Kategorier
brok medier tech

Suk. Suk. Suk. Part 2

Tillad mig iøvrigt lige at skrive lidt mere angående dagens dom, der praktisk talt gør alle de danske internetudbydere til forbrydere.

Først og fremmest fandt jeg lige en artikel fra Ingeniøren, hvor en IT-advokat udtaler at:

Jeg er ikke i tvivl om, at det at fungere som DNS ikke er en medvirken til at foretage noget retsstridigt og det er heller ikke retsstridigt i sig selv

men det må vi så konkludere er ændret fra dags dato. Jeg kan kun anbefale artiklen, som jeg synes giver meget godt udtryk for hvor svært umuligt det er at håndhæve en sådan dom. Bl.a. kan man som internetbruger benytte sig af proxyer, og dermed, for nu at citere advokaten:

..ville kunne bringe teleudbyderen i fedtefadet, for de vil så blive bragt i en situation, hvor de overhovedet ikke har mulighed for at overholde fogedforbuddet

Noget helt andet og lidt mere skræmmende, hvis man skal anskue sagen fra en samfundsmæssig vinkel, er at man kan spørge sig selv: Hvordan kan det være at det er rige advokater, der repræsenterer endnu rigere pladeselskaber, der går i retten med sådan noget her, og ikke organisationer, der bekæmper børneporno eller lignende? Svaret skal nok findes i ordene “rige” og “rigere“. Øv.

Det er jo iøvrigt ikke første gang, at jeg skriver om dette emne:

Det er ikke svært at gætte, hvor min sympati ligger, og det er ikke (kun) fordi at jeg vil købe billig musik, men også fordi at APG generelt er en bunke cowboys, der bakket op af uendelige mængder penge kan opføre sig som det passer dem. De minder mig på en eller anden måde sjovt nok om lederen af den frie verden.

Generelt mener jeg at denne dom er et kæmpe skridt i den forkerte retning for internettet, som vi kender det. Spørgsmålet er jo ikke så meget om vi kan blive ved med at downloade billig musik (det tror jeg vi allesammen er klar over, nok skulle blive stoppet på et tidspunkt) men mere om hvor grænsen går? Og hvem skal overvåge brugerne?