kimblim.dk The Big Blog of Nothingness

Jeg er typen der ikke kan lade være med at sidde og lave små kruseduller, når jeg sidder i møde eller snakker i telefon. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid blive ved med at være. Ved siden af min computer (på arbejdet) ligger der et foldet A4-ark, som jeg noterer mit tidsforbrug ned på – nogle morgener bruger jeg lige et par minutter på at skrive/tegne/illustrere hvad dag det er. Resultatet af alt dette – udover at jeg måske virker lidt fraværende i mødelokalet – kan ses her:

Først et par tilfældige..

Word

S og S – ved ikke hvorfor, men jeg tegner ofte lige præcis det bogstav..

Opgaven var at vælge fem killer widgets – associationen lå ligefor… (arb.relaterede noter er censurerede Rigmor Zobel-style). Iøvrigt: post-its er en af verdens bedste opfindelser nogensinde.

Et mexicansk inspireret dødningehoved (for dét hedder et skull nemlig på dansk!)

Og så kommer der lidt ugedage fra timesedlerne..

Min uforbeholdne undskyldning til tirsdag, som åbenbart ikke er den dag, hvor mine kreative evner udfolder sig…

Da jeg var en lille dreng på 7-8 år, var jeg en af de få heldige i klassen, hvis forældre ejede en VHS-maskine. Det er mange år siden – faktisk så mange år siden at man lejede sine videofilm i den lokale Fona-butik! Nå, men noget af det, som jeg glædede mig allermest til dengang, var når min onkel og tante kom hjem fra et af deres mange, jævnlige besøg i England. De havde nemlig videobånd med hjem, og en af de ting de altid havde optaget fra engelsk tv var en genial tv-serie, som jeg blev kæmpe fan af. Nu, lidt over 25 år senere, kommer Hollywood endelig med deres bud på filmatiseringen af… (indsæt fanfare og trommehvirvel)….

The A-Team!

Så hvis du har et problem. Hvis ingen andre kan hjælpe. Hvis du kan finde dem. Kan du måske hyre…. The A-Team!

Inden vores fantastiske tur til Galapagos, skulle vi overføre nogle penge til et dykkerfirma dernede, hvilket jo er dejligt nemt i disse internet-netbank-tider. Desværre var der gået lidt kiks i kommunikationen mellem Sune og os andre, så imens vi troede at vi skulle overføre pengene til et dykkerfirma, så var det i virkeligheden Sunes far, vi skulle overføre pengene til, hvorefter han ville betale dykkerfirmaet. Det betød at navnet på den internationale pengeoverførsel ikke kom til at passe, men både bankens internationale registreringskode (IBAN) og kontonummeret var rigtigt nok, så vi var egentlig ikke så nervøse – man må jo gå udfra at sådan noget kører på kontonummeret, right?

Undervejs i ferien tjekkede Sunes far sin konto et par gange, og vores penge var ingen steder at se. Jeg var ikke den eneste der havde overført penge, nogle af de andre vi rejste med var i samme båd, og vi havde alle skrevet det forkerte navn på overførslen. Da pengene stadig ikke var ankommet på sidste dag, havde vi ikke andet valg end at hæve tilsvarende beløb (ca. kr.5000) i den nærmeste automat, så dykkerfirmaet kunne få deres moneter. Eneste problem var selvfølgelig at vi nu havde betalt dobbelt, og at vi ikke anede hvor vores første overførsel var blevet af.

Det rigtig uheldige i denne sag er at bank-overførsler der ryger ind på den forkerte konto, kan banken ikke gøre noget ved! Det eneste de kan gøre, er at spørge den heldige (og nu lidt rigere) kontoindehaver om denne er villig til at lade pengene gå tilbage, og hvis det bliver til et “nej”, så kan man anlægge et civilt sagsanlæg. Ikke just nemt, når kontoindehaveren bor i Ecuador… Men jeg ved faktisk ikke engang om mine penge er røget ind på en forkert konto, for kontonummeret var jo rigtigt nok?

