kimblim.dk The Big Blog of Nothingness

I sidste uge havde jeg den udsøgte fornøjelse at være på vandretur i den norske naturpark Jotunheimen med min gode ven Nikolaj. Det er første gang at jeg har holdt ferie på denne måde, og her er en stribe ting, som jeg har lært – og som jeg naturligvis gerne deler ud af:

1. Man må aldrig gå ned på udstyret! Derfor var den næsten halvanden time jeg brugte i Friluftsland på at købe støvler godt givet ud – seks dages vandring og ingen vabler!
2. Pak let. Tag derefter 25% fra! Sådan en rygsæk på 25kg kan altså godt mærkes, når man går stejlt opad…
3. Norge har en noget mere imponerende natur end Danmark.
4. Vandreferie er ikke ferie som sådan. Når man som jeg bruger mindst otte timer foran en computer hver dag, så er det hårdt arbejde at gå hele dagen. Men det er også en rar fornemmelse, hvor man opdager at man har en masse ressourcer, som man normalt ikke bruger.
5. Ting kan blive ekstremt våde i en rygsæk.
6. Våde ting tørrer igen!
7. Norske feltrationer smager ret godt, især kan jeg anbefale skipperlabskovs og lam mulligatawny.
8. Hvis man skal have en kasket med (og det er en god idé), så tag en med, der kan hægtes fast i rygsækken, så man ikke skal have den i hånden, når man tager den af i en periode.

Turen var alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg sent vil glemme – der var gode øjeblikke (at bestige Glittertinden) og mindre gode øjeblikke (at være drivvåd og fryse imens alt ens tøj er vådt), men for fanden hvor man lærer noget af sådan en tur!

Jeg kommer sikkert på meget mere, som jeg måske/måske ikke tilføjer i kommentarerne. Indtil da, så er her en stribe billeder:

Vandet er ret klart og smager fortræffeligt!

Teltet ligger i skygge fra en bjergside.

Det er ikke sten der mangler…

Nikolajs hund, Milo – det er en finsk laphund, og den er rigtig, rigtig blød!

På vej op til Glittertinden (2465m over havets overflade).

Udsigten fra Glittertinden – ikke helt dårlig!

Et vandløb vi krydsede i boksershorts med rygsækken på ryggen – vandet var omkring 7 grader varmt/koldt. Sjov oplevelse!

Hvis man kigger godt efter er der en regnbue – på det tidspunkt havde vi ligget i tørvejr i teltet i 16-17 timer.

Vandets farve er fantastisk!

Da jeg i sidste uge udråbte Naser Khader til at være et kvaj, havde jeg ingen idé om at de nærmest ville stå i kø i Det Konservative Folkeparti for at få tildelt den hæder, det åbenbart må være at blive kaldt et kvaj.

I dagens net-udgave af Politiken (og flere andre medier) toner den politiske ordfører, Henriette Kjær, ihvertfald frem og kalder danskernes dom over Lene Espersen for “usaglig” og siger bl.a.:

Folk kan jo ikke vurdere, hvordan Lene Espersens evner er, uden at kende hende tæt på.

Lad os bare antage at Henriette Kjær – der selv har haft sit bøvl med pressen før i tiden – har ret i den udtalelse, men gælder den så ikke også, når Lene Espersen udretter noget positivt? Eller er det kun når danskerne er utilfredse med udenrigsministeren, at vi bør kende hende tæt på for at vurdere hendes evner?
Det kan godt være at Danmark er et lille land, men hvis vi skal være tæt på politikerne for at bedømme om de gør det godt nok, så bliver det umuligt at danne sig en mening at stemme udfra.

Henriette er da heller ikke specielt ude med riven efter danskerne – næ, det er altsammen mediernes skyld:

Det er rigtigt, og derfor er det her også alvorligt, at pressen på denne her måde har behandlet de her sager helt useriøst

Det er måske nok useriøst, men er det ikke ligeså useriøst at indkalde en ikke-eksisterende ambassadør?

Der er vist ingen tvivl om at regeringen er gået i offensiven efter Lene Espersens hjemkomst, for istedet for at være ydmyge og undskylde, så har både Lene selv og vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, været ude og sige at Lene Espersen bliver målt på nogle andre standarder end de tre tidligere udenrigsministre. Det er nok heller ikke et dårligt tidspunkt at gå til angreb, når Helle Thorning samtidig er i forsvarsposition over hendes amatør-agtige (og måske ulovlige) fejl overfor skattevæsenet.

Jeg var igår så (u)heldig at sidde med papirudgaven af dagens BT, hvilket betød rundt regnet 5 minutters læsning, for magen til tynd omgang sjask skal man da lede længe efter! Jeg vil dog også undskylde mig med, at det var et gratis eksemplar, der blev delt ud på et SAS-fly, så det var ikke fordi udvalget var så forfærdelig stort – især fordi alle eksemplarerne af Berlingske Tidende allerede var taget.

