Apropos gårsdagens indlæg om Billetlugen, så modtog jeg tidligere idag følgende email:
Kære Sæsonkortholder
I forbindelse med køb af sæsonkortbillet til FCK´s hjemmekampe i UEFA gruppespillet, er der blevet opkrævet et forsendelsesgebyr på kr. 13,00. Det skyldes at det var hensigten at sende en skriftlig bekræftelse af række og sædenummer med posten. Billetlugen har nu erfaret at størstedelen af sæsonkortholderne godt vil nøjes med at få kvitteringen på e-mail. Derfor tilbagebetales det opkrævede forsendelsesgebyr. Du vil modtage tilbagebetalingen inden for 5 hverdage. Tilbagebetalingen vil ske til den konto du har anvendt til at købe billetten.
Den kvittering du modtager på mail, anbefaler vi du printer ud og tager med til kampene. Hvis der opstår problemer med dit sæsonkort i indgangen kan kvitteringen være til stor hjælp for kontrollørene.
Med venlig hilsen
Billetlugen
Det hjælper selvfølgelig lidt på det – men det ændrer jo ikke ved at de har en lang historik af uduelighed.
En kommentar til “Billetlugen har indset deres brøler”
Jeg købte billetter til en koncert med Jeff Healey for ca. 4 måneder siden, men koncerten blev aflyst, idet kunstneren var syg af cancer.
Mine penge for billetterne blev ikke automatisk refunderet, og jeg skrev derfor til Billetlugen A/S og oplyste at jeg skulle have pengene refunderet, og opgav bye registreringsnummer og kontonummer, idet jeg i mellemtiden havde skiftet bank.
Jeg fik oplyst, at pengene ville blive refunderet i løbet af 14 dage. Der skete imidlertid intet og jBilletlugen oplyste mig om, at min “gamle” bank automatisk ville overføre beløbet til min nye konto, hvilket min “gamle” bank afviser. De oplyser, at beløbet, såfremt det er indgået efter kontoen er lukket, bliver tilbageført til Billetlugen A/S.
Dette har jeg oplyst til Billetlugen A/S, men de nægter at gøre mere ved sagen, oh jeg har stadig ikke fået mine penge!
Med venlig hilsen
Karsten.