Jeg skyndte mig at logge på min netbank, da jeg kom hjem for at kontakte Nykredit og høre dem, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg skrev en forholdsvis lang besked via deres kontakt-formular, og så ventede jeg. I 4 dage ventede jeg på et svar. Bare et svar der sagde noget i stil med “Vi har modtaget din besked”. Der kom ikke noget svar. Til sidst var der ikke andet at gøre end at ringe til kundeservice, som så kunne informere mig om at de ikke havde modtaget nogen besked fra mig. Grrrrrrrrr. Til gengæld så satte den venlige mand en lille melodi i øret på mig, imens han undersøgte sagen hos “den internationale afdeling”, og efter 6-7 minutters ventetid, fik jeg besked om at de kunne iværksætte en sag, hvor de ville undersøge om pengene lå et eller andet sted og ventede på at deres ejer gjorde krav på dem – det er åbenbart ikke så simpelt med de internationale overførsler, for Nykredit har ikke overført pengene direkte til banken på Galapagos, men igennem to banker i New York, så der er lige pludselig 3-4 led, hvor mine penge kan have “drejet den forkerte vej”. Iøvrigt koster det kr.100,- i gebyr at undersøge sagen, og det er kun for Nykredits arbejde! De kunne ikke sige hvor meget de amerikanske banker ville kræve i gebyr, så det kan ende med at blive ret dyrt. Og der er ingen garanti for at pengene finder hjem til mig igen…

10 dage efter at jeg havde sat undersøgelsen igang fik jeg svar. Ha! Gu’ gjorde jeg ej, men det ville have været fedt! Næ, jeg måtte gribe knoglen og høre om der overhovedet skete noget, eller om de havde glemt alt om det, og her var der for første gang gode nyheder: de havde ikke glemt mig, og undersøgelsen var igang, men de kunne ikke sige noget om hvor lang tid, det ville tage og om jeg ville få mine penge. Da jeg meget naivt bad om et direkte nummer til “den internationale afdeling”, så vi kunne skære mellemledet væk fremover, fik jeg at vide, at “de snakker ikke med kunder”, hvortil jeg kun kunne svare “Sådan et job vil jeg også have”. Jeg tror ikke kundeservice-fyren fangede sarkasmen. Da jeg så prøvede at forhøre mig om hvordan jeg skulle forholde mig fremover, fik jeg et svar noget i stil med “Don’t call us, we’ll call you”.

Får jeg mon mine penge igen? Jeg håber på det bedste men frygter det værste… Og jeg må nok indrømme at Nykredit i lige præcis denne sag ikke lever op til mine forventninger, for en af de andre, som også overførte pengene, fik sine tilbage automatisk uden at skulle igennem noget besvær. Og han fik dem tilbage mindre end en uge efter vi kom hjem. Og han har ikke Nykredit som bank…

Som en lille sidste ting, der skal ud mellem sidebenene mod en bank, som jeg ellers tidligere har rost her på bloggen, så vil jeg da gerne nævne, at det er fuldstændig åndssvagt at netbanken holder lukket mellem kl.01:00 og 06:00 om natten! Jeg er ikke den eneste der har det sådan, og til Nykredits ros, så er det da altid noget, at de svarer på spørgsmålet.

..fortsat fra sidste uge..

Her følger lidt flere billeder og videoklip fra vores anden og sidste uge på Galapagos.

Lørdag aften holdt vi en lille fest hos Sunes onkel, Franklin. Her er Gregers igang med at tæske bøfferne inden de ryger på grillen.

Dette køleskab indeholdt de koldeste øl, jeg nogensinde har drukket. Needless to say, så smagte de godt.

Søndag var en stille og rolig dag, hvor vi tog hen til Charles Darwin Research Station, hvor der var nogle utroligt tamme skildpadder. Læg mærke til gabet på den i baggrunden!

Mandag sejlede vi ud til Bartolome, som er en ø udelukkende bestående af lava. Det lignede seriøst et månelandskab nogle steder…

.. men udsigten var ikke helt dårlig!

Fra båden så vi en Galapagos Haj, men den nåede vi ikke at tage et billede af, så I må nøjes med denne pelikan.

Onsdag sejlede vi til San Cristobal, hvor vi bla. var ude at snorkle, da vi fik øje på denne fætter. Det er jo ren Godzilla!

Sejlturen til Cristobal var ikke sjov: 3 timer, 2m bølger og en utæt båd, der gjorde at vandet stod ind fra alle sider… Konsekvens: vi legede big-shots og lejede et privatfly tilbage til Santa Cruz :)

Fredag var vi tilbage, og vi fik en sidste tur til Turtle Bay, hvor denne havleguan lå og slappede af i havkanten.