Nå, men i løbet af disse fem forfærdelige minutter fik jeg læst BT’s harceleren over vores ferieminister udenrigsminister, Lene Espersen, der igen igen har fravalgt et vigtigt møde pga. ferieplaner. Om mødet i virkeligheden er vigtigt eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men det er ihvertfald ikke et møde, som Danmark har for vane at deltage i, så måske er det egentlig ok at Lene Espersen har valgt ikke at deltage. Der er ikke nogen tvivl om at det sender et uheldigt signal, når man tænker på at der har været et par lignende situationer tidligere på året, men man må gå udfra at Lene Espersen har haft dette med i sine overvejelser inden hun fravalgte mødet.

I føromtalte dagblads artikel, var der så en kommentar fra de konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, og han konkluderede noget i stil med (jeg gemte ikke avisen, så det bliver et cirka-citat):

Jeg synes også det begynder at ligne køns-diskrimination, når en mor ikke må tage på ferie med sine børn.

Nu er det et citat frit fra hukommelsen, men hold nu kæft det er dumt sagt! Der er sgu’ da ikke nogen, der er sure på Lene Espersen fordi hun er kvinde og ikke deltager i møderne! Folk er sure og forargede, fordi hun er udenrigsminister og ikke deltager i møderne!

Jeg må indrømme, at jeg er lidt subjektiv fordi jeg i forvejen har svært ved at tage Naser seriøst efter hans hop fra parti til parti, men ikke desto mindre, så synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at udråbe Naser Khader som et kvaj i forbindelse med denne sag.

Copyright Thomas P. Peschak – tjek hans fantastiske website

.. og havde opmærksomheden andetsteds (genopretningspakken) har Justitsminister Brian Mikkelsen igen formået at vise hvor fuldstændig blottet for sund fornuft, logik og ræsonnement, han egentlig er. Igår blev hans lovforslag om at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år vedtaget med 58 stemmer for og 50 imod ¹, og det er ikke noget som imponerer en række eksperter på området.

John Hatting, der er formand for socialrådgivere, pædagoger og andre civilt ansatte i Kriminalforsorgen, udtaler i en artikel til Berlingske Tidende, at forslaget er barokt og bevis på et kynisk menneskesyn. Desuden kritiserer han Brian Mikkelsen for at gå stik imod FN‘s anbefalinger.

Retspræsident fra Vestre Landsret, Bjarne Christensen, advarer også imod forslaget, og mener at grundlaget for den politiske beslutning i det mindste bliver suppleret med en udtalelse fra Straffelovrådet, idet spørgsmålet om den kriminelle lavalder ifølge ham har “central betydning for strafferetten“.

Ungdomskommissionen har i en rapport fra 2009 også advaret mod at nedsætte den kriminelle lavalder.

Brian Mikkelsens svar? Jo, det kommer her:

Vi har valgt at tage en politisk beslutning om at sætte den kriminelle lavalder ned til 14 år, fordi vi vil stoppe ungdomskriminaliteten, og så sætter vi hårdt ind. Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper. Det virker præventivt

Jeg synes det svar udstråler en arrogance uden lige. Tænk sig at være minister og nægte at lytte til eksperter indenfor området, bare fordi man vælger at “tage en politisk beslutning”.

Det skal iøvrigt bemærkes at jeg ikke har en klar holdning om den kriminelle lavalder bør være 14 eller 15 år, men at jeg udelukkende harcelerer over Brian Mikkelsens handlemåde i den her sag.

1) Ud af folketingets 172 medlemmer var 64 ikke til stede, og hvis man, som jeg, har set The West Wing, så ved man også at det er sådanne ting, man som professionel politiker går og spekulerer i.

1. Det er mandag
2. Jeg kommer ikke op til tiden
3. Det går op for mig at de f**king narkomaner, der brød ind i sidste uge, har stjålet flere af mine trøjer. Og det er ikke de grimme, kedelige trøjer
4. Cykelkæden hopper af to gange på vej til arbejde
5. Den danske vinter fortsætter på sidste dag i maj måned

Men… Nu er der kun 10 dage til VM starter, og så er der da lidt at se frem til!

Jeg har i en årrække haft en Digital Signatur, som jeg først og fremmest bruger til at tilgå min E-boks med, men jeg har altid synes at hele systemet omkring den var omstændigt og besværligt. I de år jeg arbejdede hos TDC, husker jeg også at det var rigtig besværligt at implementere Digital Signatur på websitet, hvilket egentlig er lidt ironisk, for i de år var det TDC, der var ansvarlige for Digital Signatur.

