Kategorier
politik

Religion

Lige her op til jul er det naturligvis nærliggende at snakke lidt om religion (selvom julen som vi kender den, INTET har med fødslen af Jesus Kristus at gøre) og eftersom at jeg ikke er troende, så er det ret morsomt at se de forskellige tros-samfund udstille sig selv.

Buddy Christ fra Dogma

Vi starter med den katolske kirke og paven, som ikke overraskende ikke er specielt begejstrede for homoseksuelle:

Julefreden har ikke sænket sig endnu. Kardinal Joseph Ratzinger alias Pave Benedict XVI fremsagde mandag en kritik af homoseksualitet, som muligvis kan give ham fjender blandt interessegrupper for bøsser og lesbiske.

(læs hele artiklen)

Og vi springer let og elegant videre til den danske folkekirke, hvor Københavns Biskop vælger at tale om julen i en moské på lillejuleaften – noget der især irriterer Dansk Folkepartis Jesper Langballe, der kalder det en direkte fornærmelse af Kristus. Jeg ved faktisk ikke hvad der er mest grinagtigt i den her sag: at biskoppen taler i en moské eller at Jesper Langballe kan blive fornærmet på Jesus’ vegne.

Min personlige holdning er at folk skal have lov til at tro alt det de vil, men religion er noget fanden har skabt…

And on that note: God jul, fejr den som det passer dig og ikke som hverken religion eller tradition befaler dig.

3 kommentarer til “Religion”

Lukket for kommentarer.