Kategorier
nothingness

30 » 31

Idag bliver jeg 31 år gammel.

Alder er ikke noget der normalt betyder noget som helst for mig, men man kan da altid bruge sin fødselsdag til at gøre status over året, der er gået. Og hold da kæft et år… Aldrig nogensinde har jeg haft så kaotisk, ustruktureret og stressende år som det, der idag er slut.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ikke har været det letteste år af mit liv – snarere tværtimod. Jeg har lært meget det seneste år, og mange af mine lærepenge er kommet pga. svære tider og fejltagelser. Jeg håber på bedre tider forude, og jeg gør da også hvad jeg kan for at nogle af situationerne ikke skal gentage sig, men livet er fandme ikke altid let 🙁

Nu skal det ikke altsammen blive dystert og deprimerende, for der er da også sket en hel del gode ting i løbet af året: Jeg har fået ny cykel (to gange), jeg er begyndt at skate regelmæssigt, jeg har genopfrisket gamle minder, jeg holdt nytår i England, det lykkedes mig at skrive et par plugins, jeg fik den fedeste mobil, jeg blev underholdt fyrsteligt og sidst men ikke mindst så har jeg slet og ret været glad.

Men, man kunne selvfølgelig også bruge dagen idag til at kigge lidt fremad. Og hvis jeg lige tager min krystalkugle frem, så ser det ud til at den næste måned skal gå med arbejd’ arbejd’. Hmm, ikke ligefrem opmuntrende, hvis jeg skal være helt ærlig, men om en måned ser tingene forhåbentlig lidt lysere ud.

Et tiltag jeg vil forsøge mig med her på siden, det er at uploade et billede om dagen, som så vil ligge øverst til højre på siden – billedet vil nogen gange være et selvportræt, andre gange ikke, men jeg skal gøre mit bedste for at der kommer et nyt om dagen. Under alle omstændigheder vil der om et år have været vist 365 stykker, men nogen af dem vil måske blive uploadet i små mængder ad gangen. Skriv endelig kommentarer til billederne, så jeg ved hvad der rykker…

Kategorier
nothingness rejser tech

Steder jeg har boet og besøgt

Først var det chefen der gjorde det, dernæst fulgte kronprinsen efter og nu er det så blevet min tur til at lege lidt med Google Maps og implementere dem på en eller anden fancy måde.

Jeg har derfor lavet en lille side, som illustrerer hvor jeg har boet og hvilke steder jeg har besøgt – det er endnu ikke alle stederne der er blevet plottet ind, hvilket forklarer det lille og utrolig trendy “Beta”, der følger med siden.

Jeg synes egentlig idéen er sjov nok, men det irriterer mig grænseløst allerede nu, at der ikke findes mere detaljerede kort over Sydafrika, som jo er det mest interessante sted jeg endnu har besøgt. Dog skal der være ros, idet det er utrolig nemt at implementere, hvis man har bare den mindste tekniske forstand.

Kategorier
brok

Stille, tak

Hvis min kære nabo læser med her:
Er du ikke sød at lade være med at sidde og banke på dit klaver lige nu? Jeg ved godt at det ikke er specielt sent, men det er fredag aften, og jeg trænger så meget til lige at slappe af. Væggen imellem din og min lejlighed er tilsyneladende lavet af det tyndeste pap, for det lyder seriøst som om at jeg sidder inde i klaveret, når du spiller på det.
Ved nærmere eftertanke, væggene må være lavet af verdens hårdeste pap, for det gjorde ihvertfald smadder-naller, da jeg lige forsøgte at banke på den, for at gøre dig opmærksom på at jeg var utilfreds.. øv.

Hvis min kære overbo læser med her:

Jeg kan også godt lide Mikael Simpsons nyere hit, “Sidder Fast”, eller hvad den nu hedder. Faktisk synes jeg det er meget sjovt, når han synger det der “Gode dyr er rådne“, men lige nu kunne jeg godt bruge lidt stilhed. Bare en lille smule? Jo, klokken er ikke engang 20.00, men come on – er jeg den eneste, der er helt bombet efter en uge på arbejdet?
Iøvrigt kan jeg lige fortælle dig at Mikael Simpsons elektroniske univers ikke ville blive bedre af at blive tilsat lidt klaver – faktisk lyder det lidt rodet og forvirrende, men mest af alt lyder det højt lige nu.