..altså lige indtil den fik nok af turisten med kameraet, og stak af.

Vejen hjem gik over Quito, som er en ret flot – og meget bakket – by.

Der var også en meget flot katedral i Quito.

Ikke flere billeder herfra, men Louise har også smidt nogle stykker op her og her.

I mandags kom Louise og jeg hjem fra en fantastisk ferie på Galapagos øerne, hvor vi tilbragte 14 dage i, hvad jeg vil kalde, noget af det mest fantastiske natur, den her planet har at byde på. For dem, der ikke ved det, så er Galapagos en lille øgruppe, der ligger ca. 1000km vest for Ecuador – midt ude i Stillehavet (lige her).

Ord kan ikke beskrive alle de ting vi så og oplevede, så her følger nogle billeder og videoklip fra den første uge – uge 2 følger en af de nærmeste dage, så stay tuned…

Udsigten fra Angermeyer Waterfront Inn, som var vores base i alle 14 dage.

En af de lokale søløver tager en slapper på bænken – et helt normalt syn i Puerto Ayora!

Det vrimler med firben af forskellige typer – dette er et Lava Lizard.

Gordon’s Rocks, hvor vi havde en stribe dyk.

Louise, Nik og Janus gør klar til at hoppe i vandet. I modsætning til visse andre huskede de Buddy Checket…

Der er ikke mange koraller i havet omkring Galapagos, men derfor kan der godt være lidt farve – her er det gulhalet kirurgfisk.

Et par Whitetip Hajer svømmer forbi. Der var 6-7 stykker i denne gruppe, men de nægtede at stille op til gruppefoto.

Et lille videoklip af en ensom Whitetip haj.

Fredag var vi en tur i highlands, hvor der er fyldt med kæmpe skildpadder.

Den her var ikke meget for at stikke hovedet ud.

Her er vi på en 2.5km lang sti ud mod Turtle Bay, som er en fantastisk strand.

Stranden er fyldt med havleguaner (der iøvrigt kun findes på Galapagos), og de er ikke specielt generte. Der gik dog kun et par sekunder efter dette billede var taget, før Gregers havde fået en saltvands-snotter…

Denne drønnert var den absolut største vi så – den var omkring 150cm lang!

Der er fyldt med kaktusser, og det er altså et imponerende syn, når der står en hel skov af dem.

Krabberne er ikke ligefrem kedelige og grå på Galapagos!

Denne havleguan kom svømmende lige forbi hotellet.

..to be continued..

Om et kort øjeblik (ok, nok nærmere 10 timers tid i skrivende stund) hopper vi ind i det nye år og endda det nye årti, og normal ville jeg sætte mig ned og skrive hvad det det nuværende år har budt på, men jeg synes ikke rigtig at jeg orker det lige nu, så her kommer mit 2009 i stikord: Berlin, Mexico, Louise, Mestre, Tabere, Depeche Mode, Oxford, Metallica, Træning, Ægypten, Manchester…

Det nye år kommer til at starte med et brag. Et brag af en flyvetur faktisk, efterfulgt af hvad der gerne skulle være et brag af en ferie! Den 2.januar hopper Louise, Janus, Morten, Nikolaj og jeg på flyveren til Atlanta, hvorefter vi hopper på flyveren til Quito i Ecuador, hvorefter vi hopper på flyveren ud til Galapagos-øerne, hvor Sune og Gregers venter på os. Der skal dykkes, dykkes og måske skal vi også dykke lidt. Se bare her hvad vi kan være heldige at støde ind i:

Vi er så heldige at vi skal bo på det super-fancy og mega-lækre Angermeyer Waterfront Inn, som jeg glæder mig rigtig meget til at se.

Bloggen kommer nok til at ligge død i de to uger, men jeg skal nok se om jeg kan få taget en masse billeder/videoklip undervejs, som jeg kan få smidt op her, når jeg kommer hjem igen…

Jeg skrev fornylig om DR’s nye webplayer, som jeg er ret imponeret over, og så kom jeg til at tænke på andre TV-kilder på internettet, som jeg enten bruger eller kunne tænke mig at bruge. Jeg springer let og elefant henover sider som YouTube, da jeg vil koncentrere mig om kanaler, der sender live tv.

