The Big Blog of Nothingness

Ja, undskyld den barske overskrift, men jeg sidder lige nu og ryster på hovedet over Nordea og deres utrolig små sko! Lad mig begynde fra starten…

I 1997, da jeg kom hjem efter et år i USA, skulle jeg åbne en bankkonto. Valget faldt på Unibank – mest af alt fordi det var den første bank jeg stødte ind i, men det virkede nu også ganske seriøst og iorden, og jeg er sikker på at gebyrerne og betingelserne var ligesom i alle andre banker. Unibank blev til Nordea, og det havde egentlig ikke nogen som helst effekt, udover at den fine enhjørning på mit visa-dankort forsvandt. Jeg må vel indrømme at jeg var en ganske tilfreds kunde i flere år, og jeg havde aldrig nogen problemer med at få hverken kassekredit eller lån, hvis jeg stod og skulle bruge det. Alt var med andre ord fint…

Indtil jeg havde penge på kontoen altså! For lidt over 3 års tid siden havde jeg et beløb på mellem 60 og 70.000 stående på en opsparing som skulle bruges til udbetaling på en lejlighed (Ja, det var faktisk nok dengang!), og de penge stod jo fint, men banken valgte alligevel at sende mig et brev, hvori de spurgte om ikke jeg ville investere dem eller placere dem på en mere udbytterig måde. Brevet var underskrevet af en person, der åbenbart var min nye rådgiver? Jeg havde en bankrådgiver nede i filialen, men uden at orientere mig om det, var jeg altså blevet overflyttet til en anden rådgiver. Ikke noget stort problem, men jeg synes da at de skal fortælle kunderne, når man får en ny person til at holde øje med ens surt opsparede skillinger. Anyways, tilbage til brevet… Jeg valgte at ignorere det, for de penge skulle jo bruges lige om lidt, og når man skal investere penge skal man tænke langsigtet, hvilket jeg ikke lige havde tiden til – desuden koster sådan noget altid en halv bondegård i gebyrer.

Tre uger senere fik jeg så et nyt brev fra min nye bankrådgiver – “Vi har sendt dig et brev ang. investeringsmuligheder.. bla bla bla.. vær venlig at kontakte mig hurtigst muligt“. Jeg modtog altså, hvad jeg vil kalde en rykker fra banken, som åbenbart mente at mine penge ikke måtte stå på en almindelig opsparingskonto. Jeg blev ærlig talt lidt sur i betrækket, men værre var det dog ikke. Jeg ignorerede igen brevet, og den sag døde hen. Måske fordi jeg hævede pengene et par uger senere og smed dem som udbetaling på en lækker lejlighed på Frederiksberg.

I starten af dette år skete det så igen – jeg kontaktede banken i en eller anden henseende, og fik at vide at min bankrådgiver ikke arbejdede der mere. Jeg spurgte hvorfor kunderne ikke blev informeret om dette, men det sagde de var normalt. Ikke for mig, er det ikke! Jeg har tilfældigvis også haft lidt kontakt med Danske Bank, og da jeg fik ny rådgiver der, fik jeg et pænt brev fra den gamle med “Tak for samarbejdet” og information om hvem min nye rådgiver blev.

Jeg følte så at det var på tide at skifte bank, for jeg gad ærlig talt ikke placere mine penge hos folk, der ikke tager deres rolle seriøst. Jeg valgte Skandiabanken, som er en ren netbaseret bank, og det har været lutter lagkage lige siden. Nå, men de her Nordea konti skulle så lukkes, hvilket jeg ringede til filialen for at gøre, efter at jeg havde overført pengene til min nye bank. Jeg fik – tadaaaaaaaaaa – en ny bankrådgiver i røret, som meget bestemt gjorde mig opmærksom på, at jeg var nødt til at lægge vejen forbi banken for at lukke mine konti, hvilket jeg synes var lidt latterligt, men det måtte jo bare gøres. Jeg kørte forbi, gik op til skranken og sagde at jeg gerne ville lukke alle mine konti og aftaler, og manden bag skranken arbejdede lidt, hvorefter han bekræftede at det var hermed gjort, og farvel og tobak. Endelig var jeg fri for Nordeas stramme lænker, og jeg følte mig som et helt nyt menneske. Ok, jeg overdriver, men det fremmer jo forståelsen: jeg var glad, ok?

