Kategorier
medier nothingness

Dumt

Nogen gange falder jeg over udtalelser i pressen, hvor jeg bare må reagere og kalde en spade for en spade – eller en kæmpe idiot, men jeg vil egentlig overlade det til jer at finde på et passende øgenavn til den såkaldte tørklæde-dronning, Charlotte Sparre, som i dagens udgave af BT planter sine fødder noget så grusomt i spinaten.
For lige at give jer lidt kontekst, så handler historien om den 40-årige forretningskvinde/jetsetter, som politiet har haft anholdt i en sag om 140g kokain, og hun kender naturligvis en stribe kendisser, hvoraf nogle ikke tøver med at udtale sig til BT – en af disse er føromtalte Sparre, som udtaler:

Det er frygteligt og forfærdeligt. Uanset om hun er skyldig eller ej, er det enormt synd for hende.

Nej, Charlotte Sparre, der tager du fejl. Det er synd for hende, hvis hun er uskyldig og intet har gjort, men hvis hun har været i besiddelse af 140g kokain med henblik på videresalg, så er det overhovedet ikke synd for hende, at hun er blevet anholdt og har været igennem nogle “hårde” forhør. Det er sådan det er, hvis man overtræder loven, og hvis du mener at en kendt person skal behandles anderledes, så er du DUM!

I parentes bemærket, så er det også lidt dumt af dommeren at udstede navneforbud, når kvindens navn allerede var nævnt i medierne mange steder – så nytter det jo ligesom ikke noget…

7 kommentarer til “Dumt”

Kunne det tænkes, at hun mener, at det er synd for X, at hun er kommet ud på det skråplan og ikke så konkret, at det er synd, at hun har været igennem et forhør osv. I det tilfælde giver det meget god mening for mig nemlig.

I teorien kan det selvfølgelig godt være at hun mener, at det er synd for hende at hun er kommet ud i noget skidt, men jeg synes at Sparres valg og sammensætning af ord udtrykker noget andet.

Men ville det være synd for X at komme ud på et skråplan? Ville det ikke være eget valg? Det er en helt anden diskussion, men jeg synes ikke folk kommer ud på et skråplan – folk GÅR ud på et skråplan. Det er en bevidst handling i min verden.

Om man kommer eller går ud på et skråplan er vel i og for sig ligegyldigt ordkløveri. Faktum er, at der kan være et hav af forskellige årsager til at man ender på et skråplan, hvadenten det drejer sig om kriminalitet, misbrug eller whatever. Jeg synes du i din analyse af X (og andre der GÅR ud på et skråplan) mangler en forståelse for, at habitus, oplevelser, pres af forskellig art, økonomi osv osv. ofte har en vis indflydelse på folks valg og fravalg. Det er eksempelvis de færreste af de unge, jeg arbejder med, der vågner en morgen og beslutter sig for at blive kriminelle. Nogle har været ude i misbrug, fået gæld de ikke kan tilbagebetale og skal så begå indbrud eller andet for at få penge. Så kan man selvfølgelig sige, at de selv har valgt at blive misbrugere (Det ved jeg ikke om du vil sige – igen vil jeg naturligvis være uenig) og så har vi jo et helt andet diskussionsemne, nemlig begrebet synkronisitet og hvordan et valg har indflydelse på en lang perlerække af hændelser i ens liv.

Jeg synes ikke det er ligegyldigt ordkløveri – men det er en diskussion, som du allerede er påbegyndt, og jeg er delvist enig med dig i nogle af de ting du siger, men ikke helt.
Jo, jeg synes selv man vælger at blive misbruger, men jeg mener ikke nødvendigvis at man gør det som en bevidst handling fra starten, og dermed er man ude i aktion/reaktion, hvor man måske ikke lige kan forudse reaktionerne på ens egne aktioner. Så er spørgsmålet om man selv har valgt eller ej..?

Derudover synes jeg nu ikke, at jeg analyserer X – jeg mener snarere, at jeg analyserer Charlotte Sparres udtalelse, som jeg ikke kan læse på anden måde end at det er synd for X uanset om hun er skyldig eller ej. Det synes jeg ikke, det er. Der kan være en masse hændelser, der har ført til de 140g kokain (HVIS det altså er sandt), og dem har X måske ikke fortjent, men hvis man sælger 140g kokain, så er det ikke synd for en at man bliver anholdt/afhørt/fængslet – så kan det være synd for én at man er blevet udsat for noget tidligere i sit liv, men jeg tror simpelthen ikke på at X er blevet tvunget til at sælge kokain.

Hvis det er – som Smølf åbner mulighed for – at Charlotte Sparre ved noget, vi andre ikke ved, og som reelt kan være udslagsgivende for, om det er synd for NAVNEFORBUD, så er jeg (selvsagt) helt enig med Smølf.
Jeg må dog indrømme, at jeg også læste udtalelsen som en veninde-hilsen, der ikke tager NAVNEFORBUDS egentlige handling i betragtning – og i så tilfælde er jeg enig med Kimmert.

Lukket for kommentarer.