En sådan station er TV2 Sport, hvor man kan købe enkelte sportsbegivenheder, og jeg har flere gange benyttet mig af den service, primært når Manchester United har spillet Champions League eller Carling Cup kampe. Det fungerer glimrende og prisen ligger også i et rimeligt leje omkring de kr.40,00 for en kamp. Den ene gang hvor forbindelsen skrantede lidt i første halvleg af en kamp, var TV2 Sport endda så venligt at de uopfordret gav mig pengene tilbage og beklagede via en email – det er ikke helt dårlig service, omend det er hvad man burde forvente, men sådan er verden jo ikke skruet sammen.

Jeg har i flere år ventet på at den danske rettighedshaver af Premier League, Canal+, tog sig sammen og gav brugerne muligheden for at se fodboldkampene via nettet mod betaling, da jeg ikke synes at jeg gider abonnere på hele deres pakke blot for at se Manchester Uniteds kampe. Den mulighed er nu kommet via deres web-tv kanal, men jeg har ikke benyttet mig af den endnu, da de tydeligvis har været på en ordentlig cocktail af euforiserende stoffer, da de fastsatte priserne! En Premier League-kamp koster den nette sum af kr.109,00, og det er altså en smule i overkanten for at se en fodboldkamp på sin computer! Ikke nok med det, så har jeg ladet mig fortælle, at de personer, der i forvejen er abonnenter hos Canal+ (og dermed betaler for en pakke i forvejen) ikke engang får rabat, hvis de ønsker at se en kamp via deres computer.

Efter at have været PC-only (og faktisk Internet Explorer-only) i en stribe år har TV2 Sputnik omsider skiftet teknologi og er dermed brugbar for alle – desværre skal man stadig registrere sig og logge ind for at komme til at se noget som helst, og det orker jeg simpelthen ikke. Der kunne de godt lære noget af DR, men mon ikke der er nogle finansielle årsager til TV2’s beslutning.

Alt i alt vil jeg mene at udviklingen går den rette vej, og det kan ikke vare længe før at vi også får muligheden for at se internationale kanaler via computeren – her tænker jeg især på BBC, der har en glimrende afspiller for de engelske brugere, men som naturligvis ikke ønsker at åbne op for udlandet, da de tjener rigtig, rigtig mange penge på at sælge deres udsendelser til tv-stationer over hele verden. Jeg tror dog at det er et spørgsmål om kort tid før rettighedshavere verden over begynde at springe mellemledet over (de lokale tv-stationer) og begynder at sælge direkte til seerne, men om det kommer til at ske via browsere eller software (såsom iTunes) ved jeg ikke.

PS: Jeg er vist nødt til lige at skrive, at jeg selv har været med til at udvikle TV2 Sports hjemmeside, men jeg synes faktisk at det fungerer ret godt med live-playeren, som jeg ikke har rørt ved. Godt, så er det på plads.

Det er ikke så lang tid siden, jeg sidst udråbte nogen til et kvaj her på bloggen, men det er allerede tid igen. Denne gang er valget (fik i den? valget?) faldet på Klaus Bondam, der tilbage i 2005 skrev følgende på sin egen blog:

Min meget kraftige opfordring til det radikale bagland er, at vi ikke indgår i en konstituering med Dansk Folkeparti. Så enkelt er det.

(læs hele blogindlægget)

Vi spoler tiden frem til idag, dagen efter kommunalvalget:

Vi stod til et dårligt resultat, men vi har aldrig i valgkampen lagt skjul på, at vi ville gå efter borgmesterposten, for det er nu engang den måde, man får indflydelse på.

Det vidner om desperation fra en af landets allermest populistiske politikere, og ifølge Politiken.dk har han været så desperat, at han ligefrem har kørt sig selv i stilling til en ikke-eksisterende vice-borgmesterpost. Man kan næsten forestille sig hvordan de andre mødedeltageres tæer har kæmpet en forgæves kamp for at vende sig mod hælen!