I sidste uge lå der en besked på min telefonsvarer: “Det er XXX fra Nordea. Jeg ringer fordi du har et lille overtræk på din konto, ring venligst til mig“?? Overtræk på min konto? Jeg har ikke nogen konto for helvede, men jeg måtte jo gribe røret og ringe til ham. Han kunne så fortælle mig at der var et gebyr på kr.2,- som var for at overføre pengene til Skandiabanken, og i maj måned var der et gebyr på kr.10,- for et kontoudtog – mit overtræk var altså på kr.12,-, men der var så løbet lidt positive renter på, så ialt skyldte jeg Nordea kr.10,25. Jeg startede så med at gøre ham opmærksom på at mine konti var lukket, og at det ikke var mit problem, at det ikke var effektueret ordentlig, men som han sagde: “Hvis jeg skal være helt streng, så skal jeg jo bede om pengene“. Ja den er god mester, men må jeg så lige gøre det klart for dig, at de kr.10,- for et kontoudtog, er blevet lagt på min konto EFTER at den er blevet lukket. De kr.2,- var et gebyr for noget jeg egentlig havde foretaget mig inden, men det var vist at gå i lidt små sko for Nordea at bede om et totalbeløb på 25 f**king øre? Efter lidt forhandliger frem og tilbage fik jeg min vilje: kontoen er nu lukket for alvor, og jeg skal ikke betale dem noget som helst – til gengæld burde jeg være fræk nok til at sende dem et brev, hvor jeg beder dem om mine kr.1,75 som jo er tilskrevet i renter…

Må jeg hermed opfordre alle, der overvejer at skifte bank til at fravælge Nordea. Og har du konto i Nordea, så tag dog og skift til en billigere og bedre bank!

Jeg er glad for at bo i Danmark og efter et par udenlandsophold er jeg bare blevet endnu gladere for det. Danmark er sgu et dejligt land – ikke at jeg vil fraråde folk at flytte til udlandet, for det er da helt klart en erfaring man kan nyde godt af. Jeg har bare ikke lyst til at bo i udlandet igen. Lige foreløbig ihvertfald – man skal jo aldrig sige aldrig… Til trods for at jeg er så glad for lille Danmark, er det jo ikke sådan at jeg går og glæder mig over det hver dag eller render rundt med landsholdstrøjer, flager eller lignende. Kort sagt er jeg vel ikke så nationalistisk indstillet?

Det er amerikanere til gengæld. Mon ikke de er stolte over at bo i Land of the free, Home of the brave! Og de er så stolte at det kan pisse mig af… Bevares, jeg har været i USA mange gange, og jeg synes helt klart at landet har nogle fantastiske ting, men jeg fatter ikke at man har travlt med at have flag hængende fra sin veranda. Eller at man har et klistermærke af den amerikanske ørn i bagruden på sin kæmpe-truck. Eller at man forherliger sin egen nation frem for andre. Nu skrev jeg før at deres stolthed kan pisse mig af, men det er faktisk ikke helt sandt; det der pisser mig af, er at de synes det er så forbandet vigtigt, at vi andre får at vide, hvor utroligt fejlfrit et land USA egentlig er. Jeg ved ikke hvilken type propaganda man skal igennem i de amerikanske skoler, men lærerne må have en speciel evne til at fratage ungerne deres kritiske sans – ellers ville Bush vel ikke være præsident? Det kan selvfølgelig også være at de har erstattet skolemælken med en hemmelig formular der pådutter eleverne de gode, gamle amerikanske værdier? En slags patriotjuice kan man vel kalde det.

