Kategorier
brok medier

Det står galt til med regnekraften

De to største tabloid-aviser herhjemme, Ekstra Bladet og BT, har alle dage haft et journalistisk niveau, der ligger en del lavere end de mere seriøse aviser, men det betyder ikke at man ikke kan forlange bare en lille smule af dem.

I onlineudgaven af BT, kan man i en nyhed omhandlende den afdøde Antonio Puerta læse følgende passage:

For ti dage siden faldt deres holdkammerat om på banen under en kamp. Fredag aften var Sevillas spillere på banen for at spille fodbold for første gang siden, Puerta døde.

Jeg sad selv og så den omtalte kamp, hvor Puerta faldt om, og den løb af stablen lørdag den 25.august, og den “Fredag aften” som journalisten refererer til, er fredag den 31.august. Hvordan er det gået 10 dage mellem de to datoer? Jeg synes ærlig talt at det er lidt respektløst at man i en artikel – der iøvrigt beskriver en hyldest til en afdød – ikke engang har gjort sig ulejligheden til at tjekke op for hvornår vedkommende er faldet om.

Ekstra Bladet har tilsyneladende også glemt at bruge regnemaskinen. I dagens udgave (hvis ellers man kan sige det om en online udgave) er der en nyhed om Britney Spears’ formue, og overskriften lyder: “Britneys årsløn = 44 millioner kr.”. Længere nede står der så:

Ifølge de dugfriske tal tjener Britney Spears intet mindre end fire millioner kroner om måneden.

Undskyld mig, men hvis hun tjener “intet mindre end fire millioner kroner om måneden”, så er hendes årsløn vel 48mio. kr.? Fejlen her ligger nok i noget med nogle oprundinger/nedrundinger efter en kurs-udregning, men det er altså stadig væk journalistik af lav, lav standard.

Jeg har taget mig den frihed at dokumentere de to brølere:

Kategorier
medier Skulderklap

Godt skuespil

Bare for at min “skulderklap”-kategori ikke skal falme helt hen, så har jeg fundet et lille videoklip, hvor Alec Baldwin beviser at han rent faktisk er en fremragende skuespiller. Det stammer fra filmen “Glengarry Glen Ross“, som udover Baldwin også har Al Pacino, Jack Lemmon, Ed Harris, Kevin Spacey og Jonathan Pryce, så skuespillet er i orden.

Jeg kan iøvrigt huske at jeg engang så et interview med Jim Carrey, hvor han udtalte at hvis han kunne vælge en scene, som han gerne ville have spillet, så skulle det være Alec Baldwin-scenen fra “Glengarry Glen Ross”. Det var det interview, der fik mig til at se filmen, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om hvilken scene Jim Carrey mente.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=TROhlThs9qY[/youtube]

Kategorier
medier musik

Jeg hader reality-shows

..men jeg fandt lige det her klip:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=1k08yxu57NA[/youtube]

og jeg tror det er umuligt at se uden at få gåsehud. Jeg er slet ikke til opera, men det der lyder jo helt vildt!

Kategorier
medier politik

Vi er i krig, hvis nogen skulle have glemt det

Det har vakt lidt postyr at bl.a. Asmaa Abdol-Hamid har udtalt at det er “i orden” at irakiske frihedskæmpere tager kampen op med de danske soldater i Irak – et synspunkt hendes partifælle (nej, hun hører overhovedet ikke til i enhedslisten, men det er en anden snak), Frank Aaen, støtter op om. De mener nemlig begge at irakerne har retten til at leve i et frit land, og derfor også skal have lov til at kæmpe for det. I medierne (DR, Berlingske) har man naturligvis fokuseret på Asmaa istedet for Aaen, for man ved jo godt hvad der skaber de bedste overskrifter.

Asmaa

Alle danskeres “yndlingsperker”, Naser Khader, mener at man skal støtte den irakiske regering, og ikke frihedskæmperne, for regeringen er legitim og godkendt af FN. Et meget politisk korrekt synspunkt hvis du spørger mig, og alt andet lige nok også en fornuftig holdning, men der er bare en ting som rigtig mange glemmer: Danmark har invaderet Irak! Vi er i krig!