Jeg er i forvejen ikke så vild med Bondam som politiker, men nu er al troværdighed og respekt da væk! Mange radikale vælgere har nok haft svært ved at forestille sig et samarbejde mellem De Radikale og Dansk Folkeparti, men det er altså en realitet nu, og dermed er deres stemme måske gået en vej, som de overhovedet ikke havde forestillet sig.
Manu Sareen, der også stillede op for Det Radikale Venstre i København, er heller ikke helt tilfreds med nattens udvikling:

• Manu Sareen: Jeg gik i vrede
• Manu Sareen: Bondam skaber politikerlede

Det skal lige nævnes at jeg selv er bosiddende på Frederiksberg, så jeg har ikke haft min stemme i klemme (Hey! Det rimer!) her – desuden har jeg aldrig stemt radikalt i mit liv, men derfor kan man jo godt blive forarget over en politisk vendekåbe.

Danmarks Radio har et af landets populæreste websites (pt. det 3.mest besøgte), men rent teknisk og innovativt har det i lang tid været lidt bagefter.

Især deres videoafspiller har været udsat for en del kritik, da man som bruger af andet end en Windows/Internet Explorer-kombination ofte har måtte give op – ikke at det ikke kan lade sig gøre at komme til at se videoklippene, men hjælpesiderne er så godt gemt, at jeg efterhånden har lært at en søgning på Google på “dr mac direkte links” er den hurtigste vej til at komme igang med at se lidt tv på sin computer.
Nu har DR imidlertid lagt en beta-version af deres nye live-player online, og jeg må sige at det er en ekstremt positiv overraskelse. For det første så er afspilleren flash-baseret, hvilket gør den platform/browser-uafhængig; for det andet er betjeningen rigtig godt designet og nem at overskue – eneste anke er vel at den indeholder en “pause”-knap, når man i realiteten ikke pauser afspilningen, men stopper det.

Nu håber jeg bare at de implementerer en lignende løsning til de arkiverede optagelser, så al video-afspilning bliver ligeså nemt.

Nu hvor jeg er igang med at rose DR for nye løsninger, så ville jeg da også være et skarn, hvis jeg ikke lige nævnte deres (forholdsvis) nye programoversigt, som jeg synes er pæn, overskuelig og nem at bruge. Faktisk er den blevet min favorit indenfor online tv-oversigter – en plads der i laaaaang tid tilhørte TV idag.
(Nå ja, og så er der også et par tekniske ting, der imponerede mig ved programoversigten, men det er ikke noget som en gennemsnitsbruger lægger mærke til, så jeg vil spare jer for de detaljer, der gjorde indtryk på en HTML/CSS-nørd som undertegnede).

Opsummering: Godt gået DR! Og tillykke med jeres kimblim.dk-skulderklap…

For små to måneder siden gjorde jeg noget, som jeg ellers har kæmpet indædt imod: jeg meldte mig ind i et træningscenter!

Jeg har i lang tid vidst, at jeg måske godt kunne trænge til at komme i lidt bedre form eller tabe et par kilo, men som den flinke og venlige mand, jeg nu engang er, så har jeg givet de føromtalte kilo en chance for at forsvinde af sig selv. Det kunne jeg nok godt have fortalt mig selv var forgæves, men jeg synes nu alligevel at de skulle have chancen. Under alle omstændigheder så kunne jeg efterhånden godt se at min krop godt kunne trænge til at blive brugt til andet end at sidde ned og trykke på et keyboard, så en dag da jeg cyklede hjem fra arbejde tog fanden ved mig, og jeg endte i Fitness World. Endte er nu så meget sagt, for jeg havde skam nøje undersøgt hvilket træningscenter, der lå tættest på min arbejdsplads, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg skal tage mig sammen til at træne, så skal det være så belejligt som overhovedet muligt. Dummere er jeg trods alt ikke.

Jeg har ikke noget mål om at blive det vildeste badejern på Frederiksberg (selvom det nok ikke er umuligt, når man tænker på at bydelen er fyldt med 80-årige), og jeg har overhovedet ingen intentioner om at stå og rive i nogle vægte for at få kæmpemuskler. Jeg er helt sikkert mest til kredsløbs-træning, som det så fint hedder, så jeg bruger min tid på at cykle, ro og løbe – har jeg nogensinde nævnt, hvor meget jeg hader at løbe? Nej? Det er ellers ret meget! Derudover får jeg også lavet lidt ryg- og mavebøjninger, og til sidst slutter jeg af i en maskine, der angiveligt styrker min overkrop. Kloge mennesker mener at man skal have et mål med sin træning, og det har jeg da også, men det er træningen i sig selv; jeg skal træne tre gange om ugen, og det er det eneste mål jeg gider sætte mig. Adskillige af mine kolleger prøver at overtale mig til at løbe broløbet sammen med dem næste år, men helt ærligt: hvorfor skulle jeg løbe 21km helt frivilligt? Det er jo direkte dumt, og er vel nærmest fornærmende mod alle de kloge hoveder, der har opfundet bilen, cyklen, motorcyklen, færgen, toget etc. netop for at vi skulle undgå at løbe/gå så langt?

