Det er den tid af året, hvor Apple præsenterer deres nye dimser og dingenoter, og ikke overraskende var en af nyhederne computere drevet af Intels processorer. Og som sædvanlig fyrer Apple den af med hvor fantastiske de er (meget), og selvfølgelig har de ret: de er utroligt dygtige. Især til at markedsføre sig selv overfor et ufattelig loyalt publikum, der ikke kan se noget som helst galt i Apples gøren og laden.
En af de nye computere har fået navnet MacBook Pro, og det er afløseren for PowerBook’en. I mine øjne et utroligt dårligt navn, men hey, det skal nok fungere i længden. Og så åbner det jo op for en WinBook Pro? Det er trods alt Intel der leverer kraften, og Windows har i lang tid fungeret på den platform… Anyways, designet er lækkert, kraften er utrolig og alle vil have en – inklusiv mig, som aldrig har haft en Mac før.
Men. Jeg hader når Apple og deres horde af fanatiske tilhængere lovpriser firmaet som det mest innovative man overhovedet kan opstøve, og overhovedet ikke stiller sig kritisk overfor produkterne.
Første eksempel herpå var da de lancerede Shuffle, som jeg synes var et lousy koncept: alle mp3-spillere kan sgu’ da sættes til at spille i tilfældig rækkefølge, og så var den uden display! Og til samme pris som man kan få en ligeså god mp3-afspiller med samme kapacitet, indbygget radio og display.. Kun Apple kunne se det smarte i det. Nå ja, og så alle de hjernevaskede forbrugere, der har hørt at “Apple er det bedste indenfor mp3-afspilning”.
Andet eksempel, var ved præsentationen af Ipod Nano, og Steve Jobs (som foriøvrigt laver fremragende præsentationer) sammenlignede den meget tynde Nano med konkurrenterne, såsom Sony’s afspiller. Han glemte godt nok at nævne at Sony’en har 20gb plads, hvor Nano’en kun har max. 4gb. Åbenbart ikke vigtigt?!?!
Og nu til nyeste eksempel: på den føromtalte MacBook Pro er der en ny strøm-tilslutning, som automatisk dis-connecter, hvis man river lidt meget i ledningen. Det skulle bl.a. betyde at computeren ikke ryger på gulvet, hvis man f.eks. snubler i ledningen, og det er sgu’ da pissesmart! Problemet er selvfølgelig at Apple med en overskrift vælger at kalde det innovativt. Såvidt jeg erindrer havde den originale Xbox det samme system med controllerne? Måske var det ikke lavet på helt samme måde, men idéen var vel for fanden den samme, og dermed er det ikke særlig innovativt.
Jeg vil nu stadigvæk gerne have en MacBook Pro… Køber du en til mig?
3 kommentarer til “Apple + Intel”
Så vidt jeg er orienteret skal man fremvise minimum to af følgende tre genstande for at kvalificere sig til at købe omtalte Mac: Hornbriller, backstage-pass fra Reboot og abonnementbevis til Euroman – så glem det Blim!
Jeg tror, at KT i sin tidlige ungdom er blevet groft forulempet af en Mac-bruger, hvilket har sat dybe uoprettelige psykiske ar i hans bevidsthed. Men vi er da flere, der går med tanker om at blive konvertit og det er ikke blevet nemmere efter de nye Intel produkter. Alternativt skal man lave et nyt firma, der går apple i bedene mht. design for det er der da pt. ingen, der kan matche. Men der går jo også forlydener om at man kan installere Windows Vista på de nye Macs, men et eller andet sted lyder det miks helt forkert.
Rigtig fin artikel.