Kategorier
Filippinerne 2007 rejser

Thriller in Manila!

For en uges tid siden (ret præcist, faktisk) sad jeg og surfede lidt derhjemme, og så faldt jeg lige over dette indlæg på Janus’ blog – og som I kan se, skrev jeg en kommentar til indlægget, som Janus så svarede på et par timer senere. Nu var spørgsmålet så bare om jeg skulle tage med Janus, Morten og Simone, Chubben og Molle til Filippinerne…

Fredag formiddag snakkede vi (Janus og jeg) lidt sammen via Miranda/Messenger, og jeg gik og tyggede lidt på den i løbet af dagen. Jeg gjorde også lige nogle forberedende øvelser, såsom at tjekke op på hvor kort varsel jeg skulle give chefen, hvilke vaccinationer man skal have og hvor meget en returbillet til Manila koster.

Lørdag formiddag bestilte jeg billetten, og sjældent har en beslutning føltes så godt! Det er ret impulsivt – for mig, ihvertfald – kun at bruge en dags tid på sådan en beslutning, og jeg har bare den her gode fornemmelse i maven omkring turen, som overhovedet ikke er planlagt endnu, udover at jeg skal afsted den 1.februar og kommer hjem igen den 17.februar.

Hvalhaj

Jeg ved dog at jeg skal ud at dykke og snorkle – det er sæson for hvalhajer, så forhåbentlig kommer jeg ud og ser sådan nogle, men det kunne nu også være rart at få nogle close encounters med nogle rev-hajer eller sandtiger-hajer… Derudover vil jeg se om jeg kan lære noget basic surfing, men ellers er planerne helt åbne.. Nogen der har været på Filippinerne før, og som har nogle gode forslag til hvad man skal prøve? Det må gerne være en lille-bitte smule action-præget, såsom Bungee-jumping, Quad-biking eller lignende..

5 kommentarer til “Thriller in Manila!”

Du er jo sådan en filantrop, Kim.

Det lyder for fedt. Bare det var mig!

Hvor fedt – god tur!! 🙂

Har en kammerat, der var der et par måneder – han kite-surfede, måske kunne det være en idé?

kh Snow

Go’ tur, mester!

Faldskærm, surfing og andet moderne action er cool – men som hvid mand sydpå bør du huske traditionerne.

Her følger opskriften:
Undgå solcreme og sid i solen på den lokale bar i middagsheden, iført bøllehat, shorts og din bæltetaske. Spørg om de har frikadeller på menuen – gerne i overlegen koloniherre-tonen. Bestil derefter bajere. Når du er tilpas vissen, skal du vælte over til den lokale knallerudlejning og i bedste Simon Spies-stil leje den største ballademager af en to-hjulet Honda. Smid en halvtredser ekstra og du får udlejerens ældste datter med bag på. Så smækker du den ellers i gear og kører hende rundt, til hun er forhandlingsvillig. Et par ture i asfalten speeder tingene op. Resten giver sig selv, og jeg er sikker på, at du kan gøre det i blinde og på solid fynsk maner.

Godt så!

Lukket for kommentarer.