Kategorier
medier nothingness

Farvel FaceBook

Mandag morgen i denne uge lukkede jeg min Facebook-konto. Det er en beslutning, jeg har gået og tygget lidt på i et par måneder, men i fredags besluttede jeg mig så for at det var tid, så jeg gjorde opmærksom på mine kontaktoplysninger overfor mine “friends” derinde og lod dem stå weekenden over.

Som sagt lukkede jeg kontoen mandag morgen… Eller, man lukker jo ikke bare sådan uden videre sin Facebook-profil – faktisk har jeg måtte ansøge om at lukke den, og det tager så et par ugers tid inden de gør noget ved det. Det er en klar strategi fra deres side, for de håber på at brugeren når at ombestemme sig inden de 14 dage er gået, og så kan man annullere sin ansøgning.

Der er en del, der synes det er en mærkelig beslutning og de kan ikke forstå hvorfor i alverden, jeg dog vil lukke ned for det sociale netværk. Ikke at jeg behøver at forklare mig overfor nogen, men jeg har nu ikke noget imod det (omend det bliver i kort form her):

  1. Facebooks regler og betingelser for ejerskab over data er ikke ligefrem blevet bedre med årene. Tværtimod, og jeg ønsker ikke at de skal vide alt om mig og mine “friends“.
  2. Jeg blev træt af at modtage, hvad der burde være emails, inde på Facebook. For mig var det ikke en ekstra indbakke.
  3. Jeg er som person nok meget enten/eller, hvilket vil sige at jeg ikke kan nøjes med at følge bare en lille smule med – jeg skal helst læse alle statusopdateringer. Det er ikke specielt fornuftig brug af min tid.

Årsagerne kan forklares meget mere detaljerede, og det gør jeg også gerne personligt, men her på bloggen bliver det altså ikke til mere end ovenstående.

Desuden så synes jeg at Sir Tim Berners-Lee (manden, der opfandt internettet) har en god pointe, når han siger at store, lukkede sites er med til at fragmentere internettet, hvilket er i klar strid med hans intentioner med nettet.

Facebook har helt sikkert bragt en masse positive ting med sig og jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har haft en profil derinde, men jeg har – efter cirka 2.5 år på sitet – valgt at det ikke længere er noget, som jeg får nok ud af.

Vi ses ude i det virkelige liv 😉

Kategorier
nothingness

LinkedIn – kan det overhovedet bruges til noget?

LinkedIn

LinkedIn er et professionelt netværks-site, som bl.a. kan bruges til at holde styr på alle sine kontakter og via disse skabe nye forbindelser. Nogle bruger LinkedIn som deres online CV, og jeg er en af disse personer – det er trods alt nemmere at have sit CV liggende ét sted istedet for at skulle opdatere en lokal fil på computeren, som så risikerer at blive slettet eller blive utidssvarende.

Igår kom jeg til at tænke på om jeg overhovedet bruger LinkedIn til noget brugbart, eller om det – som så mange andre sociale netværks-websteder – blot er spild af tid? Jeg ved det ikke rigtig, men det afhænger nok meget af folks måde at bruge det på.

Det er ingen hemmelighed, at jeg er blevet kontaktet af nogle firmaer, der havde set min profil på LinkedIn, og som mente at jeg besad nogle kompetencer, de kunne bruge i deres forretning. Det skal dog også siges at disse firmaer ikke fangede min interesse, og at jeg egentlig ikke har lagt mit CV op som en slags online ansøgning til hvem, der end måtte være interesseret.
Desuden kommer nogle af opkaldene fra såkaldte headhunters, som i virkeligheden bare er folk, der fakturerer firmaer for at surfe kompetencer på LinkedIn – i min verden er en headhunter en professionel person, der kender en masse mennesker i en masse firmaer og på den led kan matche firmaer og personer op mod hinanden. Enhver idiot kan jo sige “Firma A har brug for den og den kompetence, jeg søger lige på LinkedIn“! Risikoen for at kompatibiliteten mellem firmaet og den potentielle medarbejder er stor, er jo forsvindende lille, hvis du spørger mig. Og må jeg også pointere, at det ikke er specielt professionelt at ringe til TDC’s hovedtelefon, spørge efter mig, og derefter plapre løs om jobtilbud! Sådan noget gør man for det første udenfor normal arbejdstid og på et direkte, privat nummer.

Problemet med LinkedIn opstår bl.a. når brugerne er lidt for fantasifulde omkring deres evner og kompetencer, for ligesom ude i den virkelige verden har man jo muligheden for at pynte på sit CV, og dermed fremstå langt mere kompetent end man er… Lad mig komme med et unavngivet eksempel som jeg fandt i mit såkaldte professionelle netværk:

Bred erfaring med web strategi, content udvikling og online markedsføring gennem mere end 18 år.

Nu vil jeg nødig være nævenyttig, men helt ærligt! Webstrategi og online markedsføring siden 1990? Øh, hvilket online medie snakker vi om? BBS? Webstrategi i 18 år? Det hænger jo overhovedet ikke sammen, og hvis jeg sad i en stilling, hvor jeg skulle afgøre om vedkommende skulle have et job, så ville svaret uden tvivl blive af negativ karakter.

I bund og grund synes jeg, at LinkedIn er rigtig smart, men ligesom så mange andre ting kan det misbruges (både bevidst og ubevidst), og det er da en fornøjelse at vide, at hvis jeg nogensinde skulle i kontakt med en person i et specifikt firma, så kunne jeg bruge mit netværk på LinkedIn til det.

Bruger du LinkedIn? Og hvad er dine erfaringer med det?

Kategorier
nothingness

Fanget i et spind af spild-af-tid

Der sad jeg hos Vilhelm og Simone og snakkede stille og roligt, og lige pludselig var mit liv reduceret i værdi betydeligt.

Vi sad nemlig og snakkede, og kom ganske kort ind på om vi skulle til Ægypten og dykke til sommer, hvorefter Simone siger: “Jamen, du er ikke på Facebook, og det er der vores kommunikation foregår“… Jeg ved ikke hvad der gik af mig, for jeg gik straks ind og meldte mig til, selvom jeg før har spekuleret på om jeg overhovedet gad være på Facebook, og dengang kom jeg endda frem til at det nok bare er spild af tid.

Nå, men jeg er altså ikke at træffe de næste mange måneder, jeg er igang med at opdatere min status på Facebook skal jeg sige dig!

Jeg har jo iøvrigt en teori om sociale netværk, som nok skal høres fra mig in person (hvad er det bedste danske udtryk for det? Snowie? Matias? Nogen gode bud?), men den går kort sagt ud på at for mange mennesker ender det sociale netværk med at have den modsatte effekt, nemlig at man kommer til at leve sit sociale liv foran computeren, istedet for rent faktisk at socialisere. Det er der ikke noget nyt i, men jeg synes det er interessant at diskutere, så bring det bare op næste gang du møder mig.

Ikke desto mindre så har jeg dog allerede fundet lidt værdi i det, jeg har nemlig fået kontakt med Alan, som var en af de fire knægte jeg legede au-pair for tilbage i 1996. Dengang var han otte år, og nu går knægten på college! Jeg. Føler. Mig. Gammel.

PS: Jeg forbeholder mig retten til at lukke min Facebook-konto uden varsel – faktisk var det tæt på at jeg gjorde det, indtil jeg istedet tog nogle forsvarsmæssige forbehold:

  • Slog ALLE email-notifications fra
  • Oprettede en special mail-konto til de notifications som Facebook alligevel sender mig

Nu er spørgsmålet så: hvad bliver det næste, jeg bukker under for gruppepresset for?