Hvis der er én ting, som jeg bliver gladere og gladere for ved internettet, så er det at finde rigtig godt indhold — indhold, som man før i tiden skulle købe et hav af magasiner for at læse, men som nu ligger frit tilgængeligt for os allesammen.
Jeg gjorde det sgu! Altså, det jeg snakkede om i mit forrige indlæg: oprettede en server ovre hos DigitalOcean og fik lagt nogle sites derover. Det er stadig work in progress, men bare det at du kan læse dette, betyder at noget er gået godt… Der er stadig et stykke vej endnu, så hvis du støder på fejl, så råb lige op!
Stort tak til bl.a. Henrik Schack og Flemming Mahler for deres hjælp — det er ikke barnemad at opsætte sin egen server, og jeg havde nok opgivet, hvis jeg ikke havde dem i nærheden.
PS: hvis du også vil have din helt egen server hos DigitalOcean, så brug linket ovenover, så får vi begge to rabat.
Det sker desværre nu med jævne mellemrum at jeg modtager en email fra min internet-host, hvori der står at min konto er blevet hacket. De kan ikke sige præcis hvad der er sket, eller hvornår det er sket, men de vælger af sikkerhedsmæssige hensyn at lukke ned for mit site indtil jeg har ryddet op i nogle filer.
Problemet er at selvom jeg gør dette og efterfølgende ændrer alle passwords til såvel FTP-server, database, WordPress-installationer osv., så sker det igen et par måneder senere.
Denne gang har jeg valgt også at slette alle mine WordPress-plugins, hvilket nok skal ødelægge et eller andet på sitet, men det finder jeg jo nok ud af.
Det kunne selvfølgelig også være at jeg bare skulle tage mig sammen og få sat en Digital Ocean server op med HTTPS og hele baduljen …
Tidligere politisk rådgiver for David Cameron, og nuværende CEO i et tech-firma i Silicon Valley, Steve Hilton, ejer ikke en mobiltelefon.
Læs historien på The Guardian: I run a Silicon Valley startup – but I refuse to own a cellphone (den findes også på dansk hos Information: Befri dit liv — drop din mobil).
Det er interessant læsning og måske en smule for drastisk for de fleste, men hvis bare folk kunne lære at lægge mobilen fra sig i ny og næ, ville verden blive et bedre sted (efter min mening).
Selv går jeg og overvejer om jeg droppe smartphonen igen …
For lidt over to års tid siden skrev jeg et indlæg her på siden, hvor jeg bl.a. begrundede hvorfor jeg var gået væk fra at have en smartphone og beskrev nogle af de tanker, jeg efterfølgende havde gjort mig. Det er siden blevet til en stribe indlæg under den fælles overskrift “Disconnect”.
I mit oprindelige indlæg skrev jeg bl.a.:
Vi holder op med at tale sammen
OK, det lyder drastisk, og det er nok også en smule overdrevet, men vi får ganske enkelt mindre at snakke om fordi vi i forvejen ved så meget om hinanden via de ovennævnte netværk. Og når vi tilmed ikke behøver snakke os frem til svar på spørgsmål, men bare kan slå det op på vores telefon, så bliver taletiden reduceret væsentligt.
I lørdags var der så et længere debatindlæg på New York Times’ hjemmeside, der — på en lidt mere videnskabelig måde end mine ubegrundede påstande — giver mig ret. Blandt andet er det rigtig interesant at den blotte tilstedeværelse af en telefon på bordet, gør at vi interagerer mindre med hinanden:
It’s a powerful insight. Studies of conversation both in the laboratory and in natural settings show that when two people are talking, the mere presence of a phone on a table between them or in the periphery of their vision changes both what they talk about and the degree of connection they feel. People keep the conversation on topics where they won’t mind being interrupted. They don’t feel as invested in each other. Even a silent phone disconnects us.
Læs hele indlægget her: Stop Googling. Let’s Talk.
Note: Jeg er siden gået tilbage til at have en smartphone omend jeg (forhåbentlig) har et lidt andet brugsmønster nu.
Da jeg var en lille dreng, og mobiltelefonen endnu ikke var kommet på markedet til almindelige mennesker, var fastnet-telefonen vores primære kommunikationsmiddel. En af de ting jeg husker allertydeligst omkring vores fastnet-telefon er, at hvis den ringede efter kl.21:00, så måtte der “være sket noget”. Det var en slags uskreven regel, og om den kun gjaldt i vores familie og omgangskreds aner jeg ikke, men telefonen ringede ihvertfald meget sjældent efter kl.21:00 hjemme hos os.
Nu går der ikke 10 minutter uden at telefonerne omkring os bimler og bamler, og selvom jeg gerne så det ændre sig, tror jeg ikke at det sker, så istedet vil jeg gerne lave en lille liste over de uskrevne regler (man kan kalde det for en slags moderne Emma Gad indenfor telefonetikette), jeg selv følger, når jeg bruger min telefon. Hvis der er nogle af dem, der giver mening for dig, så brug dem — hvis du synes det er helt hjernedødt dumt, så svin mig til. The choice is yours.
Der er undtagelser til ovenstående, og det er nok ikke alle der fungerer lige godt for dig, men nu ved du ihvertfald hvordan du skal håndtere telefoni og etik, når du har lyst til at ringe til mig.
Via en fankonto på Twitter, blev jeg opmærksom på et af den engelske gadekunstner Banksys værker værk af den brasilianske kunstner, Felipe Luchi1, der går meget godt i tråd med udviklingen og nogle af de tanker, jeg selv har gjort mig omkring vores forhold til mobiltelefonerne:
modern prison pic.twitter.com/5gJkmkM3tq
— banksy (@originaIbanksy) December 6, 2014
1) Man kan åbenbart ikke stole på internettet mere; årsagen til at jeg troede det var Banksy, der stod bag værket er den simple, at han tweetede det uden at give kredit til Felipe Luchi, og så spredte det tweet sig.
Jeg forsætter hvor jeg slap — for små 11 måneder siden — med endnu et link til en avis, hvor der er et debatindlæg om vores brug af og omgang med mobiltelefoner og de sociale netværk.
En af Berlingskes faste bloggere, Tom Jensen, har idag lagt et indlæg op med titlen “Smartphone-junkie“. Der er ikke de store præmier for at gætte, hvad det handler om.
Den anden dag sad jeg i bilen og hørte en udsendelse på Radio24Syv, der hedder Elektronista. Det er ikke noget jeg normalt hører, men når jeg kører bil, kan jeg godt lide det, som amerikanerne kalder for “talk radio” — altså, radio, hvor der primært bliver snakket istedet for spillet musik.
Med i udsendelsen var forfatteren (og meget mere) Knud Romer, som bl.a. fortalte om sit forhold til mobiltelefoner (“Mobiltelefonen er en pest”), og det at man konstant er online. Han har gjort sig mange interessante tanker om det, og jeg kan ihvertfald godt nikke genkendende til meget af det han siger.
Lyt til hele programmet her på Radio24Syvs arkivside. Nå ja, og der bliver iøvrigt også snakket om porno, amputerings-fetishisme og det at skide i bukserne af begejstring over internettet.