Tja, så fik vi rundet endnu en nytårsaften og vi befinder os nu i det herrens år 2007. Og som det nu engang er traditionen, så vil jeg da gerne lige ønske alle, der følger med her på siden et godt nytår.
Hvad skal der så ske i det nye år? Tja, jeg har ikke de store planer eller forventninger til det nye år, og jeg holder mig også fra at lave et nytårsforsæt, men hvis du har et, synes jeg da lige at du skal skrive det i en kommentar, så vi andre kan få noget inspiration..
Oh, “Dagens Billede”, som jeg startede på min fødselsdag er hermed slut – ikke fordi at det var planlagt til at slutte lige på nuværende tidspunkt, men jeg synes ligesom at eksperimentet med at skulle tage billeder hver dag slog fejl, og så kan man ligeså godt dræbe det..
8 kommentarer til “2007”
Så du har jo faktisk et nytårsforsæt om ikke flere Dagens Billede… 🙂
Er i øvrigt smukt, at du kan stave til ordet (forsæt: sætte sig for) – er ved at få flip af alle de folk, der skriver om nytårsforTsætter for tiden… Flueknepper? Måske… But I can’t help it :-/
Ingen forsætter herfra – fortsætter som jeg plejer 😉
Hov… Godt nytår til dig også, jo 🙂
Min nytårsfortsæt er simpelthen, at tage med på en masse ture til kampe på udebane. Jeg vil gerne se andre stadions end Parken, så jeg syntes selv, at det er en fremragende idé. Jeg vil starte med turen til Esbjerg d. 11/03-2007.
Find fem fejl (gerne flere, så jeg virkelig blive straffe for at spille smart :-D).
(har allerede selv fundet 6)
Great!
“min nytårsfortsæt” > “mit nytårsforsæt” = 2 fejl
“jeg syntes selv” > “jeg synes selv” = 1 fejl
“jeg virkelig blive straffe” > “jeg virkelig bliver straffet” = 2 fejl
Er ikke sikker på hvad den sidste er, men kan “stadion” mon hedde “stadia” i flertal?
Der skal ikke komma efter simpelthen!
I øvrigt var jeg til et foredrag forleden, som virkelig gjorde stort indtryk på mig. Det var angående stress og stresshåndtering.
Manden – en stressforsker/psyk – sagde at nytårsFORSÆTTER var noget af det mest begrænsende et menneske kan udsætte sig selv for. Man udsætter sig selv for et højt pres og mulig stress, når man fx melder ud, at man gerne vil holde op med at ryge, at man gerne vil tabe 15 kg. osv. fordi det hele tiden ligger som over én som noget, der enten lykkes eller mislykkes. Han sagde, at man istedet skulle sætte sig nogle mål for fremtiden, som man ville forsøge at opfylde. Eksempelvis “Jeg vil forsøge at leve sundere” – i dette mål er så de enkelte elementer gemt til at opnå det – fx at holde op med at ryge, at tabe sig osv. Psykologisk set skulle der dermed ikke være så stort pres på.
Så mine mål for 2007 er følgende:
– Jeg vil gerne leve sundere(mere motion, sundere mad, færre kalorier)
– Jeg vil begynde at fortælle folk, jeg holder af, hvad de betyder for mig, anerkende og rose når de gør noget godt og melde klart ud, når de skuffer mig.
– Jeg vil blive bedre til at holde kontakt til folk(bedre til at snakke i telefon, hvilket jeg hader som pesten)
– Jeg vil arbejde med mit temperament.
Godt nytår i øvrigt.
Jeg synes det er nogle utroligt gode nytårsforsætter du har dig der, Smølf… Nummer tre rammer også rent ind hos mig (for jeg HADER også at snakke i telefon), da jeg ved at jeg er elendig til at holde kontakten ved lige med mine venner og familie…
Stadion er i flertal stadioner. Hader de der -s i flertal, der er så søgt og “jeg er hip med plusord – lidt international og med på noderne”. Så var der kommaet, som Smølf påpegede (som jeg ikke havde taget højde for) samt at det i den sammenhæng hedder “jeg vil begynde med…”, ikke “jeg vil starte med…”.
Audi 5000
(det blev kun 5000 – dansk oversættelse :-D)