.. og havde opmærksomheden andetsteds (genopretningspakken) har Justitsminister Brian Mikkelsen igen formået at vise hvor fuldstændig blottet for sund fornuft, logik og ræsonnement, han egentlig er. Igår blev hans lovforslag om at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år vedtaget med 58 stemmer for og 50 imod 1, og det er ikke noget som imponerer en række eksperter på området.
John Hatting, der er formand for socialrådgivere, pædagoger og andre civilt ansatte i Kriminalforsorgen, udtaler i en artikel til Berlingske Tidende, at forslaget er barokt og bevis på et kynisk menneskesyn. Desuden kritiserer han Brian Mikkelsen for at gå stik imod FN‘s anbefalinger.
Retspræsident fra Vestre Landsret, Bjarne Christensen, advarer også imod forslaget, og mener at grundlaget for den politiske beslutning i det mindste bliver suppleret med en udtalelse fra Straffelovrådet, idet spørgsmålet om den kriminelle lavalder ifølge ham har “central betydning for strafferetten“.
Ungdomskommissionen har i en rapport fra 2009 også advaret mod at nedsætte den kriminelle lavalder.
Brian Mikkelsens svar? Jo, det kommer her:
Vi har valgt at tage en politisk beslutning om at sætte den kriminelle lavalder ned til 14 år, fordi vi vil stoppe ungdomskriminaliteten, og så sætter vi hårdt ind. Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper. Det virker præventivt
Jeg synes det svar udstråler en arrogance uden lige. Tænk sig at være minister og nægte at lytte til eksperter indenfor området, bare fordi man vælger at “tage en politisk beslutning”.
Det skal iøvrigt bemærkes at jeg ikke har en klar holdning om den kriminelle lavalder bør være 14 eller 15 år, men at jeg udelukkende harcelerer over Brian Mikkelsens handlemåde i den her sag.
1) Ud af folketingets 172 medlemmer var 64 ikke til stede, og hvis man, som jeg, har set The West Wing, så ved man også at det er sådanne ting, man som professionel politiker går og spekulerer i.
8 kommentarer til “Imens vi kiggede væk ..”
Det er jo vand på min “demokratiet i sin nuværende form er udspillet” mølle.
Det er jo forrykt, at så vigtige love kan blive vedtaget, når mindre end 2/3 af Folketinget er til stede.
Og så er det jo bare interessant at se, hvordan den borgerlige fløj nu ikke en gang gider skjule, at politik nu handler om ideologier og mavefornemmelser, i modsætning til at bruge viden og erfaringer til at yde det bedste for landet.
“Og så er det jo bare interessant at se, hvordan den borgerlige fløj nu ikke en gang gider skjule, at politik nu handler om ideologier og mavefornemmelser”
Det gælder for begge fløje, og jeg synes ikke nødvendigvis at det er forkert at bygge politik op udfra ideologier, men mavefornemmelser kan de godt stikke skråt op i r*ven.
Kodeordet er ansvar.
Vedtagelsen ville være svær at forsvare, havde eksperters udsagn og forskellige erfaringer været et udtryk for andet end hovedløs vanetænkning. Desværre er der ingen der helt kan give et bud på, hvorfor ungdomskriminaliteten bliver mere og mere “voksen” i sit udtryk. Dvs. netop ikke med andre begrundelser, end de 60’er- og 70’er-slutninger, der går på, at det hele i sidste ende er det (i øvrigt omklamrende) samfunds skyld. Punktum.
Det ideologiske udgangspunkt fra den borgerlige fløj er ganske rigtigt et opgør med alt det, vi har været vant til – men det er mere end svært at argumentere for, at det dermed også er forkert og skidt. Sådan, med mindre man netop selv trækker på nogle ideologiske aner, som søger at fjerne individets eget ansvar i så vid udstrækning, som muligt. Og dermed bliver diskussionen en skyttegravslignende ideologi-mod-ideologi. Det kan næppe blive mindre konstruktivt.
Jeg savner kvalificerede bud på, hvilke egenskaber den udvikling det meste af den vestlige verden har gennemgået de seneste 12-15 år, har et stort medansvar for. Det ligner i hvert fald et fortegnet billede af virkeligheden, når eksperter giver udtryk for problemstillinger, der hører en tid med en helt anden sammenhængskraft og ansvarsfølelse til. Det sagt bør klassiske dyder som øget indsats på det præventive, selvfølgelig stadig være en stor del af de tiltag, der vedtages. Men det har jeg nu heller ikke indtryk af, at det ikke er.