Hvis en 14-dage yngre kimblim læser med her:

Hvad fanden er nu det for noget pjat? Helt ærligt, som man sagde i de gode gamle StreetDance dage: If it’s too loud, you’re too old. Og så på en fredag? Kim, nu må du lige oppe dig og give den noget gas, du kan trods alt sove når du bliver gammel (damn, hvor jeg hader det udtryk – er det “morfar”, lars?).
Et par gode råd, som jeg ved du ikke følger, for det er trods alt 14 dage for sent:
– Sørg for at tage arbejdet som det kommer, og lad være med at stresse over udsigten til at skulle lave 8 ugers arbejde på 4 uger.
– Drik masser af vand, og skær ned på kaffen – også den fancy kaffe fra automaten på den anden side af gangen!
– Gå tidligt i seng og sov igennem.
– Spis fornuftigt, og drop alt det fast food. Pizza er kun godt en gang imellem, uanset hvor godt en nr.18 så smager!

Godtnat allesammen, sov godt.

Kategorier
medier

Steve Irwin, RIP

Jeg siger bare tak for underholdningen. Damn, jeg var sgu i helt dårligt humør hele dagen igår pga. den her nyhed.

Lige et klip, der vel egentlig viser hvor meget Steve Irwin egentlig gik op i det han rendte rundt og lavede..

I det mindste kan man være sikker på at manden er død med et smil på ansigtet, fordi han var igang med det han elskede at lave.

Kategorier
fodbold

FCK gjorde det fandeme!

Ja, tillad mig at bringe et billede fra EB’s netavis:
FCK gjorde det fandeme

Det er en stor, stor aften!

Kategorier
medier nothingness

trailershow

Jeg var lige en tur forbi Apple/Youtube og fandt en del kommende film, som på en eller anden måde er interessante, og som jeg glæder mig til at se.

The Ground TruthIMDB

Hey, hvis der er tale om en film, der er kritisk overfor krig og den amerikanske regering, så er jeg på.

The DepartedIMDB

Scorsese instruerer Leonardo Di Caprio, Jack Nicholson, Matt Damon, Martin Sheen, Mark Wahlberg, Alec Baldwin og Anthony Anderson – what could possibly go wrong?

School for scoundrelsIMDB

Goddamn den ser sjov ud.. “Be dangerous – it’s cool!”

Fast Food NationIMDB

En fiktions-film bygget på en non-fiktion bog? Vil det virke? Who knows, men det er bogens skyld at jeg har været forbi MacDonalds/Burger King sammenlagt to gange de sidste fem år. Jep, it’s that nasty!

The Last King of ScotlandIMDB

Ser spændende ud – også fordi Forest Whitaker tilsyneladende spiller Idi Amin, så han fremstår menneskelig. Interessant.

Saw IIIIMDB

Normalt er jeg ikke til den slags film, men 2’eren var fed. Har stadig ikke set 1’eren..

Kategorier
nothingness

Historien om min cykel – part III

Sunn Hydro Tox
Yes yes, så er daddy Blim igen cyklende! Og i absolut fedeste stil, hvis jeg selv må have lov til at sige det. Folk der kender mig eller læser min blog, ved at jeg engang havde en Sunn Vertik, som jeg var utrolig glad for. Som blev stjålet. Og dernæst købte jeg en Schwinn Mesa, som jeg nåede at have i lidt over et halvt år, inden den blev stjålet. Nå, long story short, som man siger i engelsk-talende lande (og åbenbart også på dansk-talende blogs), så skulle jeg jo ud og have mig en ny cykel, og selvom jeg sidst jeg skulle købe cykel, fandt ud af at man ikke længere kunne købe Sunn i Danmark, så bestemte jeg mig for liiiiige at give den et forsøg mere. Jeg fandt et mountain-bike forum, skrev en post og ventede spændt på svar… som kom lynhurtigt! Og hvilken glædelig besked! Der var tilsyneladende en forhandler på Frederiksberg, der nu havde Sunn, så en tirsdag eftermiddag smuttede jeg en tur forbi Nordre Fasanvej og kiggede, og minsandten om der ikke hang et par Sunn cykler i vinduet. Jeg gik ind, fik en snak med ejeren af forretningen, og lovede at vende tilbage lørdag med pengepungen klar – grunden til at jeg ikke købte lige på stedet, var sådan set at jeg lige skulle vende købet med good ol’ Keld, som jo er uddannet cykelmekaniker – Og iøvrigt solgte mig min første Sunn tilbage i det forrige århundrede.