Vi er heldigvis på vej ud af Irak, men det er bare flere år for sent, og vi burde slet ikke have været der i første omgang. Man fandt aldrig beviser for at landet havde et atomvåben-program, og dermed burde sagen have været lukket og slukket. Iøvrigt brød vi FN’s resolution ved at deltage i krigen, så det er måske lidt naivt at håbe på at den irakiske befolkning skal acceptere en regering bare fordi den er godkendt af FN.

Der sidder sikkert rigtig mange danskere derude, der mener at det er forkert at en anden dansker synes det er “i orden” at angribe danske styrker, men tænk tilbage på 2.verdenskrig, hvor den danske regering samarbejdede med tyskerne, og de danske frihedskæmpere måtte kæmpe for deres rettigheder på ulovlig vis. Nu er det bare Danmark der er den invaderende styrke, og for den tilfældige iraker på gaden kunne vi ligeså godt have brune uniformer og sorte lakstøvler, for vi er i deres land og forsøger at fortælle dem hvordan de skal leve deres liv.

Vi er i krig. Det er som om rigtig mange danskere har glemt det, fordi det foregår langt væk. I en krig udsætter man sig selv for den risiko at blive beskudt og bombet, og det er naturligvis sørgeligt hver eneste gang at nogen mister livet, men er en danskers liv mere værd end en irakers? Jeg vil nødig svare på det spørgsmål. Til gengæld vil jeg da gerne sige, at den krig vi deltager i pt. er pinlig for Danmark.

OPDATERET KL.15:07:
Ifølge Ekstra Bladet sammenligner Asmaa nu også situationen med den tyske besættelse – måske har hun læst min blog?

Note: jeg er ikke fan af Asmaa, og hun er den direkte årsag til at jeg aldrig vil stemme på enhedslisten.

Kategorier
medier

Television – The drug of the nation pt.4

tv
Jeg skrev for lang tid siden et indlæg på min blog, hvor jeg fortalte, at jeg var afhængig af mit tv. Det er jeg ikke længere, for jeg har ikke noget fjernsyn mere, så det er vel godt, eller hvad? Kind of, sort of som jeg plejer at sige, for det er klart at tomrummet er blevet udfyldt af noget andet, og det er tv-serier.

“Jamen, du sagde lige at du ikke har noget tv?” kan jeg høre den opmærksomme læser sige til sin skærm… Og det er også rigtigt, men det er der internettet kommer til sin ret! Indenfor det sidste års tid har jeg bl.a. fulgt med i Prison Break, 24, Jericho, The Unit, Weeds, Studio 60 on the Sunset Strip, Criminal Minds og Shark – det lyder som en hel del timer, men det er faktisk ikke så slemt, for det er sjældent at de allesammen bliver sendt samme uge, og dermed er der måske tre afsnit om ugen at følge med i, og man er jo ikke tvunget til at se dem på noget dedikeret tidspunkt, så det bliver når man lige har tiden. Det er faktisk utrolig praktisk.

Nå, men det var egentlig slet ikke derfor, at jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg, næ, det var skam for at brokke mig over at de store selskaber ofte lukker ned for de serier, som jeg rigtig godt kan lide. Senest er det sket for Jericho og Studio 60 on The Sunset Strip – begge fik kun en sæson, hvilket jeg synes er ekstremt ærgerligt, når man kan se noget af alt det andet lort, der får sæson på sæson. Det er i mine øjne ekstra ærgerligt med Studio 60, da serien blev skabt af Aaron Sorkin, der også stod bag min favoritserie of-all-time: The West Wing. Og ikke nok med det, så var den også fyldt med gode skuespillere: Matthew Perry, Bradley Whitford og Timothy Busfield.

Nu er sommeren næsten over os, og så lukker tv-serierne ned, hvilket betyder at jeg igen har et tomrum – og der er hverken noget VM eller EM at fylde det ud med, og de der stofmisbrugere, der vælger at cykle gennem Frankrig siger mig ingenting.. Hvad fanden skal jeg finde på?