Slutteligt virker det en anelse paradoksalt, at de borgerliges politiske modstandere taler varmt for at nedsætte den stemmeberettigede alder til 16 år, men ikke den kriminelle lavalder. Det harmonerer jo slet ikke.
Jeg er meget enig med dig Matias. Generelt står vores samfund overfor den udfordring at de værdier vi har bygget vores velfærdssamfund på er rykket markant siden de tidlige 80’ere. For det første er vi i en tid hvor det personlige fællesskab, foreningslivet osv. er under kraftig beskydning fra informationsteknologiens favre nye verden og alternative muligheder for ‘samvær’. Dét at man pludselig kan nå venner og bekendte med facebook, en sms, skype m.m. Det gør naturligvis at man primært er i kontakt med mennesker der er ‘ligesindende’. Misforstå mig ikke – i mine øjne er internettet nok den største og vigtigste opfindelse i de sidste 100 år, hvis ikke mere. Men der er bare den bagside af medaljen at vi som race mister noget af det sociale aspekt der tidligere har gjort vores samfund så rigt. Samtidig så har vi en stor (og voksende) gruppe der ikke ønsker at være en del af dette samfund af ideologiske årsager.
Og så kommer koblingen til straf og kriminalitet. Efter min overbevisning er denne ‘upersonliggørelse’ af vores samfund en overvejende årsag til stigningen og forråelsen af den kriminalitet der både rammer og begås af ‘almindelige’ mennesker. Det er nemlig meget lettere at begå en forbrydelse mod en person eller gruppe som man ikke har en holdning eller relation til. Og dette er i øvrigt et problem der forgrener sig langt ud i alle afkroge af samfundet. Læste at 1/3 af alle midler i folkeskolen bruges på specialundervisning. Igen – hvis du ikke lige er som os andre så finder vi et sted udenfor fællesskabet hvor andre må tage sig af dig. Ikke noget med at løfte i flok. Det lærer os at andre folks problemer ikke er vores hovedpine – det må andre (læs: ‘systemet’) tage sig af.
Det kan også ses i vores politiske spektre, hvor vi i de sidste 3 valgperioder har haft en regering som har haft ‘skattestoppet’ som deres platform for styringen af resten af samfundet. For de ved nemlig godt at folk ikke er lige så interesserede i at tage sig af andre og let kan ‘købes’ ved at der står et lidt større beløb på lønsedlen. Det er ruten til et mere udpræget klassesamfund hvor eliten i højere grad sidder med alle trumferne på hånden. Desværre så viser erfaring bare at den slags skaber meget fattigere samfund generelt.
‘Minimalstaten’ er også noget man har hørt meget om siden Anders Fogh tog tøjlerne i 2001. Men det eneste der er minimalt i den offentlige sektor er tilliden. Politiet og ansatte i sundhedssektoren bruger en stor del af deres tid og ressourcer på at dokumentere hvad de laver, således at det er let at pege fingre hvis der skulle ske fejl. Og hvorfor nævner jeg så det? Jo, fordi jeg mener at det er endnu et symptom på den drejning vores samfund (desværre) har taget.
Mht. til det mere konkrete – at nedsætte den kriminelle lavalder, så mener jeg det er intet mindre end en falliterklæring og at kaste håndklædet i ringen. Det er symbolpolitik i en tid hvor regeringen står for skud. Der skal sendes et klart signal om at der handles i regeringen – resultatet er så mindre vigtigt. Det er da påfaldende at Hr. Mikkelsen tilsidesætter forskning og ekspertudsagn. I mine øjne decideret uforsvarligt. Forældrer, skolen, foreninger m.m. (førstnævnte i størst grad) bærer ansvaret for at børn ikke kommer ud i kriminelle miljøer. Det er næppe løsningen at introducere dem (børnene) til andre kriminelle.
Nu mener jeg ikke at en tilsidesættelse af ekspertudsagn nødvendigvis er skidt. Og da især ikke, når ræsonnementet bag deres råd, hører sig en anden tid til. Opgøret med “ekspertvældet” støtter jeg faktisk. Ikke mindst fordi jeg talrige gange er stødt på anbefalinger, der har rod i et tankesæt som fungerer bedre som tidsbillede end objektiv virkelighedsopfattelse. Det er også omfattet af det jeg kaldte ideologi-mod-ideologi.
