30 day challenge: 100x100x100

I januar måned har jeg tænkt mig at give mig selv en udfordring, en såkaldt 30 day challenge. Det jeg godt kan lide ved idéen om at give mig selv en udfordring over 30 dage fremfor f.eks. et nytårsforsæt, er at tidsrammen er så tilpas kort, at udfordringen bliver mere intens og fokuseret. Eller måske kan jeg bare godt lide navnet 30 day challenge? Måske kan jeg godt lide at jeg har gjort det tidligere med overvældende succes (jeg har ikke været på Ekstra Bladets hjemmeside siden da).

Under alle omstændigheder, så er januar en måned der kommer til at handle om 100. Læs videre “30 day challenge: 100x100x100”

Transferring mp4 files to Windows Phone 7 from Mac after upgrading to iTunes 11

Det følgende indlæg er på engelsk, da jeg har en idé om at der sidder rigtig mange rundt omkring med samme problematik som jeg havde.

The other day I upgraded to iTunes 11 and after I did that, I could no longer sync videofiles (mp4) from my Mac (running Snow Leopard) using the Windows Phone 7 Connector app. Læs videre “Transferring mp4 files to Windows Phone 7 from Mac after upgrading to iTunes 11”

Mike Yedid

Oplysning: det følgende indlæg adskiller sig en del fra de indlæg du normalt læser her på kimblim.dk, da det er dybt personligt. Kommentarer er som sædvanlig velkomne, men jeg forventer at der bliver holdt et vist niveau.

Første gang jeg mødte Michael Yedid var i december 1995. Jeg var lige ankommet til New York med kufferten fuld af drømme og en åben returbillet, og efter et meget kort eventyr i et ekstremt tvivlsomt shippingfirma på Wall Street, havde jeg nu besluttet mig for at følge i både min mors og storesøsters fodspor og blive au-pair, og på den måde blive en del af en amerikansk familie. Den amerikanske familie blev Familien Yedid, som boede ude på Long Island. Læs videre “Mike Yedid”

Så sælges der sko

Jeg har besluttet mig for at sælge lidt ud af skosamlingen – “på tide”, vil folk, der kender mig og ved hvor meget omtalte samling fylder, ganske sikkert sige – og her er links til de fem første par, der er blevet frasorteret af den ene eller den anden grund:

Feriegodter (eller Thailand 2012)

Da jeg var en lille dreng elskede jeg at komme på ferie til udlandet. Mine forældre tog os bl.a. med til England, Østrig og Italien, og nogle af de minder jeg husker allertydeligst handler ikke om de traditionelle turist-seværdigheder, men derimod om nogle af de lokale godter (slik, is og sodavand). I Østrig smagte jeg for første gang Mezzomix (en blanding af cola og appelsinvand), i Italien var hotellets is-bod helt fantastisk og i England kunne man få nogle chokolader som ikke kunne fåes i Danmark dengang, bl.a. Daim og KitKat. Læs videre “Feriegodter (eller Thailand 2012)”

Danmark underskriver ACTA-aftalen

For snart to år siden skrev jeg her på siden om Danmarks intentioner om at træde ind i et verdensomspændende anti-pirat samarbejde, der hedder ACTA. Igår skrev Danmark under på den aftale, og dermed er vores privatliv og retssikkerhed blevet slået et skridt tilbage.

Iøvrigt meget ironisk at rigtig mange danskere hørte om og tog stilling til det amerikanske forslag, SOPA (og i mindre grad PIPA), men stort set ingen har nævnt ACTA.

Danmark. Officielt en digital bananrepublik.

Min første 30 days challenge

Jeg er syv dage inde i min første 30 day challenge.

Det er noget jeg er blevet inspireret til at en gut, der hedder Matt Cutts, som normalt skriver nogle lidt nørdede og ret tekniske indlæg på sin blog, men ind imellem så skriver han også om nogle udfordringer han giver sig selv over 30 dage – deraf navnet: 30 day challenge. Nogle af de ting, han er gået i krig med er bl.a. at undgå at spise sukker, leve som veganer, lære 30 nye ord, skrive en roman og opgive brugen af Twitter.