Tjek iøvrigt de tre første “Television – The drug of the nation”-indlæg: 1, 2, 3 og læg mærke til hvordan jeg i både part 2 og 3 beskriver hvordan jeg er ude efter et fjernsyn. Det er stadig ikke blevet til noget, og jeg har ingen planer om et nyt fjernsyn lige pt.

Kategorier
medier

Værste dødsscene nogensinde?

For snart halvandet år siden beskrev jeg her på siden, hvordan min hukommelse havde spillet mig et lille puds i forbindelse med filmen “Enter The Ninja“. Nu er der en eller anden nød på Youtube der har udråbt en af scenerne fra selvsamme film til at være den “Værste dødsscene nogensinde”, og det synes jeg måske er lige groft nok, selvom jeg da godt kan se at vi ikke snakker om Oscar-nomineringer.. Bedøm selv:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=joADFkh48TY[/youtube]

Kategorier
medier politik

Galninge pt.2

Dansk Folkeparti imponerer virkelig i denne uge, det må man give dem.

Mogens Camre, i sagen om Asmaa Abdol-Hamid, der vil bære tørklæde på folketingets talerstol, hvis hun bliver valgt ind:

Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Tørklædet er en politisk manifestation, ligesom sortskjorterne var det for Italiens fascister, og hagekorset var det for Hitlers tropper

Morten Messerschmidt følger så op med denne lille kommentar:

Jeg mener, at alle muslimske samfund pr. definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk. Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund med hungersnød, undertrykkelse og brud på de mest elementære frihedsrettigheder. Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker

Og det startede jo altsammen fordi Søren Krarup valgte at sammenligne tørklædet med hagekorset – det har jeg ikke kunne finde et præcist citat om, men det lykkedes mig at finde et andet guldkorn fra ham i samme sag, det vist meget godt viser, hvad han mener:

Naturligvis er det Folketingets præsidium, der afgør om det er tilladt at bære tørklæde i salen. Men islam er i strid med grundloven, fordi det er totalitært akkurat som nazismen var det.

Og så kan man jo mene at partiets formand, Pia K, burde gå ind og irettesætte sine kolleger, men hun vælger så at sige (om Krarups originale udtalelse):

Jeg er enig med ham i det, han mener. Jeg ville ikke selv have brugt samme billedsprog, men essensen er den samme.

Demokratiet længe leve. Eller noget.

Kategorier
medier politik

Galninge!

Larry Platt fra Gun Owners of America:

Alle de skoleskyderier, der er endt pludseligt de seneste 10 år, er stoppet fordi en lovlydig borger – et muligt offer – havde en pistol. Skyderiet på Virginia Tech bør betyde et øjeblikkeligt stop for loven om våbenfri zoner, der efterlader nationens skoler åbne for galninge

Kun i USA kan man finde på at sige at flere våben er vejen frem. Kraftidiot.

Kilde: Politiken.dk

Kategorier
medier

21-årig: Hjælp jeg dør af fedme

I gårsdagens BT var der en artikel om 21-årige Bianca, der er bange for at dø af fedme – og med god grund: hun vejer 203,6kg! Det er selvfølgelig utrolig sørgeligt at der render mennesker rundt i Danmark og risikerer at dø af fedme, men lad mig lige plukke et par citater ud fra artiklen:

Bianca Nielsen tror, at hendes overvægt er arveligt betinget. Både hendes mor og far vejer omkring 150 kilo

og

Hun føler sig aldrig mæt og kan finde på at spise flæskesteg og svinekoteletter klokken syv om morgenen

og

Når hendes mor kommer hjem fra nattevagt, spiser de begge to en masse mad, og så går dagen med at sove

Lad mig sige det sådan her: Det er fandme ikke arveligt betinget at spise flæskesteg og svinekoteletter om morgenen – Det er bare dumt! Hold op med det Bianca, og så er der en reel chance for at du taber dig og dermed overlever.

Læs hele artiklen hos BT’s netudgave.

Kategorier
medier nothingness

Dave Grohl Rocks!

Tenacious D feat. Foo Fighters: Tribute

Foo Fighters: All my life

Nirvana: Smells like teen spirit

Og bonus-tracket:
Queens of the Stone Age feat. Dave Grohl: No one knows