Please check your bag, sir

Alle der har været i New York kender situationen: man er på vej ind i en butik, men man bliver nærmest overfaldet af en ivrig butiksassistent, der mægtigt gerne vil holde ens taske for en, imens man kigger på sortimentet. Ja, nu er det ikke så meget et tilbud, det er faktisk et krav. For i New York har man nemlig valgt at stemple alle shoppere som potentielle butikstyve, og derfor kan man ikke få lov til at have sin taske med ind i nogen butik, hvilket er ret irriterende. Nej, det er ikke irriterende fordi jeg gerne vil stjæle, men fordi at jeg har nogle ting i min rygsæk som jeg ikke vil miste, og ligeså lidt som butikken stoler på mig, ligeså lidt stoler jeg på den.
Det er dog lykkedes mig at medbringe min rygsæk i langt de fleste butikker på denne tur, nok mest fordi jeg har en speciel taktik/teknik med at brase ind i forretningen og få overstået de første 5-6 meter på rekordtid, samtidig med at jeg kigger i modsat retning af personen, der er udset til at fratage mig min rygsæk…

Lidt i samme boldgade (eller ej..), vil jeg da lige nævne den måde drikkepenge-systemet foregår på herovre. Hvor man i Danmark betaler drikkepenge for god service der allerede er blevet givet, betaler man herovre drikkepenge på forhånd, for at opnå den gode service! Det har før bragt mig ud i en diskussion med en dørmand på en klub – situationen er som følger: Jeg bestiller en cola i en bar, hvorefter bartenderen (en pige) tager et glas frem, som hun derefter hælder ca.25 cl cola op i fra en 2-liters flaske, rækker mig glasset og siger prisen. Jeg giver hende det nøjagtige beløb, hvorefter dørmanden – som iøvrigt må have haft en stille aften, for han står i baren ved siden af mig – spørger mig, hvor jeg kommer fra. Jeg svarer ham, og spørger hvorfor han er interesseret i lige præcis den information, og han svarer med et spørgsmål: “Bruger man ikke drikkepenge, der hvor du kommer fra?“. Det kan jeg jo kun svare at det gør man, men det undrer ham meget, for jeg gav jo ikke bartenderen nogen drikkepenge? Korrekt. Jeg forklarer ham at hvis hun skulle gøre sig fortjent til drikkepenge, så ville jeg gerne have haft både is og citronskive, for ikke at nævne cola, der ikke var flad fordi det kom fra en kæmpe flaske. Nå ja, og så havde det da ikke gjort noget, hvis jeg havde fået et smil sammen med bestillingen. Nu var dørmanden nærmest vred, for jeg måtte da kunne se at hvis jeg havde givet bartenderen drikkepenge, så var min næste cola blevet serveret præcis sådan… Diskussionen forsatte i et par minutter, hvorefter jeg fik klar besked på at drikkepenge ikke var en frivillig ting for mig resten af aftenen…