Kategorier
politik

Lene Espersen har storhedsvanvid

Jeg har tidligere nævnt at jeg ikke er specielt vild med den konservative leder, Lene Espersen, og denne udtalelse gør da heller ikke noget for at jeg skal ændre mening:

Han (Barack Obama) taler om behovet for reformer og forandring, så jeg synes, at det engang imellem er lidt af et ekko af, hvad jeg også selv står og siger herhjemme

Nå ja, og så for lige at kommentere på tirsdagens valg på den anden side af atlanten, så synes jeg resultatet er positivt, men mest fordi det amerikanske folk ikke valgte McCain/Palin. Den kommende præsident Barack Obama er nok en dygtig taler og en dygtig politiker, men han er altså stadig super-konservativ, og at tro at USA lige pludselig ændrer kurs er direkte naivt. Der er håb om forandring, og måske er det alt hvad man kan bede om fra den front.

Et af spørgsmålene i valgkampen har været om USA er klar til en sort præsident, og tillad mig at komme med svaret i form af et citat fra Chris Rocks nye show, “Kill The Messenger“:

We should be. We just had a retarded one

Tilbage til Lene, som også er i nyhederne for tiden pga. statens “get-out-of-jail-free“-plan, hvor alle de velvillige risikotagere, der valgte flex-lån, da de skulle finansiere deres bolig, nu får en hjælpende hånd af staten. Lene siger godt nok at det er for pensionselskabernes (og dermed pensionsopsparernes) skyld, men alle dem der har valgt den sikre, trygge vej, når de har lånt penge, står tilbage med en følelse af at være pisset op og ned ad ryggen. Gæt iøvrigt hvem der står til at spare en pose penge på statens indgreb…

Kategorier
anekdoter nothingness

I’m a stand-up comedian

.. eller, det plejede jeg ihvertfald at sige til Louise, hver gang jeg havde sagt noget plat, som jeg synes var skidesjovt, men som hun ikke lige grinte af. Faktisk gik jeg engang (vi snakker 97-98) og drømte om at være stand-up’er, hvilket jeg nok deler med en del andre, der godt kan lide at fyre en kæk bemærkning af i ny og næ.

En af de jokes, jeg havde i tankerne dengang var min “bedemands”-rutine. Den gik i korte træk ud på at jeg synes det er lidt mærkeligt, at bedemænd reklamerer, for det er jo ikke som om at flere mennesker lægger sig ned og dør af den grund, vel?
Haha, funny, right? Leveret med den rette timing og de rette sætninger, mente jeg sagtens at jeg kunne få et minuts penge ud af det, og igår blev jeg bekræftet i at der var noget sjovt i idéen. Her på arbejdet sidder vi nemlig med et projekt, der i grove træk handler om døden, og så kom “bedemands”-rutinen lidt på banen i en hyggelig samtale, og da jeg leverede en af punchlines’ne, grinte min kære kollega på det helt rigtige tidspunkt og på den forventede måde. Hun skal dog også have ros for at komme med “Det er jo heller ikke et marked der bare går hen og dør“. Drumroll, please!

Min punchline var lidt i stil med dette..

Hvorfor reklamerer bedemænd og har lysende skilte i deres vindue? Jeg får sgu ikke lyst til at gå ind og kigge på kister af den grund! Og hvis jeg gjorde, så ville der jo komme en bedemand ud, der meget medfølende og stille ville sige noget i stil med “Hvordan kan jeg være behjælpelig?”, hvortil jeg måske ville svare “Jeg kigger bare lidt, tak”.

Stol på mig: det lød sjovere end det læses. Hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg nok ikke den næste Chris Rock, men det betyder ikke at man ikke er sjov engang imellem.