Da jeg for et par år siden skiftede til Mac, opstod der en hel stribe problemer i forbindelse med installeringen af Digital Signatur, men det lykkedes – omend den kun virker i Firefox og ikke i Safari. Selvom jeg skulle åbne den i Safari for at installere den… Besværligt og omstændigt.

I disse tider er det DanID der håndterer Digital Signatur, og de gør det altså ikke meget bedre – faktisk er afløseren for Digital Signatur, kaldet NemID, blevet forsinket i flere omgange. Idag fik jeg en mail fra DanID om fornyelse af min Digital Signatur (en fornyelse, der altså er nødvendig fordi de ikke er klar med NemID).. I mailen står der:

Skal du ikke bruge den gamle signatur kan du slette den ved at trykke på Start-knappen, vælge menupunktet Digital Signatur og trykke på Slet Signatur.

Start-knappen? Undskyld mig, men sådan en har mit styresystem ikke! Hvor svært kan det være for en organisation at forstå, at ikke alle mennesker i kongeriget Danmark sidder på en Windows-maskine? Bevares, der er over 90% af danskerne, der bruger Windows, men hvad med resten? Og når man snakker om et system der bruges til offentlige og samfundsmæssige ting (såsom SKAT), så burde det altså være lige nemt og tilgængeligt uanset styresystem/browser.

Jeg er naturligvis ikke den eneste, der har oplevet Digital Signatur oplevelsen som problematisk:

• http://dalager.com/blog/2007/03/14/skatdk-mac-digital-signatur/
• http://www.version2.dk/artikel/14150-digital-signa-suk
• http://new.czar.dk/2008/03/08/digital-signatur-nu-med-til-grin-for-statens-penge/

Konklusion: Suk, Suk, Suk…

For lidt over to måneder siden skrev jeg et mavesurt indlæg om Nykredit her på bloggen, men man skal også huske at rose og give skulderklap, når det er fortjent, så her kommer mit “godt gået, Nykredit“-indlæg.

Ser I, Nykredit reagerede lynsnart på indlægget og kommenterede direkte her på bloggen mindre end 36 timer senere, hvor de anbefalede mig at hive fat i deres kundeambassadør, hvilket jeg selvfølgelig gjorde – der var trods alt tale om kr.5.000, og selvom jeg er en utrolig rig it-nørd (as if!), så ville det være direkte dumt, hvis jeg ikke gjorde et forsøg på at få pengene tilbage. Jeg udfyldte en formular på Nykredits hjemmeside og kom først i kontakt med kundeambassadøren herself, Pernille Hirshals, og hun fik ført mig videre til én, der ville håndtere sagen herefter. Bare det, at der kom en kontaktperson på sagen, gjorde at jeg følte mig glad og tilfreds, for når alt kom til alt, så havde jeg også dummet mig i forbindelse med den internationale pengeoverførsel.

I de godt og vel to-en-halv måned der er gået siden mit blog-indlæg, har jeg mailet og telefoneret med min kontaktperson, Lotte Bonne-Kristiansen, op til flere gange, og for lidt over halvanden måned siden lød det til, at der var sket et gennembrud i sagen, for det viser sig nemlig at banken på Galapagos havde begået en procedure-fejl ved at tage imod pengene, da kontoindehaver og kontonummer ikke stemmede overens på overførslen, og Nykredit ville derfor bede om at få pengene tilbageoverført. Faktisk gik den søde og rare Lotte såvidt, at hun tilbød at indsætte nogle af pengene på min konto inden Nykredit fik dem tilbage, hvis nu jeg stod og manglede dem. Jeg takkede dog nej til det ellers fine tilbud, da jeg synes det ville være rarest først at få pengene, når sagen var afsluttet helt.

Idag snakkede jeg så med Lotte for sidste gang, og hun gav mig den dejlige nyhed om at pengene nu var sat ind på min konto, og at sagen var afsluttet. Hun beklagede at det havde taget så lang tid, men det er jo ikke rigtig hendes skyld, og man må vel beregne lidt ventetid, når der er fire banker involveret i sagen og der skal beskeder frem og tilbage henover Atlanten og igennem bureaukratiets jungle.

Det har naturligvis været en kedelig og langsommelig affære, og det var ærgerligt at det krævede et surt blogindlæg, men vi kom i mål og det var trods alt det vigtigste – efter mit blogindlæg synes jeg at Nykredit har handlet præcist som de skulle, og herfra får de et officielt kimblim.dk-skulderklap for at reagere på kritikken.

Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har hørt om Chatrouletten? Konceptet er simpelt nok: man tænder for sit webcam og bliver parret med en tilfældig person ude i verden, der også har et webcam, og så kan man chatte med vedkommende. Hvis man ikke synes om den person man bliver sat sammen med, så trykker man bare på “Next“, og så får man en ny at snakke med.
(mere…)