Indtil nu har træningen ikke givet synlige resultater, og badevægten står vist nogenlunde hvor den også stod for et par måneder siden, men jeg synes godt, at jeg kan mærke forskel. F.eks. cykler jeg både længere og hurtigere end da jeg startede, og det samme gør sig også gældende på løbebåndet. En anden ting, som jeg har lagt mærke til, er at jeg er friskere, når jeg møder på arbejde (jeg træner som regel ved 6.30-tiden), men den der energi det angiveligt skulle give at træne, den har jeg ikke bidt specielt mærke i.

PS: Jeg er faktisk MEGET stolt over at jeg overhovedet ikke har misset en eneste træning indtil nu (bortset fra en uges ferie, hvor jeg var i Ægypten og dermed lovligt undskyldt).

Ja, nu må Kim Larsen altså melde sig ind i klubben med David Owe, David Owes kone og Helge Sander.

I dagens digitale udgave af BT – som iøvrigt mere og mere minder om en daglig version af Se & Hør istedet for en avis - udtaler en fornærmet Kim Larsen sig nemlig om brugen af “Det er i dag et vejr“ i TDC’s nye reklame. Larsen er sur over at det store onde teleselskab har tilladt sig at sætte en til at fløjte melodien, som folk ifølge ham vil genkende som

Det er sgu da den der med Kim

Derudover så siger Kim Larsen også:

Jeg har intet med det at gøre. Jeg synes, at det er tarveligt

Jojo, men hvorfor skulle TDC dog spørge Kim Larsen om lov til at bruge en melodi, som han hverken har skrevet melodi eller tekst til? Han har tjent kassen på at spille og synge en sang, som andre har skrevet for laaaang tid siden, og nu vil han også tjene penge på at andre bruger den i en reklame? Det kan godt være han har gjort sangen kendt, men det er altså ikke nok til at eje rettighederne.

Jeg synes i forvejen at Kim Larsen har dummet sig nok i forbindelse med sine retarderede udtalelser omkring rygeloven (se evt. Janus’ indlæg om sagen her), men nu har han da tabt småkagerne fuldstændig.

Kim Larsen, du er et kvaj!

Jeg er en af rigtig mange, der benytter netværkstjenesten LinkedIn, og det har faktisk ført til en del opringninger og jobtilbud efterhånden. Nogen gange falder jeg over det jeg kalder en dobbelt anbefaling derinde – det er når person 1 anbefaler person 2 og person 2 efterfølgende gengælder tjenesten. Det er faktisk ganske normalt, og jeg kan faktisk ikke se noget forkert i det. Normalt. Der er dog gange, hvor der helt tydeligvis er tale om en aftale eller at man gør det “fordi nu har den anden gjort det”. Se bare her:

Du skal ikke komme og fortælle mig at de to personer (som jeg med mine 1337 photoshop skills har anonymiseret) indenfor fem minutter uafhængigt af hinanden har tænkt: “Jeg skal da lige skrive en anbefaling af X”. Nu virker begge anbefalinger utroværdige, og hvis jeg sad i en stilling, hvor jeg skulle ansætte folk, ville sådanne dobbeltanbefalinger nok trække lidt ned, da de ikke er givet fordi man rigtig gerne vil omtale en kollega/ansat/chef i rosende vendinger.

Er jeg helt forkert på den, eller er der noget om snakken?

For lidt over et år siden skrev jeg her på siden om mine bekymringer ved nogle af pressens (i dette tilfælde Ekstra Bladet) metoder, og de efterfølgende reaktioner blandt befolkningen, hvor folk reelt blev dømt for en forbrydelse før deres rettergang.

