Som lovet for nogle uger siden, så kommer her del 2 af min mini-føljeton omhandlende mine erfaringer vedrørende mit skifte fra en Windows-baseret PC til Mac-platformen. Hvor jeg sidste gang snakkede om software, kommer det denne gang til at handle om operativsystemet og hardwaren.
Operativsystemet – OS X 10.5.4 (Leopard)
Første indtryk var ret positivt, idet det næsten ingen tid tog at lave den første installation, samt at computeren lynhurtigt fandt mit trådløse netværk uden problemer. Når man har bootet første gang, synes jeg faktisk ikke forskellen er så forfærdelig stor mellem Windows og Mac – mit umiddelbare bud er at langt de fleste vil kunne skifte uden nogen som helst former for problemer. Og jeg mener vel faktisk begge veje. Der er naturligvis nogle små forskelle hist og her, primært med genvejstasterne, men også i den måde som drag’n’drop fungerer på, men det vænner man sig hurtigt til. Installation af programmer forvirrede mig lidt i starten, fordi der både findes applikationer, der bare skal trækkes over i en folder, imens andre skal dobbeltklikkes for at påbegynde installationen. Igen, det er en tilvænningssag som ikke betyder noget i det store hele.
Operativsystemet er måske nok lidt pænere end XP, men det har ingen effekt haft på min brug af computeren eller min tilfredshed med den, så det er der ingen større grund til at gå i dybden med. Designet er dog meget simpelt og funktionelt bygget op, så man sidder med en fornemmelse af at det hele er lidt lettere, uden at det egentlig er det – til gengæld sidder man også og har problemer med at finde alle de avancerede instillinger man kender fra Windows, men måske har man slet ikke brug for dem? For det meste ikke, men jeg savner nogle mere avancerede indstillinger til mit skærm-setup, for jeg kan ikke have en ekstern skærm sat til og køre to forskellige opløsninger på den og den indbyggede skærm. Eller, jeg kan ihvertfald ikke finde indstillingerne til det, og så sidder man som x-Windows-bruger og tænker “Come on, det må den da kunne – det kan alle computere da“.
En af de ting som jeg synes er virkelig gennemtænkt, er at man kan skifte/oprette tastatur-genveje selv via systemindstillingerne, istedet for via programmerne. Det har bl.a. gjort at jeg kan slå shuffle til/fra i iTunes uden at skulle have fat i musen. Det er små ting, men når man sidder foran computeren 8-10 timer om dagen, så er tastatur-genveje absolut u-undværlige i alle henseender, og derfor er det fedt at det bare virker. At tastatur-genvejen så også figurerer i iTunes-menuen bagefter, er bare en super-detalje der kan frembringe et smil på de små nørde-læber.
En anden lækker detalje er netværks-håndteringen, som forløber så let som ingenting – hvor jeg før skulle søge efter min netværks-harddisk, så finder OS X den med det samme og forbinder til den, så den opstår som et drev i min Finder. Smukt og nemt. I det hele taget er jeg meget imponeret over netværks-håndteringen, både den trådløse og den almindelige.
Går OS X nogensinde ned? Ja, bestemt. Men ligesom på Windows, så tror jeg at det for det meste skyldes hardware-mæssige udfordringer, hvilket bringer os til…
Hardware – MacBook Pro og iMac
Jeg startede med at få den bærbare MacBook Pro, og et par uger efter det blev den suppleret af en iMac til hjemmekontoret (soveværelset), og af de to kan jeg uden et øjebliks tvivl sige at iMac’en er et langt, langt bedre produkt.
Designet af hardwaren er naturligvis sublimt – det er trods alt et af Apples kendetegn, men jeg synes at form har vundet over funktionalitet, ihvertfald på MacBook Pro’en. Den har simpelthen ikke udluftning nok (især ikke når den er lukket og sluttet til ekstern skærm), hvilket gør at den bliver brandvarm. Faktisk bliver den til tider så varm, at jeg ikke kan sidde med den i skødet! Jeg har måtte installere et lille stykke software, der kan kontrollere blæserne i computeren, så den kan få lidt ekstra køling, men selvom jeg har skruet godt op for ventilationen, så rammer CPU’en nemt 75-80 grader, og det er altså faretruende højt. Konsekvensen? Min MacBook Pro går ned (hårdt) 3-4 gange om ugen. Det er 3-4 gange mere end min IBM ThinkPad gjorde, så myten om at Windows-baserede maskiner går mere ned end Mac’er, har altså vist sig som netop det: en myte. Hvis du vil overbevise mig om noget andet, så foreslår jeg at du ringer til Mythbusters, så må de afgøre det.
Derudover undrer det mig en hel del, at man laver en bærbar computer som med sine kraftige specs er henvendt mod professionelle (deraf navnet, I presume), og så ikke laver en docking-station/port-replicator. Hvorfor fanden skal jeg sætte fem ledninger til den hver morgen og tage dem ud igen hver aften? Og man skal så åbne computeren, trykke på power-knappen og herefter skynde sig at lukke den igen, ellers fungerer skærm set-up’et ikke ordentligt. Jeg vil have en docking-station NU!
Findes der iøvrigt noget mere irriterende end hyletoner? Det må ihvertfald ligge på top 10, og min MacBook Pro er mester i at levere hyletone. Det sjove er at det kun kommer, når jeg har ørebøfferne i OG jeg allerede har afspillet et stykke musik. F.eks. når jeg har hørt en sang i iTunes og sætter den på pause, så kommer der en fin hyletone, der først forsvinder, når jeg sætter noget musik igang igen… Ekstremt irriterende, men samtidig er det så lille en ting at man ikke gider sende sin computer til reparation i 3-4 uger for at få det fixet.
Jeg har endnu ikke oplevet at iMac’en er gået ned, og det virker som et lækkert, lækkert stykke hardware, men jeg må også være ærlig at sige, at den slet ikke bliver presset ligeså hårdt som den bærbare, da den mest bliver brugt til lidt internet/mail-brug og meget lidt photoshopping/programmering.
Hvis jeg skal tage et skridt eller to tilbage og prøve at vurdere situationen objektivt, så ville jeg til enhver tid anbefale en stationær Mac, men hvis jeg kunne få en IBM Thinkpad som kunne køre OS X, så jeg kunne teste i begge miljøer, ville jeg vælge den fremfor en MacBook Pro til enhver tid. Det skal dog siges, at der snart kommer nye MacBook modeller, og mon ikke nogle af varme-problemerne er løst der?