Nu er det ikke fordi vi er så specielt udsatte for den amerikanske patriotisme (hedder det egentlig det?) her i Danmark – eller hvad? Jo, det er vi faktisk! Deres film og tv-serier er jo gennemsyret med lortet, så man får kvalme af hvad man ellers troede skulle være god underholdning! Sidste nye eksempel på dette er tv-serien “The Unit”, som jeg ellers synes startede rigtig godt, men i seneste afsnit gik det virkelig galt: Der var naturligvis den klassiske scene hvor Stars and Stripes bliver hejst mod himlen til lyden af nationalmelodien, men den slags scener er jeg efterhånden blevet immun overfor. Men når afsnittets bi-historie handler om en kvinde, der har mistet troen pga. en ufrivillig abort og som bliver udsat for lidt pres fra omgivelserne for at finde tilbage i de kristne rækker, så synes jeg efterhånden at jeg har fået nok. “Jamen, kristendom har da ikke noget med USA at gøre?” kan jeg høre den skeptiske læser spørge. Og så må jeg svare at den skeptiske læser tilsyneladende aldrig har været i USA. USA og religion hænger uløseligt sammen, og beviset bliver vi udsat for hvert år, når oscar/grammy/emmy/indsæt ligegyldig pris her-vinderen starter med at takke sin gud. Misforstå mig ikke, jeg har absolut ingenting imod religion, men jeg har noget imod at blive påduttet den og dens værdier, hvilket er en utrolig amerikansk ting at gøre.

Som en lille bonus er her en video med en mand, der helt sikkert har drukket for meget af den før-omtalte patriotjuice..

Jaja, jeg ved det godt, jeg burde holde mig fra computeren og nyde min fridag, men jeg var simpelthen lige nødt til at få min vrede ud her!

Jeg har et mindre firma, som jeg skal have lukket da der ikke rigtig er nogen grund til at holde det i live mere, så jeg brugte min formiddag på at køre ud til Tagensvej til ToldSkat på Finsensvej, så jeg lige kunne få ordnet de formaliteter derude. Men, nu er ToldSkat jo blevet til slet og ret SKAT, og derfor var det kontor blevet omdannet til et motorkontor, men de var da flinke nok til at henvise mig til SKAT på Teglholmen. No problemo, jeg kører da mod Teglholmen, som jeg udemærket ved hvor ligger, for jeg arbejder nemlig på Teglholmsgade til daglig, og Teglholmen ligger jo lige ved siden af.

Jeg kørte dog rundt på Teglholmen et stykke tid og der var ikke skyggen af en stor offentlig bygning, hvor man kunne ordne sådanne ting, og jeg måtte til sidst ringe til oplysningen, som gav mig nummeret til SKAT. Da jeg ringede til dem for at få den præcise adresse oplyste de mig om at de lå på Sluseholmen 8. Sluseholmen? Hvorfor fanden blev jeg så henvist til Teglholmen? Oh well, jeg satte retning mod Sluseholmen, som jeg tilfældigvis også ved hvor ligger, fordi jeg har arbejdet for et firma, der har en afdeling der..

Jeg fandt uden problemer den grimme bygning der udstrålede “Vi tager dine penge med glæde“, og konstaterede at det måtte sgu være SKAT. Ganske rigtigt, og jeg begav mig indenfor og henvendte mig i receptionen, for at høre hvem jeg skulle snakke med. “Det er i Kampmannsgade” sagde damen frisk og frejdigt, selvom hun sagtens kunne se at det var det helt forkerte svar. Jeg fortalte hende om de flinke mennesker på Finsensvej, der havde henvist mig til Teglholmen/Sluseholmen, men hun kunne ikke rigtig hjælpe mig, og måtte meget lidt (alt for lidt, hvis du spørger mig!) beklagende henvise mig til et nyt kontor. Er der nogen her der kan hjælpe mig med at finde det kontor på Kampmannsgade på det her fine kort?

Jeg hader offentlige instanser der ikke aner hvad de laver.