The Big Blog of Nothingness

Idag bliver jeg 31 år gammel.

Alder er ikke noget der normalt betyder noget som helst for mig, men man kan da altid bruge sin fødselsdag til at gøre status over året, der er gået. Og hold da kæft et år… Aldrig nogensinde har jeg haft så kaotisk, ustruktureret og stressende år som det, der idag er slut.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke har været det letteste år af mit liv – snarere tværtimod. Jeg har lært meget det seneste år, og mange af mine lærepenge er kommet pga. svære tider og fejltagelser. Jeg håber på bedre tider forude, og jeg gør da også hvad jeg kan for at nogle af situationerne ikke skal gentage sig, men livet er fandme ikke altid let 🙁

Nu skal det ikke altsammen blive dystert og deprimerende, for der er da også sket en hel del gode ting i løbet af året: Jeg har fået ny cykel (to gange), jeg er begyndt at skate regelmæssigt, jeg har genopfrisket gamle minder, jeg holdt nytår i England, det lykkedes mig at skrive et par plugins, jeg fik den fedeste mobil, jeg blev underholdt fyrsteligt og sidst men ikke mindst så har jeg slet og ret været glad.

Men, man kunne selvfølgelig også bruge dagen idag til at kigge lidt fremad. Og hvis jeg lige tager min krystalkugle frem, så ser det ud til at den næste måned skal gå med arbejd’ arbejd’. Hmm, ikke ligefrem opmuntrende, hvis jeg skal være helt ærlig, men om en måned ser tingene forhåbentlig lidt lysere ud.

Et tiltag jeg vil forsøge mig med her på siden, det er at uploade et billede om dagen, som så vil ligge øverst til højre på siden – billedet vil nogen gange være et selvportræt, andre gange ikke, men jeg skal gøre mit bedste for at der kommer et nyt om dagen. Under alle omstændigheder vil der om et år have været vist 365 stykker, men nogen af dem vil måske blive uploadet i små mængder ad gangen. Skriv endelig kommentarer til billederne, så jeg ved hvad der rykker…

Yes yes, så er daddy Blim igen cyklende! Og i absolut fedeste stil, hvis jeg selv må have lov til at sige det. Folk der kender mig eller læser min blog, ved at jeg engang havde en Sunn Vertik, som jeg var utrolig glad for. Som blev stjålet. Og dernæst købte jeg en Schwinn Mesa, som jeg nåede at have i lidt over et halvt år, inden den blev stjålet. Nå, long story short, som man siger i engelsk-talende lande (og åbenbart også på dansk-talende blogs), så skulle jeg jo ud og have mig en ny cykel, og selvom jeg sidst jeg skulle købe cykel, fandt ud af at man ikke længere kunne købe Sunn i Danmark, så bestemte jeg mig for liiiiige at give den et forsøg mere. Jeg fandt et mountain-bike forum, skrev en post og ventede spændt på svar… som kom lynhurtigt! Og hvilken glædelig besked! Der var tilsyneladende en forhandler på Frederiksberg, der nu havde Sunn, så en tirsdag eftermiddag smuttede jeg en tur forbi Nordre Fasanvej og kiggede, og minsandten om der ikke hang et par Sunn cykler i vinduet. Jeg gik ind, fik en snak med ejeren af forretningen, og lovede at vende tilbage lørdag med pengepungen klar – grunden til at jeg ikke købte lige på stedet, var sådan set at jeg lige skulle vende købet med good ol’ Keld, som jo er uddannet cykelmekaniker – Og iøvrigt solgte mig min første Sunn tilbage i det forrige århundrede.

Jeg fik vendt cyklen med Keld, han godkendte og mumlede noget i retning af “gode dele…. meget cykel for pengene“, og det hørte jeg som “KØB! KØB!“. Så som lovet kom jeg ned i forretningen lørdag, bad Jens, som ejeren af Bernhard Cykler hedder, om at varme dankort-maskinen op, og et par minutter senere var jeg igen cykel-ejer. Men næsten vigtigere endnu: Jeg var nu Sunn-ejer igen. Jeg endte med at købe en Hydro Tox, med alt muligt lir, som jeg ingen forstand har på. Men det ser godt ud…

Jeg kunne hente cyklen nogle dage senere – jeg skulle have nogle andre dæk på, der skulle monteres lås og skærm osv. – og i fredags kunne jeg så sætte mig op på cyklen og drage mod arbejdet for første gang. En fantastisk fornemmelse! Altså lige indtil jeg stod med et punkteret bagdæk. HMPHR! Fredag eftermiddag stod jeg så i Bernhard cykler igen, og Jens og hans elev (Penny Hardaway), fik hurtigt konstateret at det måtte være en slange-fejl, eftersom den var punkteret på indersiden og fælgbåndet sad som det skulle. Jeg fik en hyggelig halv time i shoppen, og kunne snart derefter cykle hjemad igen, og det er altså en utrolig lækker cykel!

Imorges cyklede jeg så på arbejde, og my brother from another mother glædede sig til at se min nye cykel, når vi skulle cykle hjemad. Vi kom ned til cyklerne, og han nåede lige at sige et par rosende ord, inden han opdagede det, som jeg havde opdaget ca.10 sekunder før: cyklen var punkteret på baghjulet igen. HMPHR HMPHR! Endnu en tur cykelhandleren, og endnu en ny slange – angiveligt er fælgene utroligt dybe indeni, og derfor tog Jens ingen chancer denne gang, og der blev vel brugt en halv rulle isolér-tape inden fælgbåndet kom på. Nu er jeg igen cyklende, og – undskyld udtrykket – fuck hvor er det fedt.