatte effekt, nemlig at man kommer til at leve sit sociale liv foran computeren, istedet for rent faktisk at socialisere. Det er der ikke noget nyt i, men jeg synes det er interessant at diskutere, så bring det bare op næste gang du møder mig.

Ikke desto mindre så har jeg dog allerede fundet lidt værdi i det, jeg har nemlig fået kontakt med Alan, som var en af de fire knægte jeg legede au-pair for tilbage i 1996. Dengang var han otte år, og nu går knægten på college! Jeg. Føler. Mig. Gammel.

PS: Jeg forbeholder mig retten til at lukke min Facebook-konto uden varsel – faktisk var det tæt på at jeg gjorde det, indtil jeg istedet tog nogle forsvarsmæssige forbehold:

  • Slog ALLE email-notifications fra
  • Oprettede en special mail-konto til de notifications som Facebook alligevel sender mig

Nu er spørgsmålet så: hvad bliver det næste, jeg bukker under for gruppepresset for?

Kategorier
design kimblim.dk nothingness

Jeg føler mig lidt nøgen

..eller rettere sagt, mit website føler sig lidt nøgent.

Det er dog ikke noget uheld, men blot fordi at jeg deltager i den tredje årlige CSS Naked Day, hvilket vil sige at man slår alle stylesheets fra på sin hjemmeside. Formålet er at promovere webstandarder og tilgængelighed, for på denne måde kan man nemlig se om en hjemmeside er kodet på fornuftig vis…

Imorgen vender tingene tilbage til normal tilstand, men indtil da er det blot at nyde den sorte tekst på den hvide baggrund.

Update: Så er tøjet på igen…