Hvis min kære nabo læser med her:
Er du ikke sød at lade være med at sidde og banke på dit klaver lige nu? Jeg ved godt at det ikke er specielt sent, men det er fredag aften, og jeg trænger så meget til lige at slappe af. Væggen imellem din og min lejlighed er tilsyneladende lavet af det tyndeste pap, for det lyder seriøst som om at jeg sidder inde i klaveret, når du spiller på det.
Ved nærmere eftertanke, væggene må være lavet af verdens hårdeste pap, for det gjorde ihvertfald smadder-naller, da jeg lige forsøgte at banke på den, for at gøre dig opmærksom på at jeg var utilfreds.. øv.
Hvis min kære overbo læser med her:
Jeg kan også godt lide Mikael Simpsons nyere hit, “Sidder Fast”, eller hvad den nu hedder. Faktisk synes jeg det er meget sjovt, når han synger det der “Gode dyr er rådne“, men lige nu kunne jeg godt bruge lidt stilhed. Bare en lille smule? Jo, klokken er ikke engang 20.00, men come on – er jeg den eneste, der er helt bombet efter en uge på arbejdet?
Iøvrigt kan jeg lige fortælle dig at Mikael Simpsons elektroniske univers ikke ville blive bedre af at blive tilsat lidt klaver – faktisk lyder det lidt rodet og forvirrende, men mest af alt lyder det højt lige nu.
Hvis en 14-dage yngre kimblim læser med her:
Hvad fanden er nu det for noget pjat? Helt ærligt, som man sagde i de gode gamle StreetDance dage: If it’s too loud, you’re too old. Og så på en fredag? Kim, nu må du lige oppe dig og give den noget gas, du kan trods alt sove når du bliver gammel (damn, hvor jeg hader det udtryk – er det “morfar”, lars?).
Et par gode råd, som jeg ved du ikke følger, for det er trods alt 14 dage for sent:
– Sørg for at tage arbejdet som det kommer, og lad være med at stresse over udsigten til at skulle lave 8 ugers arbejde på 4 uger.
– Drik masser af vand, og skær ned på kaffen – også den fancy kaffe fra automaten på den anden side af gangen!
– Gå tidligt i seng og sov igennem.
– Spis fornuftigt, og drop alt det fast food. Pizza er kun godt en gang imellem, uanset hvor godt en nr.18 så smager!
Godtnat allesammen, sov godt.
4 kommentarer til “Stille, tak”
Ha ha – hvad sker der gamli?
Så må du lige fyre op for noget PE, så de kan lære det.
Jeg plejer at spille Black Moon “Enta da stage”, fordi bassen i samtlige numre er så tung, at det ikke kan undgå at irritere naboer mv. Prøv det!
“Enta da stage ov da buck smølf korti…”
for at være stereotypisk mig selv, så er gode dyr ikke rådne. mikael simpson er derimod en kedelig musiker og er mere relativt død end de dyr han så kedeligt synger om.
derudover:
http://www.flex.com/~jai/articles/101.html
hav’ det nu godt.