Læs videre “Min første 30 days challenge”

Harder. Stronger. Better. Faster. – part 2

For næsten to år siden skrev jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg bekendtgjorde at jeg havde meldt mig ind i et fitness-center, og siden da har jeg ikke rigtig nævnt det. Nu kunne man jo godt fristes til at tro at det skyldes at min træningsiver lynhurtigt røg på hylden igen, men det er nu ikke tilfældet – den holdt faktisk i et helt års tid, og jeg var medlem af træningscenteret i næsten halvandet år, men de sidste tre måneder var det ikke fordi jeg var den mest flittige gæst dernede.

For nogle måneder siden gik det så igen op for mig at min vægt måske var røget tilbage i overkanten af det sunde, samtidig med at jeg godt kunne mærke at min fysiske form ikke ligefrem var noget der fik folk til at falde på halen af beundring. Omkring samme tid begyndte nogle af mine kolleger at snakke om det årlige DHL-stafet løb, så jeg besluttede mig for at finde løbeskoene frem igen og proklamerede lynhurtigt at det skulle jeg være med til, og at jeg ville fuldføre de 5km på under 25 minutter. Ja, det er ikke en tid, der får Danmarks Olympiske Komité til at gribe knoglen, men det er nogenlunde hvad jeg løb for et års tid siden, da jeg stod på løbebåndet et par gange om ugen, og for mig er det ganske hurtigt. I juli og august fik jeg så trænet en del, og jeg begyndte at sætte pris på løbeturene i det fri fremfor på løbebåndet – misforstå mig ikke: jeg hader fortsat at løbe, men det er nu engang dejlig praktisk, idet at jeg kan gøre det på de mest skæve tidspunkter af døgnet, og jeg behøver ikke transportere mig et eller andet sted hen for at gøre det.

For en uge siden var det så tid til DHL-stafetten, og det lykkedes mig at gennemføre i tiden 24:03, så var en meget tilfredsstillende oplevelse. Nu er jeg blevet lidt bidt af at få tiden længere ned, så allerede nu kan jeg godt sige at mit mål for DHL 2012 er at komme under 23 minutter. Imponerende, ikke sandt? Er det her jeg skal nævne at min gode ven Nikolaj løb de 5km i 18:18? Dumme svin.

Udover at sætte et mål for næste års DHL, så er jeg også blevet enig med min kollega Magnus, om at vi skal deltage i et 10km løb på et tidspunkt indenfor en overskuelig fremtid. Jeg har aldrig løbet 10km, men det skal gøres, og det skal gøres på under 55 minutter i første hug.

Hvis du gerne vil følge lidt med i mine løbeaktiviteter, så har jeg en profil på RunKeeper, hvor jeg via en iPhone-applikation gemmer alle mine løb. Det er måske en smule nørdet, men når man hader løb som jeg gør, så er det at kunne se ens fremskridt og have lidt venligsindet konkurrence med venner og kolleger via internettet, faktisk en ret stor motivationsfaktor.

Nu hedder indlægget ganske vist Harder. Stronger. Better. Faster. og jeg er kun rigtig kommet ind på den sidste del af det, men jeg er også igang med et projekt, der hedder 100 pushups. Gæt hvad det går ud på? Lad mig forklare: Man følger et program over seks uger, og derefter er det så meningen at man kan tage 100 armbøjninger I TRÆK! Jeg tvivler selv lidt på det, men hvis jeg kan komme op på 50, så synes jeg også det er ganske imponerende. Og ja, der er også en applikation til det

Nu har jeg skrevet det her på bloggen, og så gælder det – jeg skal nok lade jer vide hvordan det går. Om ikke andet, så om to års tid 🙂