Den sag der provokerede mig til at skrive indlægget, fik endnu et kapitel igår, da en af de anklagede blev frikendt i retten. Han er dermed – af den rette instans – blevet erklæret uskyldig i anklagerne, men hvilke konsekvenser har det haft for ham siden anklagerne kom frem? Er hans liv blevet ødelagt? Har hans familie, venner og bekendte vendt ham ryggen? Er han blevet fyret? Jeg ved det ikke, for det er den side af historien som Ekstra Bladet aldrig vælger at bringe! De har i det mindste valgt at bringe historien om frikendelsen, men alt andet havde da også været skandaløst.

Jeg synes på ingen måde at den omtalte person har opført sig passende for en mand i hans alder, men vi lever i et retssamfund, hvor enhver borger har ret til en rettergang, inden man erklærer vedkommende for skyldig.

Note: en af de andre anklagede i sagen blev dømt skyldig, hvilket måske retfærdiggør metoden i nogle folks øjne. Ikke mine.

Min søster var for nylig så venlig at sende mig et par billeder, som hun havde scannet ind:

Ca.1991 – det er rent gætværk fra min side

ca.1991. Jeg kan se at jeg er hjemme hos min mormor, som døde i 1992, og såvidt jeg husker var den bøllehat en ret stor del af mit liv i 1990/91.

December 1995. Jeg er lige flyttet til New York på dette billede, og min søster (som også boede i New York) er igang med at klippe mig, og vi synes det kunne være sjovt at give mig en redneck frisure. Sygehus-undertrøjen hjælper også på indtrykket :)

December 1995. Så er jeg blevet klippet og er klar til at indtage NYC i min superfede Carhartt-jakke.

Juni 1996. Mit adgangskort til den lokale pool/basketballbane.

Forestil dig at du gik og manglede en trøje. Og når jeg skriver “manglede”, så mener jeg ikke “kunne godt tænke dig”, men at du rent faktisk manglede den, og derfor ikke havde noget at tage på overkroppen. Du er lettere desperat efter at købe en trøje, men samtidig vil du også gerne have en pæn trøje, for du ved at det varer nogle år inden du kan skifte den ud. Der kommer en pæn trøje på markedet og du har lige præcis råd til den. Faktisk får butikken omkring 15 af trøjerne (i forskellige størrelser) hjem, men du skynder dig at købe en, for du har jo brug for den. Lad os bare sige at du giver kr.1000,- for den. Der går et par år, og du bruger ikke rigtig trøjen mere, så efter have lånt den ud til en bekendt i et stykke tid, beslutter du dig for at sælge den. Lige netop som du skal til at sætte den i den blå avis, kommer der en tilbudsannonce i avisen, hvor der står at butikken, hvor du købte trøjen, er brændt inde med 13 ud af 15 trøjer, og at de derfor er nødt til at sætte dem på udsalg, så de sænker priserne på trøjerne med mellem 15% og 31% (alt efter størrelse). Nu er du nødt til at sætte din salgspris ned. Det er sgu da surt, ikke sandt?

Så forestil dig at jeg gik og manglede et sted at bo, fandt en fed lejlighed som jeg lige præcis havde råd til, købte den for kr.2.550.000, flyttede hjem til kæresten og lejede den ud i nogle måneder, besluttede mig for at sælge den, fandt en artikel i avisen hvor der stod at 13 ud af 15 lejligheder i min opgang er blevet sat kraftigt ned i pris og at min lejlighed derfor øjeblikkeligt er minimum kr.500.000 mindre værd. Indrøm det: det er sgu da surt, ikke sandt?

Nå, den må udlejes i nogle år istedet, og det sætter da en pause for eventuelle boligplaner lige foreløbig, men jeg er nok en af de heldige under denne finanskrise: Jeg har et godt job og vi bor i en fed lejlighed et fedt sted, så der er ingen panik. Men: det er sgu da surt, ikke sandt?

OBS: Grafen er lavet med det glimrende børneværktøj Create-A-Graph, og er med fuldt overlæg sat i Comic Sans for at illustrere at hele situationen i virkeligheden er lidt tragi-komisk.

Jeg er lige kommet ind af døren efter at have været en tur i biografen, og lad mig blot sige lige med det samme: Du skal gå ind og se The Hangover (eller Tømmermænd i Las Vegas som den hedder på Dansk).