Den “ekspertkultur” jeg skyder på, er en udløber af kulturradikalismen, som netop ikke skatter sammenhængskraft, fordi den – i deres øjne – er udtryk for en forfærdelig national identitet (ikke dermed sagt nationalisme). Og det er skidt. For anbefalingerne bliver derefter. Men det er nu nok en anden snak.
Vedr. beslutningen om at sænke den kriminelle lavalder til 14 år, giver det i min bog ikke ret god mening, at henvise til snakken om, at man nok bliver mere kriminel af at være sammen med andre kriminelle. For hvis det er sandheden, så er det jo fængslerne som institution man søger et opgør med, og ikke om personer på 14 år er modne nok til at blive straffet.
Jeg tror at en del af følelsen for ansvar for almenvellet, samfundets udvikling og medborgere, fjernes i takt med umyndiggørelsen af individet. Jo mere omklamrende samfund, des mindre sammenhængskraft. Så når samfundet – eller rettere, dem der former det – overtager ansvar fra individet, mister individet samtidig interessen for samme. Sagt på en anden måde: Hvis samfundet mener, at det er samfundets skyld når en borger begår en kriminel handling, da mister borgeren også langsomt eget ansvaret for de handlinger, denne (ellers selv) vælger at føre ud i livet. Det er naturligvis sat på spidsen, men nu er kriminalitet jo ikke det eneste område, hvor tendensen viser sig. Det er bare det emne, denne snak bevæger sig om.
Tag et kig på hvordan vores velfærdsstat har udviklet sig. 4 mio. i den arbejdsdygtige alder og halvdelen er på en eller anden form for overførselsindkomst. Om ca. 10 år vil denne gruppe være vokset til at udgøre 75%. For det er samfundet der har ansvaret for borgeren, snarere end omvendt. Jeg skrev det forleden til Blimmert… den gamle Stauningske snak gjort verdenskendt af JFK: “Ask not what your country can do for you, but what you can do for your country” er nærmest fuldstændig forsvundet. Så kan man mene, at det ikke har meget med kriminel lavalder at gøre, men i forhold til at overlade ansvaret for egne handlinger til borgeren, giver det ret god mening. For det er jo også et ansvar over for samfundet og medborgere.
Som skrevet: Jeg deler holdningen om at den primære problemløsning må ligge i det præventive arbejde, men det nytter ikke at søge en stadig mere omfattende non-konsekvens. Konsekvens og præventivt arbejde kan sagtens gå hånd i hånd. Og det er det, der er nyt. Og det, der er et opgør med 60’ernes og 70’ernes dogmer (videreført til nu).
Ellers er jeg helt enig med dig 🙂
Bla. vores foreningsliv lider under den elektroniske udvikling, og det er ellers dette (foreningslivet) der i en ret tidlig alder er med til at give børn en forståelse af, hvad samfundet er for en størrelse – og med til at nedbryde skel mellem klasser. Derfor kunne et projekt med et præventivt formål sagtens være, at stimulere (læs: mere eller mindre tvinge) forældre til at vælge foreningsliv til for deres børn.
Jeg synes så tilsidesættelse af ekspertudsagn, er nøjagtig hvad der er galt med verden i dag, og komplet vanvittigt.
Hvordan ville tingene se ud, hvis man rask væk tilsidesatte ekspertviden som smagsdommeri indenfor medicin, arkitektur og teknologi?
Som udgangspunkt må “ekspert” jo være en person med viden. Hvis vi tager beslutninger uden eksperter, er det altså uden viden, og dermed i blinde.
Det er muligt, at eksperter er farvet af en tidsalder, eller en ideologi, men jævnfør Matias argument om at det muligvis er fængslerne, der er problemet, så må man jo sørge for at videreuddanne vores eksperter.
At gå efter manden/eksperten i stedet for bolden/emnet er og bliver et playhater argument. Og det holder ikke.
Ja, jeg kan heller ikke lige være med på at man skal tilsidesætte ekspertudsagn, for at lade folk som Brian Mikkelsen lave regler på baggrund af egne ideer og mavefornemmelser (hvilket det nødvendigvis må være når de folk der forsker på området bliver modsagt).