Jeg fik vendt cyklen med Keld, han godkendte og mumlede noget i retning af “gode dele…. meget cykel for pengene“, og det hørte jeg som “KØB! KØB!“. Så som lovet kom jeg ned i forretningen lørdag, bad Jens, som ejeren af Bernhard Cykler hedder, om at varme dankort-maskinen op, og et par minutter senere var jeg igen cykel-ejer. Men næsten vigtigere endnu: Jeg var nu Sunn-ejer igen. Jeg endte med at købe en Hydro Tox, med alt muligt lir, som jeg ingen forstand har på. Men det ser godt ud…

Jeg kunne hente cyklen nogle dage senere – jeg skulle have nogle andre dæk på, der skulle monteres lås og skærm osv. – og i fredags kunne jeg så sætte mig op på cyklen og drage mod arbejdet for første gang. En fantastisk fornemmelse! Altså lige indtil jeg stod med et punkteret bagdæk. HMPHR! Fredag eftermiddag stod jeg så i Bernhard cykler igen, og Jens og hans elev (Penny Hardaway), fik hurtigt konstateret at det måtte være en slange-fejl, eftersom den var punkteret på indersiden og fælgbåndet sad som det skulle. Jeg fik en hyggelig halv time i shoppen, og kunne snart derefter cykle hjemad igen, og det er altså en utrolig lækker cykel!

Imorges cyklede jeg så på arbejde, og my brother from another mother glædede sig til at se min nye cykel, når vi skulle cykle hjemad. Vi kom ned til cyklerne, og han nåede lige at sige et par rosende ord, inden han opdagede det, som jeg havde opdaget ca.10 sekunder før: cyklen var punkteret på baghjulet igen. HMPHR HMPHR! Endnu en tur cykelhandleren, og endnu en ny slange – angiveligt er fælgene utroligt dybe indeni, og derfor tog Jens ingen chancer denne gang, og der blev vel brugt en halv rulle isolér-tape inden fælgbåndet kom på. Nu er jeg igen cyklende, og – undskyld udtrykket – fuck hvor er det fedt.

Kategorier
medier nothingness

Anbefaling: The Matador

The Matador
Skynd dig at se “The Matador”, for den er dælme sjauw! Pierce Brosnan er helt suveræn i rollen som afdanket lejemorder.

Sidder du der endnu? Sagde jeg ikke du skulle skynde dig at se den?

Kategorier
brok

For dumt, Jubii!

Jubii News
I de sidste par dage har Jubii (min gamle arbejdsplads) været en del i pressen (Computerworld, Politiken, Ingeniøren), fordi de vil gøre det som Newsbooster gjorde for 3-4 år siden: lave en tjeneste, der samler andre mediers nyheder og linker (dybt) til dem. Idéen er jo fremragende, og der hvor Jubii har fat i den lange ende, er at de rent faktisk har indgået aftaler med de medier, som de vil linke til, så der ikke er nogen, der bliver fornærmet over at blive linket (dybt) til… Alt i alt har Jubii faktisk fået pisket en ganske fornuftig stemning op, og jeg var faktisk lidt spændt på at se projektet!

Men! Når man i de sidste par dage er gået ind på den nye tjeneste, har der været noget nedtælling til onsdag formiddag kl.12.00, hvor de skulle gå i luften. Nu er klokken passeret 12.00 (12.14 helt præcist), og alt hvad man får er en grim, lille flash-fil, der siger “Ny – Frisk – Levende“. Øh, sgu ikke herfra hvor jeg sidder! Hvis man melder et tidspunkt ud til pressen og på websitet, så er det da for amatøragtigt, at man ikke går i luften på det tidspunkt! Nu sidder jeg og blogger om det og synes at de er nogle paphatte, og jeg er nok ikke den eneste, der har det på den måde (selvom jeg måske er den eneste, der gider skrive om det?), og det giver alt andet lige noget dårlig PR. Man kunne måske bare have været smarte og sagt at man gik i luften i denne uge, og så udsendt en pressemeddelelse, når det var sket?

Et helt andet spørgsmål er som om en tjeneste som denne overhovedet er interessant i disse tider, hvor RSS-feeds nærmest er blevet en standard, og garanteret bliver brugt endnu mere når IE7 udkommer…

Kategorier
wordpress

WP 2.0.4

Her midt i min blog-sommerferie (som var u-annonceret – jeg undskylder – og uplanlagt) er den nyeste version af WordPress kommet, og det betyder også at Shevy har været hurtig og fået oversat til dansk.. Støder I på små fejl er I velkomne til at smide en kommentar.