Tag hvad I kan bruge

I disse dage kører der en kampagne, Tag Stilling, som gerne skulle få folk til at tilmelde sig organdonor-registret, og så sent som her til aften var der et længere indslag i tv om det at være organdonor. Jeg har ofte tænkt over det, og hver gang jeg bliver mindet om det, sidder jeg med lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke har fået tilmeldt mig.

Grundlæggende forholder jeg mig sådan til det, at hvis jeg går hen og står af, så skal jeg jo alligevel ikke bruge min krop til noget, så hvis nogen kan få glæde af mine organer, så skal de være noget så velkomne – det skal man selvfølgelig bare lige huske at gøre opmærksom på, for ellers er det familien, der bliver spurgt, og de er måske ikke lige i stand til at tage sådan en beslutning på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt at tage den.
Det er en underlig ting at tænke over, men hvis en af mine kære fik brug for et organ, så ville jeg da være glad, hvis et andet menneske havde været storsindet nok til at donere det nødvendige.

Det korte af det lange er, at jeg gik ind på websitet og ville melde mig til (med digital signatur – nemt!), og så viser det sig, at jeg allerede har gjort det på et eller andet tidspunkt… Min hukommelse er der sgu nok ikke nogen, der vil være tjent med.