Fængslerne er et nødvendigt onde og ikke mindst vigtig i.f.t. samfundets retfærdighedsopfattelse. Dog synes jeg at man må se på fængselsvæsenet som lidt mere nuanceret. Man må skelne imellem truslen om at komme i fængsel som præventivt middel og dét at man får forbrydere væk fra gaden i en periode. Og det må være i den præventive kontekst at de 14/15-årige skal ses. En 14-årig er i mine øjne markant mere påvirkelig af de omgivelser og det miljø de færdes i. Se bare hvor mange der klæder sig på en bestemt måde, begynder at ryge og drikke, finder specielle interesser fordi netop deres nærmeste venner gør det. Og hvis jeg selv husker tilbage (og så atypisk et barn mener jeg ikke at have været) så husker jeg at man i højere grad skabte nogle normer og regler i ‘gruppen’ fremfor de samfundsskabte. Og hvis den tese holder så mener jeg det det giver rigtigt god mening at holde unge/børn, der er kommet ud af et sidespor, væk fra andre kriminelle. Disse individer ville så netop have rigtigt godt af at blive introduceret i ‘velfungerende’ og resourcestærke grupper.
Men ja, ansvaret for samfundet gradvist forsvundet. Nok også som resultat af at det er sværere og sværere at finde en national identitet i takt med multinationaliseringen, forflytning af beslutniger til Bruxelles m.m. I ‘de gode gamle dage’ havde vi dog trods alt, lagkagen, bananlikøren, den så berømte ‘hygge’, smørrebrødet, kolonihaven og ‘vi sejler op ad åen’ at samles om. Forskning viser at jo længere væk man kommer fra gener der er lig ens egne, jo mindre lyst har man til at yde, hjælpe og ofre sig for andre. Med det in mente så giver det hele jo meget godt mening.
Mht. til at tvinge folk til øget ‘foreningsaktivitet’ så tror jeg ikke helt det er løsningen – er personligt i hvert fald mere tilhænger af at ‘lokke’ folk. Det er mange (rigtigt mange) ting der er er galt med det amerikanske system. Men én ting jeg godt kan li’ er deres samspil mellem skolen og sport. Synes godt man kunne se på et øget samarbejde de to institution imellem. Vi er begyndt at se de såkaldte sportscolleges rundt omkring, men det er stadig i.f.m. med elitesporten. Tror det kunne medvirke til at skabe en større fællesskabsfølelse.
Jeg ved ikke om det er vanvittigt at tilsidesætte ekspertudsagn, hvis man fint er klar over, at eksperters ekspertudsagn er utidssvarende. Det er derimod vanvittigt at sammenligne generel samfundsudvikling og sociologi – der i høj grad er præget af ideologi og (netop tidstypisk) branche- og uddannelseskultur – med regulær facit-like medicin og teknik.
Og lige præcis på områder, hvor eksperter bliver eksperter ikke på baggrund af facts, men holdninger, litteraturlister og ikke mindst underviseres og bedømmeres holdninger, tror jeg ikke det er dumt, ikke bare blindt at købe deres anbefalinger. Det har man til stadighed gjort op igennem 70’erne, 80’erne, og 90’erne, hvilket har lokket også borgerlige i den fælde, at manglende sammenhængskraft ikke er en mulighed. Eller i hvert fald ikke en bekymring værd. Og samme til at tro, at kultursammensmeltninger sker helt naturligt. Eksperterne havde ikke ret. Og det har de stadig ikke, når deres undersøgelser viser snart den ene, snart den anden smarte løsning på bl.a. parallelsamfundets udbredelse. Både de synlige og de usynlige.
Og så må jeg tilføje, at det netop er at gå efter emnet og ikke manden, når man vurderer at problemstillinger – over perioder på 30-40 år – ikke ændrer sig til det bedre. Der er det ikke hensynet til en gruppes specifikke faglige stolthed, der skal tages hensyn til, men derimod samfundets behov for, at problemerne løses. Og i denne sammenhæng er det også et selvmodsigende udsagn. Det er jo netop manden, Brian Mikkelsen, man er gået efter, og ikke emnet. Men det gælder altså ikke når det omvendte er tilfældet – når eksperterne betvivles. Den slags non-konsekvent argumentation synes jeg, i lighed med ideologiske skyttegravsudvekslinger, er meget lidt konstruktive. Lad os dog komme videre fra den slags.
Jeg er naturligvis enig i, at man så kan gå i retning af en udvikling af de forskellige områder – og videreuddannelse, som Janus skriver – men det er jo i sig selv ret svært ved områdekulturer, der oprindeligt er formet af bestemte ideologier og virkelighedsopfattelser, og derfor i sin grundform er ret statiske.