Igår aftes sad jeg og småzappede lidt mellem kanalerne inden jeg skulle i seng, og endte midt i en interessant udsendelse på DR2, der hedder “De Omvendte“. Præmissen for programmet er at to personer, der har “konverteret” fra én trosretning til en anden, deltager i en form for debat og fortæller om hvorfor de har foretaget deres valg. Igår var de to deltagere en ikke-troende, der er blevet kristen, og en jøde, der er blevet ateist.
Det var meget interessant at høre deres overvejelser omkring deres tro, og det var dejligt at der – for en gangs skyld, når nu det handler om religion – ikke var fokus på konflikterne. Hvis du har en halv time tilovers, så kan du se programmet på DR’s hjemmeside.
4 kommentarer til “De Omvendte”
Må jeg opfordre til at bruge vores player på DR Nu i stedet: http://www.dr.dk/nu/player/#/de-omvendte/8514
Den er sgu lidt federe 🙂
Og så må jeg lige stille spørgsmålstegn ved om man kan konvertere til ateisme.
Derfor det var i anførselstegn, unge mand 😉
Men ja, playeren på DR NU er langt federe.. men hvorfor kan jeg ikke embedde den på min hjemmeside… #fixitnow
Hov – det var ikke til dig, jeg lagde mærke til, at det var hvad speakeren siger i programmet 🙂
Det kunne være jeg skulle se udsendelsen. Generelt har jeg dog svært ved at se det interessante i religion, således også når fokus ikke er konflikter. Det er fuldstændig irrelevant, hvorfor og om folk finder religion hhv. berigende eller (unødigt) begrænsende – i min verden burde det være det, det var i en ikke alt for fjern fortid, hvor religion ikke fyldte noget i hverken offentlig debat eller samfundsindretning. Af en eller anden årsag har vi igen gjort religion til en vigtig medspiller, når snart det ene, snart det andet vendes. Herunder også politiske beslutninger.
Fukuyama kunne ikke have taget mere fejl, da han i begyndelsen af 90’erne argumenterede for de ideologiske kampes endeligt. Ideologierne tog bare en ny form, og den form er religion. Eller religionskultur om ikke andet. Lige fra statslige beslutninger om at straffe for ikke at være religiøs, til her i Vesten, hvor stater er begyndt at straffe for at være religiøs (Frankrig) og overstatslige (f.eks. EU) nærmest religiøse indgangsvinkel til ateisme, i forsøget på at fjerne religion ved magt – som et krav til mennesket om tro på ikke-tro.
Og nu skal vi så høre om det. Tage stilling til det. Her, der og alle vegne. Religion. Hvad er det? Hvad er dine overvejelser? Hvad betyder det for dig? Hvad betyder det for os? Kom lad os inddrage religion, lad os belyse emnet. Hvor er det dog vigtigt, når vi skal definere os selv. Når vi skal klædes på til globaliseringsprocessen. Er folk blevet så meget dummere på blot tredive år? Nej, jeg vil egentlig gerne frabede mig det triste svar.