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grint så meget under en film; tårerne trillede og mine mavemuskler (det viser sig, at jeg åbenbart har sådan nogle, omend de ikke er synlige) var tæt på at gå i krampe flere gange undervejs. Der er ikke meget mere at sige end at – og her ifører jeg mig Ole Michelsens hat – film skal ses i biografen, og at The Hangover er pissesjov!

Toodooloo mother fuckers!

Og her snakker jeg ikke om rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro i sidste uge, hvor mine synspunkter iøvrigt kan ridses op ganske kort således:

• De asyl-ansøgere skal ikke sendes hjem, sålænge Danmark selv er i krig dernede! Jeg vil ikke tage stilling til om irakerne skal have permanent asyl eller ej, men jeg synes ikke man kan sende flygtninge tilbage til et land, hvor man selv er en del af besættelsesmagten.
• En kirke er måske nok et helligt sted, men hvis der befinder sig lov-overtrædere derinde, så skal de hentes.
• Når demonstranter fysisk blokerer for politiet og forhindrer dem i at udføre deres arbejde, synes jeg det er ok at politiet flytter dem. Og ja, jeg synes det er ok at de bruger knipler til at udføre deres arbejde, selvom det er et grimt syn. Jeg synes dog ikke det er ok at slå løs på folk, der allerede er på vej væk.

Nå, men jeg kom vist lige lidt væk fra emnet, for det, der egentlig bragte mig til tastaturet, er en helt anden sag, hvor seks betjente har valgt at dække over hinanden i en sag om en anholdelse der gik for vidt. De seks betjente mødte op for at anholde en sindsforvirret mand, men endte med at tage kvælertag på en uskyldig, da de forvekslede de to mænd. Efterfølgende har en læge udtalt at halsgrebet var livsfarligt, og offeret har ingen chance for at udpege betjenten, da han lå på maven, da overgrebet skete. Det har været umuligt at dømme den skyldige betjent, da de seks betjente altså har valgt at holde sammen og dække over hinanden – de påstår simpelthen at de ikke kan huske, hvem der har taget kvælertag på et andet menneske!

Det er da groteskt at ordensmagten på den måde forhindrer domstolen i at udføre sit arbejde, og hvis jeg kunne vælge, så blev alle seks fyret på gråt papir med det samme! De er jo ikke et hak bedre end Blekingegade-banden, der brugte nøjagtig samme strategi for at undgå at blive dømt for mordet på en ung betjent – men burde vi ikke kunne forvente at politiet opfører sig bedre og mere anstændigt end simple bankrøvere?

Så blev der lige surfet lidt trailers, og her er toppen af poppen, the cream of the crop, the best of the best…

Funny People

Big Fan

The Invention of Lying

The Damned United

Heart of Stone

Brothers

In the Loop

Nogen gange falder jeg over udtalelser i pressen, hvor jeg bare må reagere og kalde en spade for en spade – eller en kæmpe idiot, men jeg vil egentlig overlade det til jer at finde på et passende øgenavn til den såkaldte tørklæde-dronning, Charlotte Sparre, som i dagens udgave af BT planter sine fødder noget så grusomt i spinaten.
For lige at give jer lidt kontekst, så handler historien om den 40-årige forretningskvinde/jetsetter, som politiet har haft anholdt i en sag om 140g kokain, og hun kender naturligvis en stribe kendisser, hvoraf nogle ikke tøver med at udtale sig til BT – en af disse er føromtalte Sparre, som udtaler:

Det er frygteligt og forfærdeligt. Uanset om hun er skyldig eller ej, er det enormt synd for hende.

Nej, Charlotte Sparre, der tager du fejl. Det er synd for hende, hvis hun er uskyldig og intet har gjort, men hvis hun har været i besiddelse af 140g kokain med henblik på videresalg, så er det overhovedet ikke synd for hende, at hun er blevet anholdt og har været igennem nogle “hårde” forhør. Det er sådan det er, hvis man overtræder loven, og hvis du mener at en kendt person skal behandles anderledes, så er du DUM!

I parentes bemærket, så er det også lidt dumt af dommeren at udstede navneforbud, når kvindens navn allerede var nævnt i medierne mange steder – så nytter det jo ligesom ikke noget…